Tidligere kræftdirektør: Danmark er ikke gearet til moderne kræftbehandling

Manglen på danske patologer og andre specialister betyder, at vores system og de patologiske afdelinger slet ikke er gearet til det stigende antal tests, som moderne kræftbehandling forudsætter.

Det mener tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen, nuværende medlem af Medicinrådet, og han siger, at der er tale om en alvorlig og stigende problematik i dansk kræftbehandling. 

Han lægger op til en diskussion om flere løsningsmodeller, f.eks. døgnbemandede landsdækkende patologiske afdelinger eller endda samarbejde med udenlandske patologer.

Ved flere forskellige kræftformer, blandt andet indenfor blodkræft (hæmatologien), er det vigtigt at få resultatet særdeles hurtigt. Der er adskillige eksempler på, at onkologerne og hæmatologerne har været nødt til at igangsætte en behandling ud fra en mistanke og ikke ud fra forhåndenværende genetiske data.

Det sker, fordi de patologiske afdelinger og andre afdelinger, som udfører gentests, ikke kan levere svar så hurtigt, som onkologerne ønsker det, siger Leif Vestergaard Pedersen:

”Men kræftbehandlinger er typisk meget kostbare, og patienten bliver udsat for unødige bivirkninger, hvis det siden ud fra de genetiske data viser sig, at det alligevel ikke er den rette behandling, som er igangsat. Et spørgsmål, som presser sig på, er, hvordan vi får diagnostikken og patologien gearet til den nye era af kræftbehandling, hvor biomarkører er en særdeles vigtig del af det at vælge den rette behandling til den enkelte patient.”

Tests med taxi eller droner

Det er altså ganske ofte afgørende med en hastig patologisk vurdering både af hensyn til patienten, men også med samfundsøkonomien for øje. Leif Vestergaard Pedersen mener derfor, at det er nødvendigt at gøre sig nogle overvejelser omkring omstrukturering af eksempelvis patologien i Danmark og eventuelt endda se ud over landets grænser for at finde en løsning på udfordringen.

"Én løsning kunne være at have et eller to steder i Danmark, hvor man har relevante laboratorieafdelinger med døgnbemanding – eller man kunne gå skridtet videre og forestille sig, at regionerne kunne benytte sig af patologiske afdelinger i udlandet eksempelvis i Lund og Hamburg. Man kunne sende prøverne afsted med taxi eller med droner. Jeg ved, at man i Region Syd allerede nu overvejer seriøst at benytte sig af droner."

Ingen har indtil videre taget ordentligt fat i planlægningen af de patologiske tests, tilføjer Leif Vestergaard Pedersen. I stedet kører hospitalerne videre med hver deres patologiske afdeling.

”Den struktur er næppe holdbar i længden. Vi er nødt til at forholde os til, at det bliver mere og mere presserende, at vi har hurtig adgang til og svar på de nødvendige gentests.”

Ingen vej udenom

Det er naturligvis dyrt at foretage genetiske tests på baggrund af vævsprøver, og der vil også være økonomiske udgifter i forbindelse med omstruktureringen af de patologiske afdelinger og andre involverede afdelinger - men ifølge Leif Vestergaard Pedersen, så er der ingen vej udenom.

”Man kan og skal naturligvis tage diskussionen internt om, hvem der betaler for hvad. Men i udgangspunkt må det være sådan, at den afdeling, der udfører en opgave også betaler for den, og derfor får tilført midler i overensstemmelse hermed. Ellers risikerer strukturen at blive alt for bureaukratisk. Vi er nødt til at følge med udviklingen og sikre, at patienterne ikke får en dyr, virkningsløs behandling, fordi vi ikke får testet de patienter, der kan testes, i tide. Det er udenfor diskussion.”