Professor: Ny forskning vil gøre det potentielt muligt at udvikle screeningsprogrammer til at forebygge overvægt

Nyt stort studie viser, at både fosterets og moderens gener har betydning for fødselsvægt og senere risiko for svær overvægt og afledte sygdomme. Resultaterne er ifølge overlæge Jens-Christian Holm afgørende for forebyggelse og behandling af overvægt

{snippet tunge}

Nyt internationalt studie, offentliggjort i nature genetics, har identificeret 190 links mellem genetisk kode og fødselsvægt. Heraf er to tredjedel identificeret for første gang. Fundet understreger, at ikke alene har fosterets egne gener, men også de af moderens gener, der ikke er overført til fosteret, stor betydning for fødselsvægten.

Jens-Christian Holm, der er overlæge og forskningsansvarlig ved Enheden For Overvægtige Børn Og Unge på Holbæk Sygehus har sammen med professor ved Københavns Universitet, Torben Hansen, været medforfatter på studiet, der er det største af sin art nogensinde. Jens-Christian Holm kalder fundene for helt essentielle.

”Dette studie er en uhyre vigtig puslespilsbrik i hele forståelsen af udvikling af overvægt,” siger han.

”Det kan få stor betydning for forebyggelse og behandling, fordi det giver en potentiel mulighed for at udvikle screeningsprogrammer, der kan forebygge, at børn udvikler svær overvægt og først kommer i behandling, når de er ti år gamle og vejer 100 kilo.”

190 links mellem genetisk kode og fødselsvægt

Man har længe vidst, at forældres genetiske dispositioner for vægt arves, og at fødselsvægten har betydning for risikoen for senere i livet at udvikle sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme og type 2-diabetes. Blandt andet er det velkendt, at børn med lav fødselsvægt har en forhøjet risiko for at udvikle for højt blodtryk senere i livet.

Men dette studie beskæftiger sig for første gang med samspillet mellem de genetiske dispositioner hos barnet og de af moderens genetiske dispositioner, der ikke er overført til fosteret. Forskerne undersøgte 203.069 mødre samt genetisk information og fødselsvægt hos 321.223 personer fra  kohorterne i UK biobank og Early Grow Genetics Consordium. De fandt 190 links mellem genetisk kode og fødselsvægt. Desuden fandt de ud af, at en fjerdedel af den genetiske effekt på vægt kommer fra de gener hos moderen, der ikke er overført til barnet. Disse gener spiller en rolle f.eks. via moderens genetiske styring af tilgængeligheden af glukose.

Samspil og modspil afgør vækst

Studiet viser også, at det genetiske samspil mellem mor og foster er kompliceret. Forskellige genetiske dispositioner hos mor og foster kan arbejde sammen og skubbe fødselsvægten i samme retning, men omvendt kan sammenhængen mellem mor og barns genetiske materiale også modarbejde hinanden. Et eksempel er moderens ovenfor nævnte genetiske disposition for at øge glukoseniveauet, fordi fosteret som respons producerer mere insulin og dermed vokser sig større. Men hvis de samme variationer i den genetiske kode er hæmmet hos fosteret, kan morens vækstfremmende mekanisme blive modarbejdet af  begrænsninger i, hvor meget insulin fosteret kan producere og dermed også i begrænset vækst.

Handlemulighederne eksisterer

Med den nye  undersøgelse er endnu en vigtig brik således lagt i det store overvægtspuslespil. Og med større indsigt i sammenhængene mellem genetik og overvægt øges også muligheden for at forebygge og behandle.

At der ikke er tale om teoretiske muligheder, viser et dansk studie fra 2018 , hvor forskerne undersøgte sammenhængen mellem GRS (Genetic Risk Score), BMI SDS (BMI standard deviation score)og effekten af behandlingen af børn med overvægt. Dette studie viste, at alle uanset genetik har samme effekt af en behandlingsindsats.

En sygdom, der kan behandles

Det nye studie er ifølge Jens-Christian Holm desuden med til at sætte endnu en streg under, at overvægt ikke er et individuelt problem, men en medfødt disposition.

”Ingen af os er er herre over genetisk disposition eller det samspil, der er mellem gener hos mor og barn” siger han.

”Og med screeningsprogrammer kan vi tidligt identificere de mennesker, der er i risiko for at udvikle overvægt og deraf følgende hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes og gøre noget for at forhindre, at de bliver overvægtige og syge. Denne nye viden understøtter også den tilgang, vi i mange år har arbejdet med på Enheden For Overvægtige Børn Og Unge på Holbæk Sygehus. Nemlig, at alle kan hjælpes, men at vi er forskellige, og at der er derfor er behov for en individuel indsats og præcisionsmedicin, som kan imødekomme denne forskellighed.”