Nyt screeningsprogram: HPV-test for alle kvinder skal opdage livmoderhalskræft tidligere

Sundhedsstyrelsen har besluttet at ændre screeningsmetoden for livmoderhalskræft, så alle kvinder i alderen 30 til 64 år fremover vil få undersøgt deres celleprøver for HPV-virus. I dag sker det kun for kvinder mellem 59 og 64 år. Ændringen skal ifølge Sundhedsstyrelsen sikre tidligere opdagelse af celleforandringer, som kan føre til livmoderhalskræft.

Før 2021 blev danske kvinder mellem 30 og 59 år undersøgt for celleforandringer, men ikke direkte for HPV-virus – den virus, der udgør en stor risiko for livmoderhalskræft. I 2021 begyndte man dog at teste halvdelen af celleprøverne fra kvinder i alderen 30-59 år for HPV. Formålet var at finde ud af, om HPV-screening skulle være standarden for alle kvinder i den aldersgruppe.

Sundhedsstyrelsen vurderer nu, at de videnskabelige resultater bekræfter værdien af en fuld overgang til HPV-baseret screening.

Fra 2025 vil kvinder i alderen 30-64 år derfor blive screenet med HPV-metode, der opdager celleforandringer tidligt. Da HPV-testen er mere følsom, kan kvinder fremover nøjes med at blive screenet hvert femte år i stedet for hvert tredje. Sundhedsstyrelsen forventer, at det nye screeningsinterval kan føre til færre unødvendige undersøgelser og samtidig reducere risikoen for, at celleforandringer bliver overset.

Metoden: Samme prøve, men forskellig testning

Selve proceduren for prøvetagning vil forblive uændret; kvinder vil fortsat få taget en celleprøve fra livmoderhalsen hos deres praktiserende læge. Forskellen mellem de tidligere og nye metoder ligger i, hvordan prøven efterfølgende analyseres. Tidligere blev prøverne undersøgt for celleforandringer direkte, mens de fremover vil blive screenet for HPV-virus, som er den primære årsag til celleforandringer, der kan udvikle sig til kræft.

"Begge metoder er gode og sikre, og de har hver deres fordele og ulemper. Den valgte metode - HPV-screening - ser ud til at kunne finde de svære celleforandringer tidligere," siger Maria Herlev Ahrenfeldt, enhedschef i Sundhedsstyrelsen. "HPV-undersøgelsen er mere følsom end undersøgelsen for celleforandringer, så får man en negativ HPV-test, betyder det, at man med stor sikkerhed ikke har celleforandringer, der skal behandles. Derfor behøver man ikke at blive screenet så ofte."

Fordele og ulemper ved den nye screeningsmetode

Selvom HPV-screening reducerer antallet af nødvendige screeninger i løbet af en kvindes liv, kan den øgede følsomhed medføre, at flere kvinder får besked om behov for yderligere undersøgelser. En positiv HPV-test er ikke ensbetydende med kræft, men den kræver ekstra kontrol for at holde øje med eventuelle celleforandringer. Det kan selvfølgelig skabe bekymring, men samtidig gør det, at alvorlige forandringer kan opdages tidligt.

Danmark registrerer årligt omkring 340 nye tilfælde af livmoderhalskræft, og cirka 90 kvinder dør af sygdommen. Livmoderhalskræft kan ofte forebygges gennem tidlig opdagelse og behandling af celleforandringer, der kan forårsages af visse typer HPV-virus. På trods af HPV-vaccinationens udbredelse anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle kvinder fortsat deltager i screeningen, da vaccinen ikke dækker alle kræftfremkaldende HPV-typer.

Med den nye screeningsmetode følger Danmark praksis fra andre europæiske lande, herunder Norge og Sverige, som også har indført HPV-screening.