Danske forskere finder tidlige tegn på inflammatoriske tarmsygdomme i blodprøver fra nyfødte

Danske forskere har som de første i verden gjort banebrydende opdagelser, der viser, at nogle børn, der senere udvikler inflammatoriske tarmsygdomme, allerede ved fødslen har biologiske ændringer i blodet. Det kan potentielt føre til tidligere diagnosticering og bedre forebyggelse.

Inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse) er alvorlige kroniske lidelser, der påvirker mere end 50.000 danskere. Antallet af patienter er fordoblet på blot 20 år, og mange opdager først sygdommen i den tidlige voksenalder. Hos en mindre gruppe børn diagnosticeres sygdommen dog allerede i barndommen, ofte med symptomer som mavesmerter, diarré og vægttab.

Nu har forskere fra PREDICT ved Aalborg Universitet gjort en opsigtsvækkende opdagelse. De har fundet biologiske ændringer i blodprøver fra nyfødte, der senere udvikler inflammatoriske tarmsygdomme, særligt blandt de børn, der diagnosticeres før seksårsalderen. Forskningsresultaterne er et vigtigt skridt i forståelsen af, hvordan sygdommen udvikler sig.

”Ved at sammenligne blodprøver fra nyfødte, der senere udvikler inflammatoriske sygdomme, med dem, der ikke gør, kan vi få en bedre forståelse af, hvad der sker i kroppen, før symptomerne opstår. Børn kan sjældent sætte ord på, hvor de har ondt, så det åbner for, at vi måske en dag kan begynde at screene nyfødte for tidlige tegn på sygdom og forebygge, at den udvikler sig,” siger Jonas Julius Rudbæk, ph.d.-studerende ved grundforskningscenteret PREDICT.

Inflammatoriske sygdomme er kendetegnet ved en overreaktion i immunsystemet, som fører til kronisk betændelse i tarmen med langvarig diarré, mavesmerter og træthed til følge.

De senere år har forskere fået øjnene op for, at visse inflammatoriske markører kan spores i blodprøver op til ti år før diagnosen. Det indikerer, at sygdommen sandsynligvis udvikler sig meget tidligere, end vi hidtil har troet. Problemet er dog, at forskerne ofte kun har adgang til et begrænset antal biologiske prøver før diagnosen – og netop de ti år er formentlig et udtryk for, at prøverne ikke går længere tilbage.

Men Danmark har unikke ressourcer i form af sundhedsdata og biobanker. Så studiet kiggede på meget gamle blodprøver fra 464 børn, der fik diagnosen inflammatorisk tarmsygdom inden de fyldte 19 år. Deres blodprøver blev taget kort efter fødslen og opbevaret i den danske biobank. Forskerne målte niveauerne af bestemte stoffer i blodet, der kan indikere inflammation (betændelse), såsom interleukin-4 (IL-4) og interleukin-17A (IL-17A).

Hos en mindre gruppe af børn, som fik sygdommen meget tidligt (inden de fyldte seks år), fandt forskerne to vigtige resultater:

• IL-4 ser ud til at have en beskyttende effekt, da børn med højere niveauer af IL-4 havde mindre risiko for at udvikle den tidlige form for sygdommen.
• IL-17A var derimod forbundet med en øget risiko, da højere niveauer af dette stof i blodet kunne øge chancen for at udvikle sygdommen tidligt i livet.

”Det er første gang i verden, at vi kan vise denne sammenhæng, og det er et utroligt vigtigt skridt. Nu har vi brug for, at feltet arbejder videre på at forstå detaljerne i det, som vi har fundet,” siger Jonas Julius Rudbæk.

Undersøgelsen peger dog på, at det primært er børn, der får diagnosen, før de er fyldt seks år, der allerede har forandringer i blodet på fødselstidspunktet:

”Umiddelbart ser vi kun disse meget tidlige tegn på sygdom hos de yngste børn, mens dem, der får sygdommen senere i barndommen, ikke har forandringer på fødselstidspunktet. Det underbygger, at der er tale om en særlig gruppe, der er ekstra hårdt ramt, og hvor det virkelig ville give mening at udforske muligheder for forebyggelse,” siger Jonas Julius Rudbæk.