Fra magasinet april 2022

Af Hanna Sigga Madslund

Et nyt standardspørgeskema for astma, allergisk rhinitis og kronisk rhinosinuitis er nu offentliggjort og kan bruges bredt til hurtigt at afklare diagnoser, som ellers hører til på helt adskilte områder.

Helt symbolsk er både Vibeke Backer og Kasper Aanæs mødt op til interview, som for yderligere at understrege den vigtige pointe: At de to fagfolk gennem et tæt samarbejde om deres medicinske specialer, der ellers er skarpt adskilte, og hvor der ikke traditionelt er megen viden, der går på tværs, har udviklet et nyt værktøj til gavn for både patienter og læger. Værktøjet er et nyt enkelt spørgeskema, STARR 15, som omfatter 15 spørgsmål om de mest karakteristiske symptomer for tre luftvejslidelser (Se faktaboks). Når skemaet er udfyldt, kan lægen hurtigt og præcist få svar på, om der er symptomer i de øvre eller nedre luftveje, eller om det er et globalt luftvejsproblem.

”STARR-15 er vigtigt for en stor gruppe af patienter, som har symptomer fra enten øvre eller nedre luftveje eller begge dele. Som det er i dag, vil man opleve, at nogle patienter opsøger en øre-næse-hals-læge med deres næseproblemer og får gang i en behandling, men de kan stadig have symptomer fra de nedre luftveje. Andre opsøger en lungespecialist og får en astmabehandling i gang, men det er heller ikke hele løsningen, og måske er man forbi flere forskellige læger, inden diagnosen bliver stillet. Så det værktøj, vi nu har lavet, er møntet på læger, der sidder uden for sygehuset, så de kan være sikre på at fange patienterne på et tidligt tidspunkt og få dem sendt de rigtige steder hen fra begyndelsen,” fortæller lungemediciner Vibeke Backer.

”Og hvis vi skal rose os selv lidt, så er patienterne virkelig glade for, at vi både ser på lunger, hals og næse på én gang – vores spørgeskema er også til gavn og glæde for lægerne, fordi STARR-15 omfatter de 15 vigtigste spørgsmål for alle tre luftvejsområder på én gang. Patienten kan i princippet sidde i venteværelset og udfylde skemaet, og lægen hurtigt danne sig et overblik,” supplerer overlæge Kasper Aanæs. 

De to læger er begge ansat på Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, HovedOrtoCentret Rigshospitalet og har begge – sammen med tre andre kolleger - været med til at udvikle STARR-15. Arbejdet bag og selve spørgeskemaet er for nylig offentliggjort i en videnskabelig artikel i Rhinology International Journal.

Stort overlap mellem sygdomme

Vibeke Backer forklarer, at hun som lungemediciner alligevel var så heldig at blive ansat på en øre-næse-hals-afdeling på Rigshospitalet. Det betyder, at hun er med til at opbygge hele området omkring kronisk bihulebetændelse og med til at finde de patienter med store polypper, som på sigt skal have tilbudt biologisk behandling. 

Kasper Aanæs påpeger, at samarbejdet, som også omfattede professor Christian von Buchwald, startede for flere år siden, hvor de kiggede på patienter, som havde særlige behov, bl.a. med polypper. Han nævner samtidig, at det ikke kun er praksislæger eller speciallæger uden for hospitalerne, som har udfordringer på området.

”Nogle gange er det endda vanskeligt for os, som er helt inde i området, at finde ud af, om det er øvre eller nedre luftveje, som giver generne. Så når vi ikke selv mener, at det er klokkeklart, så er det jo indlysende, at det er endnu sværere for andre. Tit er det sådan for de patienter, der er hårdest ramt, at de både har symptomer fra de øvre og de nedre luftveje, og derfor opdagede vi, at det er brugbart med et samarbejde mellem øre-næse-hals-læger og lungelæger, så vi kunne være mere sikre på, at vi får øje på de vigtigste symptomer med det samme – samtidigt,” siger Kasper Aanæs.

Det afgørende faglige samarbejde

Sygdommene er vidt udbredte i befolkningen, for astmas vedkommende er der tale om syv procent, for allergier ca. 25 procent og ca. 10 procent for kronisk rhinosinuitis, CRS, og der er et stort overlap mellem sygdommene, påpeger Vibeke Backer.

”Grunden til, at vi gik i gang, var, at ca. 60-70 procent af patienterne med CRS har astma, ca. 60 procent af patienterne med høfeber har astma, og ca. 50 procent af patienter med astma har CRS. Hvis du besøger en næselæge, så ved de, som nævnt, ikke nødvendigvis noget om lungesymptomerne og omvendt. Vi har tidligere påvist, at 50 procent af dem med astma og CRS ikke ved, at de også har astma, selvom de har symptomer. Så der er altså et stort overlap mellem sygdommene, og lægerne skal hjælpes til at hjælpe patienterne” siger Vibeke Backer.

”Samarbejdet mellem lungelæger, næse-bihulekirurger og epidemiologer i dette studie har resulteret i, at vi nu har udviklet dette spørgeskema, og det er noget, ingen af os kunne have gjort alene,” siger hun og kigger sigende over på Kasper Aanæs, som nikker og påpeger, at de spørgeskemaer, der i dag bruges til diagnosticering af kronisk bihulebetændelse og astma, på samme tid både er for specifikke og for uspecifikke.

”I det meget anvendte SNOT-22-skema bliver der blandt andet spurgt, om man har hoste, og om man sover dårligt om natten. Det siger sig selv, at det kan der være mange grunde til. F.eks. vil folk med søvnapnø score rigtig højt her, men det betyder jo ikke, at man har bihulebetændelse, og i ACQ-spørgeskemaet, som er det primære til astma, står der: ”Er du vågnet om natten pga. din astma”? Men hvis man ikke ved, at man har astma, så svarer man nej, og så er man lige vidt. De to spørgeskemaer er på én gang for specifikke og for uspecifikke, og på den måde blev vi klar over, at vi havde brug for et forbedret screenings-tool,” siger Kasper Aanæs. 

STARR-15 indeholder f.eks. to spørgsmål om hoste, forklarer Vibeke Backer. Det skyldes, at de personer, som har kronisk bihulebetændelse, klager over våd hoste, mens de personer, som har astma, klager over tør hoste. Så hvis man blot spørger patienter, om de har hoste, så siger de ja, men man er ofte nødt til at være mere specifik.

”Vi har nogle dygtige sygeplejersker, som bruger et par timer på undersøgelser af patienterne, før de kommer ind til os. Så føler patienterne, at de bliver taget seriøst. Vi gør alt, hvad vi kan, og alligevel kan der være nogle, som vi desværre ikke kan gøre mere for, men de oplever alligevel, at de er velundersøgt og er blevet taget alvorligt,” siger Kasper Aanæs.

Det er dog ikke kun inden for Rigshospitalets mure, at det tværmedicinske koncept på området er ved at vinde frem, påpeger Vibeke Backer.

”Vi har arbejdsgrupper både på nordisk og europæisk plan, hvor man kombinerer specialerne ved at sætte to fagspecialister sammen. Man gør det rutinemæssigt i Belgien. Det er altså noget, rigtig mange arbejder med, måske på lidt forskellig vis, fordi det giver mening, og fordi patienterne hyppigt er syge både i øvre og nedre luftveje. Alt i alt er der gode resultater med patienterne, fordi vi fanger dem på et tidligt tidspunkt og får sendt dem de rigtige steder hen og hurtigt kan ordinere medicin til både det ene og det andet.”          

Det nye STARR-15-spørgeskema

I det videnskabelige studie, som er baggrund for spørgeskemaet, indsamlede Vibeke Backer og Kasper Aanæs sammen med kollegaerne Susanne Hansen, Janne Petersen og Christian von Buchwald fra henholdsvis Bispebjerg-Frederiksberg Hospitaler og Københavns Universitet, i alt 55 items, som var baseret på litteraturen, rapporter fra patienter og deres kliniske erfaring.

Spørgsmålene blev derefter afprøvet på 206 patienter med kendt astma, CRS og allergisk rhinitis, og på baggrund af deres svar og de samme patienters svar på henholdsvis SNOT-22 og ACQ-5, ledte dette gennem flere trin og en lang række statistiske analyser frem til de afgørende 15 spørgsmål.

Spørgeskemaet kan adskilles i tre dele, så man tydeligt kan se, hvilke symptomer der hænger sammen med de tre luftvejssygdomme, og det vil senere blive oversat til dansk:

• Spørgsmål 1-4 = allergisk rhinitis

• Spørgsmål 5-11 = kronisk rhinosinuitis

• Spørgsmål 12-15 = astma

Find spørgeskemaet i den videnskabelige artikel, tabel 3, side 8:

Backer V, Aanaes K, Hansen S, Petersen J and von Buchwald C. Global airways – a novel Standard Tests for Asthma, allergic Rhinitis, and chronic Rhinosinusitis (STARR-15) Volume 60, Issue no.1, p. 63 – 72, 2021.Rhinology International Journal (rhinologyjournal.com)