"Vi har aldrig haft et lignende dokument før. Det er fagets egen stemme, der taler,” siger Bolette Friderichsen om det faglige selvportræt, ’common trunk’, der er blevet et centralt begreb i Honorarstrukturrådets rapport.
Almenmedicinernes selskab: Det er godt, at vi skal tænke som læger, før vi tænker som købmænd
Fagspecialisterne hos Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) er blevet centralt involveret i arbejdet med honorarstrukturreformen. Det glæder formand Bolette Friderichsen, der dog håber på, at man husker på et loft for opgaverne, når man laver en ny overenskomst.
Bolette Friderichsen blev kontaktet tidligt i projektfasen af Honorarstrukturrådet.
Rådet havde brug for mere viden om, hvad praktiserende læger egentlig laver ude på landets klinikker, før de kunne lave den forenkling af honorarerne, der udgjorde det centrale kommissorium.
Samarbejdet resulterede i, at DSAM udarbejdede en ’common trunk’, et fagligt selvportræt, der er blevet et fuldstændig centralt begreb i rapporten, som Bolette Friderichsen bemærker.
”Det er vist nævnt 50 gange i rapporten, tror jeg. Denne fagbeskrivelse dækker helt konkret, hvad vi skal kunne, som eksempelvis hæmoglobin-prøver og oplægning af spiral. Men der er også en liste over kontaktformer: Fra den akutte tid til opfølgning, udredning, behandling, operationer og diagnostik. Og endelig er der beskrevet en række grundlæggende principper for, hvilke typer opgaver der skal ligge i almen praksis, og hvilke der ikke skal, nu og i fremtiden. Vi har aldrig haft et lignende dokument før. Det er fagets egen stemme, der taler,” siger Bolette Friderichsen.
DSAM har altså beskrevet faget mere grundigt, end det er beskrevet før. Bolette Friderichsen fortsætter:
”Vi har defineret en stor fællesmængde. Men jeg vil også meget gerne citeres for følgende: Intet er forpligtende, før en aftale er på plads. En lægekollega har læst den faglige beskrivelse og sagde til mig: Skal jeg skamme mig, fordi jeg ikke lægger spiraler? Jeg kan ikke oppebære kompetencen, fordi jeg har for få unge kvinder i min population. Men der er ingen, som skal skamme sig over noget. Hvis noget er almindeligt, så hører det til hos os, men der kan også være gode faglige grunde til undtagelser. Ingen kan i morgen sige, at DSAM har krævet det og det. Og nogle vil måske blive utrygge og spørge: ’Skal DSAM forhandle vores overenskomst?’ Nej, det ved Gud, vi ikke skal. Det skal PLO fortsat gøre, det er de gode til – vi er gode til den faglige del,” siger Bolette Friderichsen.
Et opgør med usunde incitamenter
Som de praktiserende lægers faglige talsmand er der mange elementer i rapporten, som DSAM-formanden finder gode.
”Jeg kan mærke, at vi skal tænke som læger, før vi tænker som købmænd. Det kan jeg godt lide. Og ingen siger noget sted, at vi skal tjene mindre af den grund. Der er nogle usunde incitamenter i det nuværende system, der gør, at vi prioriterer hurtige konsultationer og nemme opgaver frem for at få et overblik,” siger hun, der er praktiserende læge i Hobro.
På samme måde som sin PLO-kollega Jørgen Skadborg hæfter Bolette Friderichsen sig ved, at rådet lægger op til blot tre konsultations-ydelser fremover.
”Det skal ikke være varigheden, der afgør konsultationens type fremover, men derimod problemets kompleksitet. Som fagnørd kan jeg godt lide det. Men det bliver en opgave at beskrive den kompleksitet fyldestgørende,” siger Bolette Friderichsen.
Der er også elementer omkring den del af rapporten, der foreslår en mere tillidsbaseret fremtidig kontrol med honorarerne fra regionernes side, som Bolette Friderichsen bakker op om.
”Vi har meget mas med regningskontrol, og det er utroligt frustrerende at få regninger retur fra regionen, når man nu faktisk har leveret. Det har også ofte undret mig: Vil regionen kun have det gjort billigt? Skal det ikke være godt? Ingen er kaldt til tjenstlig samtale for at tage for få konsultationer. Der er aldrig blevet spurgt: Lever du kun af basishonoraret? Det er kun, når man fakturerer meget, at de bliver opmærksomme,” siger hun.
Derfor glæder DSAM-formanden sig over forslagene til en ændret kvalitetskontrol og tilsyn, som er understøttende frem for straffende, som hun formulerer det. ”Ikke billigst muligt, men også bedst muligt,” siger Bolette Friderichsen.
Hvor er stopklodsen?
En central og vedvarende bekymring hos DSAM-formanden kan læsningen af den aktuelle rapport dog ikke lindre.
”Hvordan får vi tid til det hele? Der kommer hele tiden nye opgaver fra mange myndigheder, og det er ikke koordineret. Der skal være en overordnet koordinering. Vi kan levere 20 millioner konsultationer om året, og ikke mere. Vi har udsolgt. Vi er ikke sultne efter mere. Men det kommer dryppende hele tiden alligevel. Hvor er stopklodsen for de nye opgaver i det her oplæg? Der er tilløb til nogen tanker om opgaveloft, og der er nævnt noget med en slags løbende regnskab med opgavemængderne, og om de passer til, hvad vi magter, men det er ikke særlig konkret, hvordan det regnskab skal gøres op – og af hvem.”
”Nye opgaver skal også være belyst og forskningsmæssigt undersøgt, inden de havner på vores bord. Det kunne jeg savne en stærkere markering af i rapporten,” siger Bolette Friderichsen.
Fakta:
- den nuværende vægtning på landsplan ændres, så de faste honorarer i gennemsnit udgør ca. 35 procent og de aktivitetsafhængige honorarer udgør ca. 65 procent, det svarer til fordelingen før 2018-overenskomsten
- den nye honorarstruktur skal indeholde et fast honorar kaldet ”Den gode læge” (440 kroner årligt per borger)
- den nye honorarstruktur skal indeholde to faste honorarer per tildelt kapacitet – populationsomsorg (50.206 kroner årligt) og koordinering (25.103 kroner årligt)
Honorarstrukturrådet foreslår, at den nye honorarstruktur indeholder:
- tre konsultationsydelser (henholdsvis enkel 38 kroner, almindelig 159 kroner og udvidet 440 kroner). Det kan være lægen og/eller praksispersonale, der udfører alle tre konsultationstyper, honoraret for konsultationen er det samme
- tillæg for konsultationer i hjemmet (sygebesøgstillæg til 158 kroner og afstandstillæg på 15 kroner per påbegyndt kilometer)
- aktivitetsafhængigt honorar for tværsektorielle konferencer (fra 38 til 784 kroner) og tillæg til konsultationsydelserne for pluspatienter
Herudover fire konsultationstillæg, for diagnostiske undersøgelser med særligt apparatur (156 kroner), laboratorieanalyser (104 kroner), operationer (333 kroner) og skadestuebehandlinger (207 kroner)
Kilde: 'Forenkling og faglighed med fokus på patienten’, rapport, maj, 2023
Relaterede artikler
Faktureringen i almen praksis skal fremover gå fra detaljerede honorarer for specifikke ydelser so
