Anoreksi og psykisk sygdom øger risikoen for tidlig død

Personer med en spiseforstyrrelse dør i gennemsnit tidligere end baggrundsbefolkningen – og risikoen øges, hvis man oveni har en anden psykisk sygdom.

Det viser  et dansk studie, der for nylig er blevet publiceret i International Journal of Eating Disorders, og har afdækket ny viden om langtidskonsekvenserne af at have spiseforstyrrelsen anorexia nervosa. Forskere fra den somatiske og psykiatriske del af Aarhus Universitetshospital er gået sammen om at lave et registerstudie, hvor de har trukket data om alle danske patienter i en periode på lidt over 40 år.

”Vi fandt, at dødeligheden for patienter med anoreksi er højere end baggrundsbefolkningen, og dødeligheden steg markant, hvis man også har en anden psykisk sygdom. Det viser hvor alvorlig en sygdom, anoreksi er,” siger Mette Søeby, der er førsteforfatter til artiklen.

Hun er læge og ph.d.-studerende på Hormon- og Knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital – en afdeling, hvor personer med anoreksi bliver indlagt, hvis de skal behandles for fysiske følgesygdomme til anoreksi.

Tidlig opsporing er vigtig

I studiet har forskerne analyseret data fra alle personer diagnosticeret med anoreksi i Danmark fra 1977 til 2018. Denne gruppe på 14.774 patienter er blevet fulgt i en opfølgningsperiode på gennemsnitligt 9,1 år og matchet 1 til 10 med en kontrolgruppe bestående af personer fra befolkningen med samme køns- og alderssammensætning.

Resultaterne viste, at patienter med anoreksi havde 4,5 gange højere risiko for at dø i opfølgningsperioden sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Desuden var 47 procent af patienterne diagnosticeret med mindst én anden psykiatrisk lidelse før eller samtidig med anoreksi, og det var forbundet med en 1,9 gang højere risiko for død inden for 10 år sammenlignet med patienter uden anden psykisk sygdom. Når anoreksien blev diagnosticeret i alderen 6-25 år, var det at have en psykisk sygdom ud over anoreksi forbundet med en fire gange højere dødelighed over 10 år.

”Resultaterne viser, hvor vigtigt det er, at man som behandler både er opmærksom på anoreksien og eventuelle psykiatriske diagnoser. Det gælder specielt blandt de unge patienter,” siger Mette Søeby.

Undersøgelsen viste desuden, at 13,9 procent af alle dødsfald hos patienter med anoreksi skyldtes selvmord, hvilket er en ti gange øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen.

”Det understreger vigtigheden af at sætte ind med tidlig opsporing og tidlig behandling for at undgå fatale konsekvenser af sygdommen. Og jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre bliver behandlingsresultaterne også.”

Det er ofte svært at undersøge gruppen af mænd med anoreksi i videnskabelige studier, fordi relativt få mænd får diagnosen. I denne undersøgelse var 6,5 procent af patienterne mænd, og fordi forskerne fra Aarhus har lavet et studie med data fra en forholdsvis lang periode - over 40 år - kan de nu også konkludere, at mænd med anoreksi har har samme risiko for at dø tidligt som kvinder med anoreksi.

Øget risiko for frakturer

Studiet om anoreksi, dødelighed og psykisk sygdom er en del af Mette Søebys ph.d., hvor hun også har kigget på risikoen for frakturer senere i livet, hvis man har haft anoreksi. Her viste resultaterne, at patienter med anoreksi havde en højere risiko for frakturer op til 40 år efter diagnosen.

Mette Søebye har samtidig undersøgt antallet og typen af somatiske diagnoser i årene op til, at man bliver diagnosticeret med anoreksi. Disse resultater er endnu ikke publiceret, men tyder på, at personer med en spiseforstyrrelse får flere diagnoser for somatiske sygdomme i årene før diagnosen for anoreksi.

”Linket mellem somatikken og psykiatrien er utrolig vigtigt. På Aarhus Universitetshospital bliver patienter med anoreksi tilset både i psykiatrien og – ved behov - af læger fra Hormon- og Knoglesygdomme, fordi den underernærede tilstand kan påvirke alle organsystemer og hormonakser. Så det giver helt klart mening at forske i både de somatiske og de psykiatriske følgesygdomme til anoreksi,” siger Mette Søeby.