Endelig gode nyheder til visse patienter med den farligste kræftsygdom af alle

På Pancreascancercenteret på Herlev Hospital er der glæde over, at ASCO 2019 bød på fremskridt i behandlingen af patienter med kræft i bugspytkirtlen (pancreascancer).

Fremskridtet fordrer en ny standard, hvor patienter med pancreascancer screenes for BRCA-genet, siger overlæge Benny Vittrup.

På verdens største kræftkongres ASCO, der lige har været afholdt i Chicago, blev de første resultater af behandling for pancreascancer med immunterapien Lynparza præsenteret.  Et studie ved navn POLO viste, at Lynparza kunne øge perioden uden tilbagefald (den progressionsfrie overlevelse) hos de patienter, der har en medfødt mutation i genet BRCA.

POLO er en international, randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret undersøgelse af patienter med en medfødt BRCA genmutation og kræft i bugspytkirtlen, som havde fået over 16 ugers første-linie platinbaseret kemoterapi uden vækst af kræften.

Efter screening af 3.315 patienter med kræft i bugspytkirtlen fandt man 247 med en arvelig BRCA genmutation (7,5 procent). Af disse blev 151 tilfældigt fordelt, så 90 patienter fik vedligeholdelsesbehandling med 300 mg Lynparza to gange dagligt, og 61 patienter fik inaktiv placebobehandling. 

”For første gang er vi optimistiske over muligheden for at få målrettet eller skæddersyet, individuel behandling til disse patienter. Det er spændende og befriende, at den mulighed er kommet til patienter med pancreascancer, der er en skrækkelig sygdom, som vi ikke har set nogen gennembrud for i lang tid. Standardbehandling er platinbaserede kemoterapi, som patienterne ikke kan tåle ret længe, og nu har vi måske så endelig fået noget, vi kan sætte i stedet, når behandlingsvinduet for kemoterapi lukker til,” udtaler Benny Vittrup, der er specialeansvarlig overlæge og leder af den onkologiske del af et helt nyoprettet Pancreascenter, på Herlev Hospital. Centret er oprettet for at styrke udrednings-og behandlingsindsatsen til disse patienter.

Ifølge studiet kan Lynparza fordoble tiden til tumorvækst for patienter med kræft i bugspytkirtlen, når det bliver givet i forlængelse af platinbaseret kemoterapi hos patienter med en arvelig BRCA-genmutation. I studiet havde 7,5 procent af de screenede patienter en sådan mutation.

Ifølge Benny Vittrup betyder POLO-studiet, at klinikkerne har brug for tidligt at få identificeret patienternes BRCA-gen status for at kunne planlægge en eventuel skræddersyet behandling for patienter med pancreas cancer baseret på en personlig biomarkør:

”Jeg tænker, at vi skal begynde at screene patienterne for BRCA genmutationer allerede nu.  For det er dejligt at have mulighed for at kunne tilbyde Lynparza, når/hvis patienterne ikke tåler eller har flere muligheder for kemoterapi. Vi er allerede startet i et vist omfang i kræftklinikken på Herlev. Hvorvidt man skal anbefale at screene allerede på ved diagnosetidspunktet eller først, når canceren har spredt sig, kan man nu begynde at diskutere. Men screening vil blive standard og er det allerede i USA.”

I POLO-studiet var der dobbelt så mange af de patienter, der fik Lynparza (oleparib) der ikke havde vækst af deres kræft, som de der fik placebo.

”Det var for tidligt at udtale sig om, hvorvidt de også overlever længere. Men det er lovende, at efter to år er der stadig dobbelt så mange, der ikke har vækst af kræftsygdommen.  Hvorvidt Lynparza også øger overlevelsen, ved vi ikke endnu. Vi forventer at få det at vide til efteråret. Men alene håbet om, at det her kan gavne hver femte patient, begejstrer os," fortæller Vittrup og uddyber:

"Der er bivirkninger ved Lynparza mest i form af træthed og kvalme. Helt op til 60 procent i Lynparza-gruppen beskriver øget træthed og 45 procent nogen form for kvalme mod henholdsvis mod 35 procent og 23 procent i kontrolgruppen. Men samtidigt viser studiet, at patienterne trods dette har samme livskvalitet i begge grupper,” påpeger Benny Vittrup Jensen.