Cheflæge: Vi skal gentænke behandlingsgarantien – for patienternes skyld

Hvis vi ikke fjerner eller nuancerer kræftpatienters behandlingsgaranti, vil rettigheden i stigende grad eksisterer på bekostning af andre sygdomsområder, sagde cheflæge Jens Hillingsø på scenen i Odense under de netop afholdte Danske Kræftforskningsdage.

Danske Kræftforskningsdage er Danmarks største kræftkonference og arrangeres af Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG). Konferencen var tætpakket med emner, der handlede om sundhedsvæsenets største og mest presserende problemstillinger lige nu. Det gjaldt særligt sundhedsvæsenets ressourcemangel, der var det første store diskussionsemne på konferencens program. Temaet blev anslået af Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart i sin åbningstale, som især havde et blik for forebyggelse. Senere fulgte prominente stemmer såsom cheflæge Jens G. Hillingsø fra Rigshospitalets Afdeling for Transplantation & Sygdomme i Fordøjelsessystemet.

Cheflægens pointe var i sin kerne enkel. Fremtidens regnestykke går langt fra op, når man sætter den demografiske udvikling over for sundhedsvæsenets ressourcer.

Det er en velkendt kendsgerning, at den nære fremtid vil bringe en markant stigning i antallet af ældre – og dermed også i antallet af kræftpatienter. Jens G. Hillingsø præsenterede tal for udviklingen i antallet af kræftpatienter, som har været i kontinuerlig stigning de seneste 50 år. Han fremlagde også en fremskrivning, der forudser en yderligere vækst på 25 til 30 procent i antallet af personer over 80+ år over de næste 10 år.

Men antallet af kvalificeret sundhedsfaglig arbejdskraft kommer ikke til at matche den demografiske udvikling. Tværtimod. Der var færre offentligt ansatte sygeplejersker på hospitalerne i 2023 end i 2018. Og der er ikke noget tegn på, at der vil ske en væsentlig ændring på det område de næste 10 år.

Så, hvordan i alverden skal enderne hænge sammen om bare få år? Det kan de realistisk set kun, hvis kræftlæger arbejder smartere, og der bliver sparet de steder, hvor der kan spares, uden at det er på bekostning af patienterne, pointerede Jens G. Hillingsø.

”Hvis vi fortsætter som nu, skal vi bruge hele ungdomsårgange (af læger og sygeplejersker, red.) til at dække danske kræftpatienter, og det er jo fuldstændigt urealistisk.”

”Allerede i dag prioriteres kræftbehandlingen på bekostning af andre ikke-maligne sygdomme. Det er især de sygdomme, som ikke kan håndteres i det private, det vil sige sygdomme, der kræver en længere indlæggelse, og så en specialiseret behandling under indlæggelsen.”

Kræft kan differentieres

I Jens G. Hillingsøs øjne fordrer udviklingen en skarp prioritering og ændring i nogle af de politisk fastlagte og særlige rettigheder for kræftpatienter. Han er ikke den eneste af prominente kræftlæger, der har argumenteret for det umiddelbart upopulære standpunkt: Vi bliver nødt til at rykke ved kræftpatienternes garantier. DMCG-formand og professor Michael Borre har blandt andet slået et slag for, at kræftpakkerne i højere grad bør nuanceres i deres forløbstider. Kræftens Bekæmpelse har sammen med Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) for nyligt fået udgivet et debatindlæg i Sundhedsmonitor, hvor de argumenterer for noget tilsvarende.

For Jens G. Hillingsø at se er det først og fremmest garantien for behandlingsopstart senest 14 dage efter diagnose, der bør granskes.

”Kræftsygdomme er ikke alle akutte. Der er en oplagt mulighed for differentiering, men det bliver i øjeblikket ikke håndteret sådan.”

Det kan principielt være til skade for den enkelte kræftpatient, at behandling hastes igennem frem for at tilrettelægges ud fra den enkelte patients situation og behov.  

”Der er nogle cancersygdomme, der er tidskritiske. Og så er der nogle cancersygdomme, hvor patienten kan have gavn af præhabilitering – rygeophør og alkoholabstinens – inden behandlingen opstartes. Endelig er der hensynet til ældre og psykisk syge borgere, hvor 14 dage er kort tid, hvis patienten skal inddrages, og man skal træffe fælles beslutning om behandling. Derfor er der noget med den hastighed, hvor forløbet kører lige nu, som er problematisk,” sagde Jens G. Hillingsø.

Prostatakræft kan nogle gange vente

Selvom den behandlingsansvarlige læge har mulighed for at fravige garantien om de 14 dage efter diagnose ved at indrapportere, at ”patienten ventede af patientrelaterede årsager” eller ”kliniske årsager”, så ligger der stadig en retorik og forståelse i systemet om, at kræftsygdom altid haster.

Sådan er det dog langt fra altid, sagde Jens G. Hillingsø.

”Vi holder retorikken gående omkring, hvor farlig kræftsygdom er, og hvor tidskritisk det er. Det er den dialog, vi har brug for at stå sammen om at få proportionaliseret.”

Han fremhæver uro-onkologernes retningslinjer, hvor forløbet med behandling af urologiske cancertyper differentieres ud fra sygdommens karakter og risiko for spredning.

Et systematisk review fandt for eksempel ikke en øget risiko for mere aggressiv patologi, biokemisk recidiv, behov for supplerende onkologisk behandling eller forværret overlevelse, hvis tiden til operation blev udskudt i op til tre måneder hos patienter med både EAU høj- og mellemrisiko cancer. Det systematiske review inkluderede 19 primært retrospektive studier

Udredningsgarantien bør bestå

Til gengæld må garantien for hastig udredning gennem kræftpakkeforløbene gerne bestå, mener Jens Hillingsø. For hvis der skal træffes oplyst beslutning om, hvorvidt en behandling kan udskydes, er det afgørende at kende til sygdommens stadie og tumorens biologi.

”Udredningen bør efter min mening stå fast og foregå hurtigst muligt og grundigst muligt, så vi får fastlagt et stadie [og tumorkarakteristika], hvorved vi kan bedømme, om vi kan lade patienten vente eller ej,” sagde Jens G. Hillingsø.