Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi ved, at det kan give patienter en større tryghed at blive behandlet tættere på, hvor de bor og har familie,” siger Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Enhed for Sygehusplanlægning i Sundhedsstyrelsen.

Privathospital får nej til at udføre avanceret kræftkirurgi 

Aleris Hamlet i Aarhus har ansøgt Sundhedsstyrelsen om at varetage avancerede operationer for tarmkræft, men har nu fået nej af Sundhedsstyrelsen. I stedet har Herlev og Gentofte Hospital fået et ja.

Det betyder, at patienter med tarmkræft, der har spredt sig til bughinden, fremover vil kunne behandles enten på Aarhus Universitetshospital eller på Herlev og Gentofte Hospital.

Kræftkirurger i det offentlige kan dermed ånde lettet op. Konstitueret cheflæge på mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Ole Mogensen, sagde i november til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at ansøgningen fra privathospitalet var “fuldstændigt uhørt”:

Kræftbehandling i det private sundhedsvæsen

Behandling af kræft i sygehusvæsenet kan opdeles i det, der foregår på hovedfunktionsniveau, og det, der er omfattet af Sundhedsstyrelsens specialeplan.

Hovedfunktionsniveauet omfatter almen behandling af begrænset kompleksitet, hvor såvel sygdommene som sundhedsvæsenets ydelser forekommer hyppigt. Specialeplanen omfatter de mere komplekse og sjældne behandlinger i sygehusvæsenet, som f.eks. CRS-operationer. 

Ingen privathospitaler er godkendt til varetagelse af specialfunktioner vedrørende kræftbehandling. De kan derfor aktuelt ikke behandle offentligt finansierede patienter for kræft på specialfunktionsniveau i specialeplanen. 

Offentlig finansieret kræftbehandling på det, der betegnes som hovedfunktionsniveau, kan foregå på privathospitaler, hvis privathospitalet indgår en aftale med Danske Regioner. Danske Regioner har f.eks. aftaler med 27 private aktører om udredning og behandling af hudkræft, som ikke er omfattet af kræftpakker samt aftale med fem private aktører om mammografiscreening. 

Kilde: Sundhedsstyrelsen
og Danske Regioner

“Jeg kender ikke til andre fortilfælde, hvor privathospitaler i Danmark er begyndt at operere avancerede cancer-operationer. Det vil i givet fald være et brud med overordnet faglig politik. Denne type operation hører til på et offentligt hospital og oftest på et universitetshospital," sagde han.

I et debatindlæg i Sundhedspolitisk Tidsskrift forsikrede Michael Gram Kirkegaard, adm. direktør i Aleris og Bent Wulff Jakobsen, lægefaglig direktør i Aleris, om at Aleris besidder tilstrækkelig kapacitet og kompetence til at udføre CRS-operationerne.

"Vi ville naturligvis ikke ansøge om tilladelse til at varetage området, hvis ikke vi forinden omhyggeligt havde overvejet vores egne evner, beredskab og kapacitet til at foretage denne type operationer, ligesom vi har gjort og løbende gør på alle øvrige hospitalsbehandlinger," skrev de.

Som det ser ud i dag, tilbydes de avancerede CRS-operationer (cytoreduktiv kirurgi) for tarmkræft med spredning til bughulen kun på Aarhus Universitetshospital til svært syge patienter, men da det i foråret 2023 kom frem, at hospitalet ofte havde overskredet de lovfæstede maksimale ventetider på 14 dage, åbnede Sundhedsstyrelsen sidste sommer op for, at yderligere et sygehus kunne varetage behandlingen. Ifølge styrelsen for at sikre en mere “robust behandling” med flere kirurger, der kan foretage indgrebet. 

Sundhedsstyrelsen modtog efterfølgende to ansøgninger fra henholdsvis Herlev Hospital og Aleris Hamlet i Aarhus.

Kun patienter nok til ét sted

Med godkendelsen af Herlev og Gentofte Hospital vil der altså fremover være to sygehuse i Danmark, der kan behandle disse patienter, og dermed udvides den samlede nationale kapacitet.

Det er ikke en god ide, mener Per Vadgaard Andersen, der er næstformand i Dansk Kirurgisk Selskab og overlæge på Odense Universitetshospital. I november sagde han til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at behandlingen ikke bør tilbydes to steder i landet. Han mener, at det først vil være forsvarligt at dele operationen op på to lokationer, når der er mellem 100 og 120 patienter om året - mod de nuværende cirka 30. 

“Hele specialeplanen baserer sig på, at øvelse gør mester, og at du bliver dygtigere desto flere tilfælde, du behandler og opererer. Der er en nedre grænse for, hvor lidt man kan behandle for at opretholde kompetencerne, og vi mener fra selskabets side, at der er så få operationer, at det ikke giver mening at dele det op to steder i Danmark,” sagde Per Vadgaard Andersen

Sundhedsstyrelsen forventer dog, at et yderligere behandlingssted vil gøre behandlingen mere robust og bevirke, at patienterne kan behandles indenfor den fagligt mest hensigtsmæssige tid.

"Samtidig kan patienterne blive opereret mere regionalt, og dermed sikrer vi en bedre geografisk dækning. Vi ved, at det kan give patienter en større tryghed at blive behandlet tættere på, hvor de bor og har familie,” siger Agnethe Vale Nielsen, enhedschef i Enhed for Sygehusplanlægning i Sundhedsstyrelsen.

Herlev og Gentofte Hospital skal nu som nyt godkendt sygehus til varetagelse af CRS-behandling have tid til at implementere funktionen. Yderligere skal de to sygehuse videreudvikle deres allerede eksisterende samarbejde, så det også omfatter CRS-behandlingen. Sundhedsstyrelsen vil løbende være i dialog med sygehusene, både ift. implementering af behandlingen på Herlev og Gentofte Hospital, men også i forhold til udviklingen af det nationale samarbejde.

Sundhedsstyrelsen har inden beslutningen indhentet rådgivning fra regioner og Lægevidenskabelige Selskaber i det Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning, som støtter beslutningen om at godkende Herlev og Gentofte Hospital. Ansøgerne har nu en periode på ca. tre uger til at komme med en eventuel indsigelse mod Sundhedsstyrelsens afgørelse. 

 

Relaterede artikler

Del artikler