Maria Krüger er formand for DSAM og praktiserende læge på Frederiksberg.
Hun forklarer, at man i det faglige selskab længe har ønsket sig muligheden for en længere samtale med patienten, hvor der er mere tid til prioritering og overblik over patientens samlede situation og behov.
”De diagnosespecifikke pakker skal samles i én plan, ellers er der risiko for, at silo-opdelingen fortsætter. Vi skal samle trådene, så lægen ikke skal sidde med forskellige faneblade åbne i konsultationen.”
DSAM bringer forslaget op nu, fordi praktiserende læger står midt i en reform med nye kronikerpakker. Pakkerne skal samle tilbud om behandling og opfølgning for bestemte kroniske sygdomme. Samtidig forhandler Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og regionernes forhandlingsorgan, Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), om en ny overenskomst, der fastlægger rammerne for arbejdet hos egen læge.
”Der blev aftalt en forsøgsordning med overblikskonsultation ved overenskomsten i 2022, og vi håber, at både vores udspil og evalueringen af forsøgsordningen kan inspirere til en fornuftig aftale,” siger Maria Krüger.
På spørgsmålet om, hvorvidt PLO har taget tankerne om en overblikssamtale med ind i forhandlingerne, svarer hun:
”Det kan jeg ikke udtale mig om.”
Der skal være én samlet plan, som pakkerne indgår i, mener hun.
”Med pakketilgangen er der en risiko for, at den praktiserende læge kommer til at opdele patientens forløb i separate konsultationer for hver sygdom. Gør vi det, bliver vi ikke den samlende tovholder med det overblik, som patienten har brug for. Tænk, hvis en patient passer ind i fem forskellige pakker. Det kan hverken patienten eller jeg overskue.”
Sundhedsminister Ida Auken (Soc.) har ganske for nylig fremrykket flere af kronikerpakkerne. Kronikerpakken for hjertesygdom rykkes fra 2029 til 1. januar 2028, mens pakken for mennesker med kompleks multisygdom – flere samtidige sygdomme, som gør behandlingen særlig kompliceret – rykkes fra 2031 til 1. januar 2029.
Dermed skal alle de planlagte kronikerpakker være indført i 2029 i stedet for 2031. De første pakker gælder patienter med lungesygdommen KOL og lænderygsmerter og skal efter planen træde i kraft 1. januar 2027. Herefter følger blandt andet type 2-diabetes.
For Maria Krüger er det særligt positivt, at pakken for mennesker med kompleks multisygdom bliver rykket tættere på. Det er netop patienter med flere sygdomme og komplicerede behandlingsforløb, DSAM har på nethinden med forslaget om ét årshjul og overblikskonsultationer.
Når behandlingen bliver svær at overkomme
DSAM ønsker også øget fokus på behandlingsbyrde: Alt det arbejde, der følger med at være patient, fra medicin og kontroller til transport og ændringer i hverdagen. Den byrde glemmer politikere og det øvrige system ofte, når de velmenende laver nye pakker og tilbud, mener DSAM-formanden.
”Jeg har i dag lige siddet med en KOL-patient. Vejledningerne lægger op til, at han skal træne, få målt sin lungefunktion, gå hyppige ture, stoppe med at ryge, opstarte ny medicin, bruge pep-fløjte og i øvrigt også tabe sig. Men patienten kan ikke overkomme det hele. Måske er det for ham rigeligt at stoppe med at ryge.”
En pep-fløjte er et lille hjælpemiddel, som man puster i for at løsne slim i lungerne.
Når man sidder over for virkelige mennesker, skal man være opmærksom på, at de måske ikke kan overskue alt det, som sundhedsfaglige mener, de bør gøre.
”Hvis jeg sætter gang i alt det, som vejledningerne foreskriver for samtlige diagnoser, risikerer jeg, at nogle patienter bliver overvældede og måske helt bliver væk fra min konsultation næste gang,” siger Maria Krüger.
”Derfor skal patienten og jeg have mulighed for sammen at prioritere: Hvad er vigtigst lige nu? Hvad kan patienten overkomme? Og hvad kan med fordel vente?”
Årshjulet er ikke i modstrid med de nuværende tanker om pakkeforløb, understreger DSAM i sit holdningspapir. Det vil derimod give bedre sammenhæng fra starten og gøre det langt nemmere at indføre nye pakker hen ad vejen.
Tanken er, at et pakkeforløb først skal hjælpe patienten godt i gang, når en ny sygdom bliver opdaget. Derefter skal behandlingen indgå i den samlede plan hos egen læge, hvor patienten får tilbudt overblikssamtaler efter behov.
Fakta: Det foreslår lægerne
En samlet samtale om dine sygdomme og behandlinger: Patienten skal tilbydes en tilbagevendende overblikssamtale hos egen læge, typisk med ét til to års mellemrum, afhængigt af behov. Her gennemgås sygdomme, behandlinger og patientens hverdag. Sammen beslutter læge og patient, hvad der skal ske det kommende år, med udgangspunkt i patientens livssituation og egne mål.
En ny sygdom skal indgå i den samlede plan: Får patienten konstateret endnu en kronisk sygdom, skal lægen se på hele patientens situation igen og indarbejde den nye sygdom i behandlingsplanen. Patienten skal fortsat tilbydes relevante tilbud fra det nye pakkeforløb.
Patienten og lægen skal prioritere sammen: De skal beslutte, hvad der er vigtigst at tage hånd om nu, og hvad der med fordel kan vente.
Lægen skal vurdere, hvad patienten kan overkomme: Kontroller, medicin, målinger derhjemme, transport, digitale løsninger, kontakt med kommunen, sygehusbesøg og ændringer i livsstil kan tilsammen fylde meget. Derfor skal læge og patient tale om, hvor krævende behandlingen er i hverdagen.
Kilde: Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)
Artiklen er en let omskrevet version af artiklen DSAM foreslår årshjul til kronikere på Medicinsk Tidsskrift
