Får dansk pris på 1 mio. euro: Forskere løste gåden om blodpropsygdom

De har brugt mere end 30 år på at beskrive, forstå, diagnosticere og behandle den mest udbredte arvelige blodpropsygdom i hjernen, CADASIL. Derfor modtager fire franske hjerneforskere nu verdens største hjerneforskningspris, Lundbeckfondens The Brain Prize på 1 mio. euro.

Der er kun mellem 120 og 300 patienter i Danmark med CADASIL, men det er alligevel den hyppigste arvelige sygdom i de små blodkar. Ud over små blodpropper i hjernen, fører sygdommen bl.a. til migræne med aura og fremadskridende demens. Den er formentlig underdiagnosticeret og derfor hyppigere end tallene umiddelbart viser. Desuden findes der flere lignende sygdomme, som opstår på baggrund af andre mutationer.
Hvert år rammes ialt 12.000 danskere af en blodprop i hjernen, og cirka 3.500 af dem er små blodpropper som følge af forandringer i hjernens mindre blodkar.

Blodpropper i de store blodkar giver oftest akutte og markante symptomer. Blodpropper i de små blodkar giver mere diskrete symptomer og en del af dem diagnosticeres ikke før gentagne nye tilfælde fører til flere og tiltagende alvorlige symptomer. De små blodpropper giver til at starte med forbigående symptomer som nedsat kraft, føleforstyrrelser og koordinationsbesvær. Til gengæld kommer de ofte igen og igen, og da hver ny mini-blodprop påvirker hjernens funktion, følger der ofte depression, koncentrationsbesvær og demenssygdom i kølvandet på dem.

I 1976 blev professor Marie-Germaine Bousser, for første gang konsulteret af en midaldrende mand med en mindre blodprop i hjernen og en demenssygdom, der udviklede sig hastigt. Hans sygdomsbillede var meget atypisk og efter mindre end 10 år udviklede patientens børn lignende symptomer.

Professor Bousser blev klar over, at der måtte være tale om en hidtil ubeskrevet arvelig sygdom og tog initiativ til et mere end 30 år langt samarbejde med professor Hugues Chabriat, Dr. Anne Joutel og professor Elisabeth Tournier-Lasserve, der, som hun selv, alle arbejdede på Lariboisière-hospitalet i Paris.

De fire forskere tildeles nu The Brain Prize på 1 million Euro for deres omfattende forskningsindsats. De har sammen løst gåden og vist, at det drejer sig om en arvelig sygdom, der skyldes en mutation i NOTCH3-genet på kromosom nummer 19. Mutationen fører til, at proteinstof ophobes i de små pulsåreblodkars væg. Forandringerne sker i hele kroppen, men giver kun markante symptomer i hjernen. Mutationen er arvelig, og børn af patienter har 50 procents risiko for at arve sygdommen, som kaldes CADASIL (Cerebral Autosomal Dominant Arteriopati med Subkortikale Infarkter og Leukoencephalopati). Teamet har udviklet en diagnostisk test og er også involveret i afprøvning af en mulig behandling i dyreforsøg.

Bag The Brain Prize står Lundbeckfonden.

"Der er et enormt behov for at udvikle og styrke hjerneforskningen både i Danmark og internationalt. Verdens befolkning bliver ældre, og med den øgede levealder følger en lang række hjernesygdomme, som koster samfundet dyrt, men som sandelig også er en fortvivlende byrde for de de ramte patienter og deres pårørende. CADASIL er et godt eksempel på, hvor ødelæggende det kan være at blive syg i hjernen. Hjernen er jo ikke blot ansvarlig for en række kropslige funktioner, tale, tanker og kommunikation - den huser også vores menneskelige identitet – og det mærker CADASIL-patienter," siger Kim Krogsgaard, direktør for The Brain Prize.

Formanden for fondens bedømmelseskomité, professor Anders Björklund begrunder tildelingen af årets pris med følgende ord:

"De fire prisvinderes forskning er et skoleeksempel på translationel forskning, hvor kliniske observationer og laboratoriearbejde i en konstant vekselvirkning har skabt resultater med vidtrækkende konsekvenser for forståelsen af blodpropper i hjernen og demenssygdom, der er to af de sygdomme, som er de største byrder for vores samfund, siger han.

Årets fire prismodtagere

Marie-Germaine Bousser er neurolog og gjorde de indledende kliniske iagttagelser, indså deres betydning og samlede den nødvendige ekspertise fra forskellige forskningsdiscipliner for at belyse alle aspekter af sygdommen, der fik navnet CADASIL. Hun har været tæt involveret i alle trin i CADASIL-historien og gjort betydelige bidrag til andre aspekter af forskning indenfor slagtilfælde.

Hugues Chabriat er neurolog og ekspert i billeddiagnostik af hjernesygdomme. Han har bidraget med værdifuld viden om, hvordan sygdommen præsenterer og udvikler sig. Han har opstillet de billeddiagnostiske kriterier for sygdommen, beskrevet forholdet mellem skaderne i hjernen og symptomer, sygdommens langsigtede prognose og risikofaktorer.

Anne Joutel er neurolog og har sammen med Elisabeth Tournier-Lasserve stået for at udrede det genetiske grundlag for CADASIL og sygdomsmekanismerne. Hun udviklede en musemodel, der gjorde det muligt at vise, at de sygdomsfremkaldende mutationer fører til akkumulering af et proteinstof i blodkarrenes væg, og hun har stået bag den diagnostiske test samt de første forsøg på at udvikle en behandling.

Elisabeth Tournier-Lasserve er klinisk genetiker. Hun har været en vigtig partner i teamet: Som genetiker blev hun opmærksom på betydningen af hendes kollegas kliniske resultater, og takket være hendes bidrag blev CADASILs genetiske årsag og molekylære patologi udredt.