Kræftlægers formand: Jeg opdager vist ikke, hvis regionsrådene forsvinder

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform og herunder planen om at nedlægge regionerne, som vi kender dem nu, får ikke formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO), Lars Henrik Jensen, til at ryste i bukserne.

”På kræftområdet er vi vant til samarbejdet med patienter, patientrepræsentanter og patientorganisationer. Dem har jeg talt med utallige gange – men sjovt nok ikke et regionsråd. Så jeg opdager vist ikke, hvis regionsrådene forsvinder,” siger Lars Henrik Jensen og tilføjer:

”Generelt er jeg ikke så interesseret i strukturen, men mere i om opgaverne bliver løst. Man skal dog altid være varsom med strukturreformer, for der går mange år, før de berørte folk arbejder på vanligt niveau igen.”

Han mener, at DSKO har oplevet svigt fra regionerne på både forskningsområdet og i samarbejdet om habilitet og efteruddannelse.

”På forskningsområdet har vi oplevet et alvorligt svigt på dataområdet, hvor hver region har tolket reglerne forskelligt og ofte til patienternes ugunst. Der har været en lammende data-angst, som har sat den faktadrevne behandlingsforbedring flere år tilbage. Udveksling af data mellem regioner er besværliggjort, og alt for meget tid spildes på papirarbejde og juristeri,” siger han og fortsætter:

”Habilitetsspørgsmålet og efteruddannelse er blevet aktuelt af Medicinrådets krav. Det undrer mig meget, at regionerne har svigtet dette arbejde. Man har spillet håndteringen ud til de fem spillere og undgået at finde løsninger på tværs. Det burde som arbejdsgiver ikke være svært at have en holdning og påtage sig sit ansvar for at uddanne sine bærende fagfolk på uafhængig vis – og garantere tid både til efteruddannelse og til varetagelse af hverv i Medicinrådet,” siger han.

Støtter uddannelse af flere praktiserende læger

I regeringens udspil til den nye sundhedsreform hæfter Lars Henrik Jensen sig blandt andet ved regeringens mål om at øge antallet af praktiserende læger og sygeplejersker. Der skal uddannes i alt 160 ekstra praktiserende læger i 2019 og 2020, ligesom regeringen blandt andet foreslår, at der oprettes ekstraordinært op mod 320 flere introduktionsstillinger i almen medicin, samt at lægernes udskældte seksårsfrist afskaffes.

”Alle kræftpatienter ved, at praktiserende læger og sygeplejersker også er nødvendige i et kræftforløb, så vi støtter fuldt ud, at der uddannes flere praktiserende læger og sygeplejersker,” siger Lars Henrik Jensen og fortsætter:

”I hverdagen er vi helt afhængige af et godt samarbejde med praktiserende læger om hurtig udredning, gensidig hjælp under behandlingerne og god opfølgning efter behandling. Her er kommunerne også helt centrale. Mange steder kører dette samarbejde fint og letter patientens rejse, men det er nok rigtigt set, at kommunerne skal have en større forpligtelse i takt med, at de bliver stærkere på området.”

Et af fokusområderne i den nye sundhedsreform er desuden, at regeringen vil ”sikre, at de eksisterende rettigheder om hurtig udredning, behandling og genoptræning bliver respekteret i hele landet”. Lars Henrik Jensen mener, at kræftområdet er præget af et stærkt nationalt samarbejde og påpeger, at kravene om ordentlig udredning og behandling er fælles for alle uanset region.

Lars Henrik Jensens ønske til den nye sundhedsreform er, at udvikling, uddannelse og forskning bliver en integreret del af kræftbehandlingen.

”Regionernes succes må siges at have været en betydelig forbedring af behandlingen lige nu. Mit ønske til en fremtidig sundhedsreform vil være, at behandlingen skal forbedres fremover – det vil sige udvikling, uddannelse og forskning skal ses som fuldstændigt integrerede dele af enhver patientbehandling,” siger han.