Blandt de 13 eksperter er Mads Kaagaard, Mette Lolk Hanak, Mette Bryde Lind, Mads Koch Hansen og Ann Leistiko.
Eksperter: Vi har brug for beregninger af, hvor meget forebyggelse kan spare samfundet for
Der er behov for, at forebyggelse ses som en investering fremfor en udgift, lyder det fra en række eksperter. De efterlyser en model, der kan vise de samfundsøkonomiske gevinster ved forebyggende indsatser.
Eksperter og ledere fra sundheds- og forebyggelsesområdet, herunder patientforeninger, sundhedsvirksomheder og organisationer for velfærdsteknologi, efterlyser i et debatinlæg i Information et markant skifte i den politiske tilgang til forebyggelse.
Blandt de 13 eksperter er Mads Kaagaard, ceo i Danica Pension, Mette Lolk Hanak, forebyggelsesdirektør i Kræftens Bekæmpelse, Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen, Mads Koch Hansen, administrerende Direktør i Medicoindustrien og Ann Leistiko, direktør i Lungeforeningen.
I en tid, hvor danskernes helbred er under pres fra blandt andet tobaksrygning, alkoholforbrug og stigende psykiske udfordringer, efterlyser de en model, der tydeligt kan vise de økonomiske gevinster ved at investere i forebyggelse.
"Dansk politik er ikke gearet til at prioritere forebyggelse. Det findes der talrige eksempler på – og cigaretter er et af dem. Dommen fra alle sundhedsprofessorer og eksperter er klar: Vi kan redde så mange liv, hvis vi tager et opgør med tobakken. Alligevel fravælges de livsvigtige valg, når politikerne går til forhandling i ministerierne. For her bliver den første, der tør tage kampen op mod tobaksindustrien, mødt af et ’Hvor skal pengene komme fra’, fordi staten tjener penge på de afgiftspålagte cigaretter. Med andre ord bliver tobak anset som en god forretning for statskassen. Men det er et regnestykke med store mangler," skriver de.
Der mangler nemlig regnestykker, som viser besparelserne ved færre kræftudredninger, KOL-patienter og hjerte-kar-sygdomme. Disse beregninger – og de politiske valg, der kunne følge – udebliver, og derfor lever børn født i Danmark i gennemsnit over et år kortere end børn født i Sverige og Norge.
Debatørerne henviser til de modeller, der bruges til at vurdere klimapolitiske initiativer, som et eksempel på, hvordan man kunne arbejde mere systematisk med forebyggelse. Klimaområdet stod engang over for en lignende udfordring, som blev løst med bindende mål og en GrønREFORM-model, der synliggjorde effekten af indsatsen.