Ditte Giese og Lena Rosenkilde har selv betalt for Enhertu på privathospital.
Uhelbredeligt syge brystkræftpatienter har ventet et år: Medicinrådet udsætter beslutning
De har ventet et år og har ikke tid til at vente mere. Men uhelbredeligt syge kvinder med HER2-low brystkræft har fået et alvorligt slag: I går udsatte Medicinrådet beslutningen. Dog kun en måned.
"Vi har udsat beslutningen om en anbefaling, fordi vi håber og har en forventning om, at lægemiddelvirksomheden vil sætte prisen ned, så den kommer ned i et leje, der afspejler effekten," siger Jørgen Schøler Kristensen, forperson for Medicinrådet.
Behandlingen er rettet mod patienter med brystkræft af typen HER2-low (den mest almindelige type), hvor kræften ikke kan bortopereres eller har spredt sig.
Prisen på Enhertu afhænger af kropsvægt og den dosis, der er brug for. Der gives typisk tre til fire doser per behandling hver tredje uge. Dermed løber medicinudgiften alene op i en pris på cirka 800.000 kroner til 1,1 millioner kroner årligt. Dette er dog vel at mærke listeprisen og ikke den pris, som Medicinrådet har siddet med. AstraZeneca og Daiichi-Sankyo har givet en hemmeligholdt rabat. Men rabatten er ikke stor nok, mener Medicinrådet altså.
"T-DXd (Enhertu, red.) gør ikke patienterne raske, men kan forlænge patienternes liv, og derfor ville vi gerne kunne anbefale det. Men det kræver, at prisen står i et rimeligt forhold til den dokumenterede effekt. På rådsmødet modtog Rådet nye oplysninger, og derfor giver vi nu lægemiddelvirksomheden en ny chance for at komme tilbage med en rimelig pris," siger Jørgen Schøler Kristensen.
Regionernes indkøbsorganisation Amgros vil inden næste rådsmøde om en måned indgå i nye prisforhandlinger med lægemiddelvirksomheden bag Enhertu.
Medicinrådet modtog anmodningen om vurdering fra AstraZeneca og Daiichi-Sankyo allerede 11. marts 2023 - altså for over et år siden. Valideringsprocessen var meget lang, og først 20. oktober 2023 var dokumentationen i ansøgningen på plads, og fagudvalget og sekretariatet i Medicinrådet kunne udarbejde en vurderingsrapport.
Enhertu er allerede godkendt til kvinder med HER2-low brystkræft i blandt andet Sverige og Norge. Både læger og patienter har kritiseret, at kvinder i Danmark er ringere stillet end kvinder i andre lande.
Forsøg viser, at kvinderne i gennemsnit lever omkring et halvt år længere med Enhertu end med de behandlinger, der er sammenlignet med.
Betaler selv for medicinen
I den seneste tid har Sundhedspolitisk Tidsskrift skrevet om brystkræftpatienter som Lena Rosenkilde og Ditte Giese, der begge betaler for Enhertu på et privathospital. De kan nemlig ikke få medicinen i det offentlige sundhedsvæsen, så længe den ikke er anbefalet af Medicinrådet.
"Jeg ved, at der lige nu sidder kvinder og håber på, at Enhertu bliver godkendt til deres behandling. Flere af dem er unge og har mindre børn, og de har ikke andre behandlingsmuligheder. For dem betyder det alverden at få så meget tid som muligt med deres familier," sagde Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, forleden.
Konsulent og brystkræftpatient Lena Rosenkilde, som bor med sin søn på Østerbro i København, har tidligere fortalt til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at hun selv betaler for sin kræftmedicin på et privathospital. Lena Rosenkilde blev i 2021 diagnosticeret med HER2-low østrogenreceptor-positiv (ER+) metastatisk brystkræft – en diagnose, der har en median overlevelse på 3,5 år. Gennem de seneste 10 måneder har hun betalt af egen lomme for at modtage behandling med Enhertu. Desværre har Enhertu ikke længere effekt på hende, så nu er hun tilbage på Rigshospitalet i kemobehandling.
Kræftpatient Lena Rosenkilde er dybt frustreret og ked af, at Medicinrådet nu har besluttet at uds
Journalist og debattør Ditte Giese fik konstateret HER2-low brystkræft i 2019, som siden er blevet uhelbredelig. Flere af hendes kendte venner fik startet en indsamling, og i februar i år havde over 2.000 mennesker doneret nok penge, så hun kunne få de første ni behandlinger på et privathospital.
Også andre kvinder, som ikke har været fremme i medierne, betaler af egen lomme. Det koster dem i omegnen af en million kroner.
"Nogle opretter en indsamling, indfrier deres pensionsopsparing eller må sælge huset for at få råd til behandlingen. Har man ikke den mulighed, kan man ikke gøre andet end at håbe på, at Medicinrådet godkender. Det er en enorm følelsesmæssig belastning. Kvinderne er naturligvis frustrerede, fordi deres egen onkolog har anbefalet dem behandling med Enhertu og måske endda forgæves har søgt den regionale lægemiddelkomite om lov til at bruge det," siger Anja Skjoldborg Hansen, formand for Brystkræftforeningen, til Kræftens Bekæmpelse.
Brystkræftforeningen står meget uforstående overfor, at Medicinrådet nu har besluttet at udsætte b
På baggrund af overbevisende resultater, der kom i juli 2022 (studiet DESTINY-Breast04), har brystkræftlægerne i Danish Breast Cancer Group (DBCG) allerede skrevet Enhertu ind i deres evidensbaserede behandlingsvejledning – med det forbehold, at medicinen endnu ikke er godkendt.
Medicinen er allerede anbefalet af Medicinrådet til patienter med brystkræft af typen HER2-positiv, og erfaringerne herfra viser, at behandlingen ikke giver flere bivirkninger end kemoterapi.
Om HER2-low
Den største gruppe af kvinder med brystkræft har en sygdom med et lavt HER2-udtryk, som man derfor kalder HER2-low. Tidligere blev disse kvinder kategoriseret som HER2-negative.
HER2 receptorer findes på cellerne. De fortæller cellerne, hvornår de skal vokse, og hvornår de skal holde op med at vokse. Den normale celle har få receptorer, hvorimod cellen, der er HER2-positiv, har mange receptorer. Er man HER2-positiv, bliver cellerne overstimuleret og kan vokse ukontrolleret, hvilket kan føre til kræft.
Er man blandt de 10-15 procent, der er HER2-positiv - og får man et tilbagefald af sin sygdom efter at have modtaget behandling – kan man som tidligere nævnt i artiklen i dag tilbydes behandling med Enhertu.
Enhertu er et såkaldt antistoflægemiddelkonjugat og er et målrettet lægemiddel, der binder sig til HER2-receptorer, trænger ind i dem og frigiver et stof, der dræber dem.
Et stort internationalt studie, DESTINY-Breast04, og som blev præsenteret i 2022, har imidlertid rykket ved forståelsen af HER2-status. Og herfra er det gået stærkt. Studiet viste, at kvinder med metastatisk brystkræft havde effekt af behandlingen med Enhertu, selvom de patologiske analyser af deres tumor viste, at de havde et lavt HER2-udtryk. Enhertu havde en markant livsforlængende effekt og færre bivirkninger sammenlignet med kemoterapi. Det er den gruppe, som udgør den nye kategori, og som nu defineres som HER2-low.
På baggrund af studiet blev Enhertu godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur EMA til behandling af HER2-low. Siden er lægemidlet blevet anbefalet i en række europæiske lande. Men i Danmark er Enhertu kun godkendt til den gruppe brystkræftpatienter, der er HER2-positive, mens den nye gruppe (HER2-low), der udgør den største gruppe med brystkræft, ikke kan få behandlingen finansieret af staten.
Det var det, de håbede, ville ændre sig ved Medicinrådsmødet onsdag. Men den beslutning er altså skudt til hjørne en måned.
Medicinrådets anbefalinger af brystkræftlægemidler
Medicinrådets har siden 2017 vurderet 16 nye lægemidler til brystkræft. Dermed er brystkræft et af de sygdomsområder, hvor der er kommet mange nye lægemidler på markedet de seneste år.
Otte af dem har Medicinrådet anbefalet som mulig standardbehandling, ét er anbefalet til en del af patientgruppen. Syv er ikke blevet anbefalet.
Ved de otte anbefalede lægemidler og det ene delvist anbefalede lægemiddel har Medicinrådet vurderet, at der er et rimeligt forhold mellem lægemidlets effekt, bivirkninger og pris.
En af de positive anbefalinger gælder Enhertu, dog til en anden gruppe brystkræftpatienter, nemlig patienter med ikke-resekterbar eller metastatisk HER2-positiv brystkræft.
I de syv vurderinger, hvor behandlingen ikke er anbefalet som standardbehandling af Medicinrådet, skyldes det oftest manglende eller dårligt dokumenteret effekt på patienternes overlevelse i forhold til den nuværende behandling. Nogle af de nye lægemidler har samtidig flere og tungere bivirkninger.
I en af vurderingerne var den primære årsag til ikke-anbefalingen, at prisen var sat for højt, og Medicinrådet opfordrede lægemiddelvirksomheden til at vende tilbage med "en mere rimelig pris".
Relaterede artikler
Privathospitalet AROS, der tilbyder kræftbehandling uden for det offentlige, får flere og flere he
Næsten 2.000 mennesker har nu samlet penge nok ind til, at journalist og debattør Ditte Giese kan
Lena Rosenkilde har fået sit tredje afslag på behandling med Enhertu (trastuzumab deruxtecan, T-DX
Lægemiddelstyrelsen har anmeldt 26 dansksprogede hjemmesider for ulovlig medicinhandel. Størstedel
Fra 1. november kan alle norske kvinder med HER2-low brystkræft blive behandlet med brystkræftmedi
Danske Lena Rosenkilde var løbet tør for gode behandlingsmuligheder mod brystkræft, da hun valgte