Medicinrådets arbejde med behandlingsvejledninger skal op i gear
På Medicinrådets møde i går, 15. maj, blev det besluttet, at der på næste møde i rådet skal ligge konkrete forslag til, hvordan man sætter mere gang i arbejdet med behandlingsvejledningerne. Rådet bruger for meget af deres tid på at vurdere ny medicin og har derfor ikke tid til at udarbejde behandlingsvejledninger. Det er på ingen måde i patienternes interesse, fastslår patienternes repræsentant i rådet, Leif Vestergaard Pedersen.
Det stor antal indkomne ansøgninger i Medicinrådet fra medicinalvirksomheder, som ønsker deres medicin vurderet, betyder, at rådet ikke i tilstrækkelig grad har haft tid til at udarbejde de behandlingsvejledninger, som skal give mere ensartet behandling og bedre priser på medicinen. Medicinrådets arbejde er derfor unødvendigt belastet af behandling af ansøgninger om vurdering af nye lægemidler, og konsekvensen er, at der ikke er tid nok til behandlingsvejledningerne.
Ifølge patientrepræsentant i Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen, har man på rådets møde 15. maj haft en yderst relevant drøftelse af rådets økonomi og herunder også udarbejdelsen af behandlingsvejledninger. Det blev aftalt, at man på rådets næste møde vil diskutere konkrete forslag til, hvordan man kan sætte mere fart på arbejdet med behandlingsvejledningerne.
”Det er væsentligt, at vi får gennemtænkt hvert eneste sygdomsområde og får fastlagt, hvad førstelinje- og andenlinje-behandlingen er – og naturligvis også hvilken behandling man skal afstå sig for at bruge. Det er det, som skaber mest værdi for patienterne, og desuden vil der være penge i det, fordi vi derved effektivt kan øge konkurrencen mellem producenterne,” siger han.
Medicinrådet har desuden bedt om, at der fremadrettet tilføres flere økonomiske midler og flere resurser til rådet med henblik på at udarbejde flere behandlingsvejledninger – og at udfordringen i øvrigt bliver taget med i Danske Regioners evaluering af Medicinrådet.
”Det giver rigtig god mening, både for patienterne og for sundhedsøkonomien, at vi i stedet for at bruge rigtig meget tid på at få nye lægemidler vurderet og taget i brug, i stedet bruger maksimal tid på behandlingsvejledningerne og derved får skabt flere klare og brugbare retningslinjer,” siger Leif Vestergaard.
Leif Vestergaard Pedersen har tidligere påpeget, at han mener, at problemet skyldes, at man med oprettelsen af Medicinrådet ved en politisk beslutning ændrede systemet, så det ikke længere er de lægevidenskabelige selskaber og regionerne, som foreslår at tage nye behandlinger i brug, som det var, da Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS) eksisterede. Med Medicinrådets oprettelse for to år siden er det medicinalvirksomhederne, der foreslår at tage nye behandlinger i brug. Virksomhederne foreslår af gode grunde flere nye behandlinger, end lægerne gør, og alle forslag skal gennem samme behandlingsproces i Medicinrådet.
LÆS OGSÅ:
Godt to år efter oprettelsen af Medicinrådet foreligger der nu en evaluering foretaget af det ekst...