”Vi har ikke været overraskede over, at der er forskelle på regionerne. Men vi er overraskede over, at forskellene er så store, som de er,” siger Johan Sieborg.
Én region har langt flest tilfælde af hudkræft
Risikoen for at blive diagnosticeret med visse subtyper af hudkræft afhænger i høj grad af, hvor i landet man bor, viser dansk studie. Nu dykker forskerne nærmere ned i hvilke faktorer, der har betydning for de store regionale forskelle.
Det nye studie, publiceret i tidsskriftet JEADV Clinical Practice, har anvendt data fra Hudkræftdatabasen fra 2013-2022. Det inkluderer patienter, der er blevet behandlet hos speciallæger i de fem regioner i landet. Forskerne har på den måde opdaget, at der er store forskelle mellem regionerne i forekomsten af forskellige typer hudkræft.
Typer hudkræft
Keratinocytkarcinom (KC): En gruppe af hudkræfttyper, der opstår fra keratinocytceller i huden, som er de mest almindelige celler i epidermis.
Morbus Bowen (BD): En tidlig form for planocellulært karcinom. Det viser sig som skællende, rødlige pletter på huden, der kan udvikle sig til invasiv kræft, hvis det ikke behandles.
Nodulært Basalcellekarcinom (BCC): En type hudkræft, der typisk præsenterer sig som en voksagtig, perlefarvet knude. Det vokser langsomt og kan sprede sig lokalt, men sjældent til andre dele af kroppen.
Superficielt Basalcellekarcinom (BCC): En mere overfladisk form af basalcellekarcinom, som ofte viser sig som rødlige, let skællende pletter. Typen er mindre invasiv og har tendens til at sprede sig langsomt.
Planocellulært karcinom (SCC): En type hudkræft, der opstår fra pladeepitelcellerne i huden. Kan præsenteres som hårde, skællende knuder eller sår, der ikke heler, og har en højere risiko for at sprede sig til andre dele af kroppen.
”Vi har ikke været overraskede over, at der er forskelle på regionerne. Men vi er overraskede over, at forskellene er så store, som de er,” siger Johan Sieborg, der sammen med sine vejledere Emily Wenande, læge, ph.d, og Merete Hædersdal, professor, dr.med., står bag studiet som ph.d-studerende på Bispebjerg Hospital.
I undersøgelsen fandt man, at Nordjylland har flest nye tilfælde af to typer hudkræft: keratinocytkarcinom (KC) og Morbus Bowen (BD), mens Syddanmark har færrest. I Nordjylland er der 714 nye tilfælde per 100.000 personer hvert år, mens Syddanmark har 405. En anden type hudkræft, nodulært basalcellekarcinom (BCC), ses oftest i Hovedstaden, efterfulgt af Nordjylland og Sjælland.
Studiet viste også, at antallet af nye tilfælde af en anden type hudkræft, planocellulært karcinom (SCC), steg mest i Syddanmark og Nordjylland over de ni år. I Nordjylland var stigningen i Morbus Bowen (BD) fire gange højere end landsgennemsnittet, som var 290 procent. Nordjylland lå også øverst, når det gjaldt stigningen i en overfladisk type basalcellekræft (BCC), hvor der var en stigning på 363 procent, mens raterne i resten af landet stort set forblev uændrede.
”Nordjylland ligger væsentligt over de andre regioner, men det betyder jo ikke nødvendigvis, at der er mere sygdom. Det kan også skyldes, at de diagnosticerer eller registrerer mere i de områder,” siger Johan Sieborg.
Forskelle undersøges i følgestudie
Johan Sieborg forklarer, at de store regionale forskelle kan være forårsaget af en lang række faktorer som livsstil og forskelle på, hvor meget folk opholder sig i solen. Men de kan også være påvirket af forskelle i sygdomsviden og adgang til behandling, siger han:
”Man kan for eksempel forestille sig, at en person, der har langt i afstand eller transporttid til en hudlæge, er mindre tilbøjelig til at tage af sted end en person, der bor tættere på klinikken. Der kan være en lang række af den slags forskelle, der spiller ind,” siger Johan Sieborg.
Præcis hvilke faktorer, der har størst betydning for, om den enkelte kommer til lægen og får stillet en diagnose, vil forskerne bag studiet nu undersøge nærmere i et følgestudie, der allerede er påbegyndt. Her dykker de nærmere ned i sammenhængen mellem en hudkræftdiagnose og en lang række faktorer som eksempel socioøkonomiske status, soleksponering og fysisk afstand til hudlægeklinikker.
Bedre forståelse af hudkræft
Udover at kortlægge de regionale variationer, så viser studiets resultater også, at udbredelsen af KC eller BD-tumorer i den 9-årige periode steg med hele 172 procent, og at livstidsrisikoen for at udvikle mindst én KC eller BD-tumor er 21,8 procent. Den subtype-specifikke livstidsrisiko varierede fra 1,3 procent til 16,4 procent (se tabel nedenfor).
”Resultaterne viser, at det er en rigtig stor og voksende sygdomsbyrde, som kan betyde, at flere patienter skal i behandling. Derfor kan resultaterne være vigtige både for vores politikere og vores sundhedsvæsen i forhold til prioritering af ressourcer til området, ikke bare til behandling, men også til forebyggende kampagner,” siger Johan Sieborg om de hastigt voksende tal og forklarer, at det desuden er nyt, at et studie om incidensen af hudkræft differentierer mellem de forskellige subtyper af BCC og BD. Dermed bidrager studiet til en bedre forståelse af sygdommen:
”Ofte bliver de forskellige subtyper sat sammen til én kategori, men i dette studie har jeg stratificeret på nodulært og superficielt BCC samt BD. For eksempel kan vi se, at superficielt BCC kun er svagt stigende på nationalt plan sammenlignet med de andre subtyper, som er stærkt stigende. Derfor medvirker studiet til en forståelse af hudkræft på en måde, som ikke er set før,” siger han.