"Med dette studie slår vi et slag for, at man måske vejleder patienterne anderledes end hidtil. Patienter med mindre mængder subretinal væske kan godt få nye briller, før den sidste væske er forsvundet,” siger Marianne Guldager Schou.
Patienter i behandling for våd AMD kan få nye briller tidligere end antaget
Øjenlæger råder typisk patienter med våd AMD, en alvorlig øjensygdom, til at vente med at besøge optikeren, indtil væsken under nethinden er væk. Men et nyt dansk studie viser, at denne anbefaling måske skal justeres, så patienter ikke behøver vente unødigt længe på at få nye briller.
Våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration) er en sygdom, der rammer nethindens centrale område, kaldet makula. Sygdommen medfører unormal vækst af blodkar under nethinden, hvilket fører til væskeophobning og synstab. Våd AMD udvikler sig hurtigt og kan resultere i alvorligt synstab, hvis det ikke behandles. I Danmark er omkring 20.000 personer ramt af våd AMD, og sygdommen er den hyppigste årsag til alvorligt synstab hos personer over 60 år.
Patienter med våd AMD venter nogle gange i årevis på at få nye briller. Det kan være meget frustrerende for dem, at de ikke må købe nye briller, før væsken under nethinden er forsvundet.
Men det er ikke altid nødvendigt at vente så længe, viser det nye danske studie, som blev præsenteret på den europæiske øjenkongres EURETINA 2024 i Barcelona.
I studiet har forskerne undersøgt, hvordan væsken under nethinden påvirker synet. En ændring på +0,25 D (dioptrier) blev betragtet som klinisk betydningsfuld, da dette svarer til den mindste ændring i brillestyrke, der kræver en justering af brilleglassene. Dioptrier er den enhed, der bruges til at måle brillestyrke og synsfejl, hvor en lille ændring som +0,25 D kan påvirke, hvor klart man ser.
Forskerne fandt, at væske på op til 75 mikrometer (µm) under nethinden kun ændrede synet en smule, med en forskydning på maksimalt 0,22 D. Dette betyder, at selvom der er væske under nethinden, vil synet kun blive påvirket meget lidt – i dette tilfælde med mindre end 0,25 D, hvilket ofte ikke kræver ændring af brillestyrken.
”Det har ikke nogen klinisk signifikant refraktiv påvirkning at vente på, at en subretinal væske på 50–75 µm eller mindre forsvinder helt. Med dette studie slår vi et slag for, at man måske vejleder patienterne anderledes end hidtil. Patienter med mindre mængder subretinal væske kan godt få nye briller, før den sidste væske er forsvundet,” siger Marianne Guldager Schou, tidligere læge på Vejle Øjenafdeling og nu ph.d.-studerende på Øjenafdeling E ved Odense Universitetshospital.
For væskehøjder under nethinden mellem 10 og 200 mikrometer (µm) fandt forskerne, at synet blev påvirket fra 0,02 til 0,60 dioptrier (D). Det betyder, at jo mere væske der var, desto mere blev synet ændret, hvilket gjorde synet mere langsynet. De største ændringer blev set hos patienter med kortere øjne og større væskemængder. Forskerne undersøgte synets påvirkning hos øjne af forskellig størrelse.
Selvom der ikke findes officielle retningslinjer, mener Marianne Guldager Schou, at det er almindeligt, at danske øjenlæger anbefaler, at patienter med våd AMD venter med at få nye briller, mens de er i behandling.