Kvinder med astma har oftere behov for fertilitetsbehandling

Kvinder med astma har flere udfordringer med at blive gravide og med at holde på barnet frem til termin, viser ny dansk forskning.

”Alligevel ender kvinder med astma i sidste ende med at få lige så mange levedygtige babyer, som kvinder i baggrundsbefolkningen. Men vores forskning antyder, at der er lidt længere vej til moderrollen for de kvinder, der har astma,” siger læge og kandidat-ph.d. Anne Vejen Hansen, Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital, som præsenterede sin forskning på årets europæiske kongres for lungelæger, ERS kongres i Wien.

Anne Vejen Hansen har sammen med sit forskerhold analyseret reproduktive resultater for alle danske kvinder født fra 1976 til 1999, ligesom de har fulgt kvinderne fra 1994 til 2017.

For hvor de fleste eksisterende undersøgelser er lavet med data fra kvinder, der er endt med at blive gravide, har forskerholdet i denne ombæring bredt forskningen ud og har undersøgt fertilitetsresultater på nationalt plan for at inkludere dem, der måske ikke ender med at blive gravide.

I alt blev 769.880 kvinder inkluderet og fulgt i studiet, hvor kvinder, som blev behandlet med astmamedicin på regelmæssig basis, blev klassificeret som astmatiske.

Forskerne fandt, at kvinder med astma oplevede en højere grad af fostertab sammenlignet med kvinder uden astma (17,0 procent versus 15,7 procent), og de har også mere behov for fertilitetsbehandling (5,6 procent versus 5,0 procent). Det til trods var andelen af kvinder, der efterfølgende fødte et spædbarn, 77 procent hos kvinder med og uden astma, hvilket ifølge forskningen tyder på, at astma ikke ser ud til at påvirke antallet af levendefødte børn.

Jo sværere astma desto mere brug for hjælp

Kvinder med astma havde en signifikant højere risiko for at skulle gennemgå fertilitetsbehandling end kvinder uden astma. Konkret var deres risiko 12 procent højere. For kvinder med svær astma (på GINA trin 4-5) var risikoen endnu højere, nemlig 62 procent større end hos kvinder uden astma, når de ønskede at få børn.

”Tidligere forskning har peget på, at det giver god mening at have velkontrolleret astma – og det er også noget af det, vi viser her. For data peger også i retning af, at kvinder, der har haft eksacerbationer (forværringer, red.), er yderligere påvirket i forhold til, hvor høj risiko de har for at skulle igennem fertilitetsbehandling for at blive gravide. Vi ser, at ved to eksacerbationer og mere er der en øget risiko for at skulle have fertilitetsbehandling,” siger forskeren og peger på, at kvinder med to eller tre alvorlige astmaanfald har en 38 procent højere risiko for at skulle have fertilitetsbehandling sammenlignet med kvinder uden astmaanfald.

Overraskende resultater

Selvom der tidligere er blevet forsket i området, stødte forskerne alligevel på nogle overraskelser undervejs. Blandt andet blev de lidt overraskede over, at deltagere med astma, som brugte meget SABA (korttidsvirkende medicin til at lindre symptomer), ikke havde en øget risiko for at skulle have hjælp til at blive gravide.

”Det, man umiddelbart kunne tro om mennesker, der tager rigtig meget anfaldsmedicin, er, at de ikke har en velkontrolleret astma. Derfor havde vi forventet, at vi ville se en øget risiko for fertilitetsbehandling i den gruppe. Men det viste data ikke,” siger Anne Vejen Hansen og peger på, at netop et øget forbrug af SABA også kan tyde på noget andet. Hun fortsætter:

”Men det, at mennesker med astma henter flere inhalatorer med SABA på apoteket, kan også være en indikation på, at der er tale om mennesker, der passer godt på sig selv og har en god astmakontrol, hvilket er vigtigt som astmapatient. Nogle henter flere inhalatorer med SABA, så de har en i sommerhuset, i idrætstasken og i bilen, så det kan måske have indflydelse på, at vi ikke ser en øget risiko for at skulle have fertilitetshjælp hos dem.”

Måske skyldes det slet ikke astma

En anden overvejelse, Anne Vejen Hansen har haft i forbindelse med forskningen, er, at det ikke nødvendigvis er astma, der er årsag til, at nogle kvinder har mere behov for fertilitetsbehandling end andre.

”Der kan være mange forskellige årsager til den forskel, vi ser mellem kvinder med og uden astma. Blandt andet har vi ikke kunne justere for BMI, og lige netop astma er kendt for at have en association til et højere BMI. Her skal vi huske, at et højere BMI påvirker fertiliteten. Derfor kan det være, at det, vi kigger på, handler om noget andet end astma,” siger forskeren og understreger, at kvinder med astma bør informeres om de ting, som forskningen viser, potentielt kan blive en udfordring for dem:

”Jeg synes, at det er vigtigt, at kvinder med astma i den reproduktive alder får denne her information, så kan de have det i mente, når de planlægger af udvide deres familie, så de ved, at det måske kan være lidt mere udfordrende for dem. Når det er sagt, er der også masser af kvinder med astma, hvor det ikke vil være en udfordring. Men jeg synes, at man skal give patienter information ud fra den forskning, der findes på nuværende tidspunkt, så de kan tage de beslutninger, der er nødvendige for at kunne planlægge deres fremtidige familieliv,” lyder det fra Anne Vejen Hansen.