Kun hvert andet hospital bruger blodprøve fremfor CT-scanning ved hjernerystelse
Hvert år får ca. 20.000 danskere diagnosen hjernerystelse, og at knap halvdelen af disse indlægges til observation efter en CT-scanning. En stor del af disse CT-scanninger, som ofte tages ’ bare for en sikkerheds skyld’, er overflødige og bør erstattes med blodprøve-test ifølge ekspert.
En blodprøve, som måler niveauet for biomarkøren S100B, kan sammen med en klinisk undersøgelse i mange tilfælde erstatte en CT-scanning, når det drejer sig om at udelukke blødning i hjernen på grund af en lettere hjernerystelse hos voksne.
Men omkring halvdelen af de danske hospitaler måler slet ikke biomarkøren S100B, selvom den indgår i både De skandinaviske Retningslinjer og Dansk Neurologisk Selskabs anbefalinger for udredning af hovedtraumer og altså især udelukkelse af milde hovedtraumer.
Dette fremgår af en research, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har udført blandt andet ved at kontakte alle fem regioner samt landets 22 akuthospitaler. Researchen viser desuden, at markøren anvendes i alle fem regioner, men altså ikke på alle hospitaler. Den viser også, at det ikke er hospitalets størrelse, der er afgørende.
Neurokirurg Christina Rosenlund, som er overlæge på neurokirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital, og som blandt andet er medforfatter til de skandinaviske guidelines, vurderer også, at det kun er cirka hvert andet hospital, som har valgt at bruge S100B til sine hovedtraumepatienter. Selv om den har været en del af de skandinaviske retningslinjer siden 2013 for lettere og mindre alvorlige hjernetraumer.
”Hver anden lyder ikke som et skævt tal. Det har taget lang tid at få testen implementeret, selv om der ikke rigtig er nogen god undskyldning for ikke at bruge den. Men der er nu flere og flere hospitaler, som kommer til. Selv de, som har været mest skeptiske, er ved at komme i gang. Blandt andet fordi den med næsten 100 procent følsomhed kan udelukke, om der er blødninger i hjernen,” forklarer Christina Rosenlund.
Lettere hovedtraumer forekommer hyppigt ifølge et førende dansk-svensk studie fra 2014, 'Initial håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos voksne', som skønner, at cirka 20.000 patienter årligt får stillet diagnosen hjernerystelse på en dansk skadestue/traumemodtagelse, og at knap halvdelen af disse indlægges til observation efter en CT-scanning. Det svarer til godt 25 nye indlæggelser dagligt til trods for, at flertallet af alle disse hovedtraumer (ca. 85 procent) er lette og betegnes som traditionel hjernerystelse (commotio cerebri), for hvilken der er ingen kausal, men kun symptomlindrende behandling.
Og en stor del af disse CT-scanninger, som ofte tages ’ bare for en sikkerheds skyld’ er overflødige og bør erstattes med blodprøve test ifølge Christina Rosenlund:
”Der er alt at vinde ved at indføre testen. Samfundsmæssigt er den en besparelse. Selve blodprøven er billigere end en scanning, du kan sende en stor del af patienter hjem kort efter, at den er taget, og mest af alt er den en klar styrkelse af patientsikkerheden, fordi de undgår røntgenstrålerne samtidigt med, at biomarkøren er mere præcis ved små læsioner end CT-scanneren. Hertil kommer at den vil være en stor gevinst for de unge skadestuelæger på de helt små hospitaler, som ikke behøver at frygte, at de sender i virkeligheden meget syge patienter hjem."
De forklaringer, som Sundhedspolitisk Tidsskrift har modtaget fra regionsledelser og hospitaler på, hvorfor man ikke anvender S100B, fordeler sig typisk i to grupper. Enten er man som på Esbjerg Sygehus i gang med at etablere muligheden og forklarer sig for eksempel sådan:
”Vi benytter den ikke endnu, men vi er i gang med at gøre parat til det, for vi vil gerne tage den i brug. Vi tror på, at den kan spare os og patienterne for unødige indlæggelser. Og vi tror, det på et tidspunkt bliver et krav at tage prøven,” siger ledende overlæge, ortopædkirurgisk afdeling, Esbjerg Sygehus, Lars Hansen.
Eller man forklarer sig med økonomiske argumenter - som i for eksempel Region Midtjylland, når man begrunder, hvor markøren kun er indført på to af regionens i alt fem store akutenheder:
”Det er på baggrund af behandlingen i Specialerådet vurderet, at der p.t. ikke er ressourcer til implementering af Roche S100B generelt på regionens klinisk biokemiske afdelinger set i lyset af andre, vigtigere opgaver. Behovet vurderes løbende, og afhængig af udviklingen indenfor området vil det kunne blive relevant at opsætte analysen andre steder end det sker i dag."
For neurokirurg Christina Rosenlund handler indførelse af blodmarkøren i høj grad om en opgave som hospitalernes ledelser skal tage på sig:
”Jeg tror, der er mange, som ikke gør sig klart, hvor mange patienter det her handler om, og hvor mange af dem som er unge mennesker, som CT-scanninger påfører en unødig øget risiko for cancer. Det er også min fornemmelse, at der mangler viden om, hvad det her betyder for patientsikkerhed og økonomi at anvende biomarkøren. Og endelig er der stadig nogle, som stiller spørgsmålstegn ved om det nu også kan passe, at en blodprøve kan være bedre end en scanning, så vi skal nok også have radiologer, biokemikere og ortopædkirurger til at arbejde bedre sammen om det her,” siger Rosenlund.
Fakta om hjernerystelse og S100B
- De skandinaviske retningslinjer og de danske retningslinjer fra Dansk neurologisk Selskab er ikke lov, men anbefalinger.
- Traumatisk hjerneskade vil overhale ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHOmange sygdomme som den største dødsårsag og handicap i 2020.
- En række lande har retningslinjer, der indeholder anvendelse af S-100B i daglig klinisk praksis. Blandt andet de skandinaviske lande samt Tyskland og Østrig.
- S100B er et lavmolekylært calciumbindende protein, der overvejende findes i hjernens astrocytter og kun i meget små koncentrationer i cerebrospinalvæsken og serum (0,05 ng/ml).
- S100B har en kort halveringstid, hvorfor en serumbestemmelse mere end seks timer efter et hovedtraume kan være falsk negativ.
- I en metaanalyse med næsten 2.500 patienter fandt man en samlet negativ prædiktiv værdi på over 99 procent (95% konfidens-interval: 98-100%) ved serumS100B-niveauer mindre end 0,10 mikrogram/l.
- S100B er ikke en diagnostisk markør i klassisk forstand, idet det ikke er en såkaldt rule-in markør, men derimod en rule-out markør.
- Anvendelsen af S100B er ifølge retningslinjerne relevant for hovedtraumepatienter, hvor en klinisk undersøgelse viser en Glascow Coma Scale Score (GCS) med en score på 13-15 ved baseline.
- Værdien af serum-S100B er ikke via forhøjede værdier at korrelere til omfanget af en hjernelæsion, men i stedet via normale værdier at dokumentere, at en hjernepåvirkning er minimal eller ikke foreligger. En værdi under ved serumS100B-niveauer mindre end 0,10 mikrogram/l, udelukker således en hjerneskade og dermed også abnorme traumatiske fund på CT-C, samt behovet for senere neurokirurgisk intervention. Denne negative prædiktive værdi er således, at »indlæggelse til observation« og CT-C kan undlades ved værdier under 0,10 mikrogram/l.
LÆS OGSÅ:
Mellem 10 og 15 procent af de 25.000 danskere, som hvert år får diagnosen hjernerystelse, bliver i...
Ved et alvorligt hovedtraume er den første time afgørende i forhold til at redde liv og førlighed...
Tags: Biomarkører