Sundhedsstruktur-kommissionen offentliggør første fire analyser

Sundhedsstrukturkommissionen har som optakt til et såkaldt sundhedstopmøde fredag offentliggjort fire analyser, som tilsammen udgør det analytiske grundlag, som kommissionen står på efter et halvt års arbejde.

På topmødet skal blandt andre faglige selskaber, praktikere, eksperter og andre give deres bidrag til kommissionens arbejde.

De fire analyser:

1. Sundhedsstrukturkommissionens analyse af sundhedsvæsenets udfordringer

Denne rapport fra Sundhedsstrukturkommissionen handler om de væsentlige udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står overfor. Den fremhæver, at selvom sundhedsvæsenet har leveret forbedrede resultater over de seneste 20 år, er det ikke tilstrækkeligt rustet til at håndtere den nuværende udvikling i sygdomsbilledet og den demografiske udvikling. Der er en stigende andel af ældre og kronisk syge patienter, som ofte oplever fragmenterede behandlingsforløb på tværs af forskellige sektorer i sundhedsvæsenet.

"Vi kan være stolte af vores sundhedsvæsen, men det er et skrøbeligt sted," siger formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker. "Analysen viser, at der er store udfordringer med fragmenterede patientforløb og ulighed. Disse udfordringer vil vokse sig større i fremtiden, hvis ikke vi ændrer kurs og gør tingene markant anderledes. Vi kan ikke rekruttere os ud af problemerne, og vi kan ikke blive ved med at kræve af patienterne, at de selv er ansvarlig for at skabe sammenhæng i deres forløb. Skrøbelige og ældre patienter kan få bedre hjælp i det nære sundhedsvæsen, hvor de kan blive længst tid i eget hjem. Det er helt afgørende, at vi udvikler vores nære sundhedsvæsen, så det er rustet til fremtiden."

Rapporten identificerer tre hovedudfordringer:

1. Uklart ansvar for det samlede patientforløb: Der mangler sammenhæng i behandlingsforløbene, især for ældre og patienter med flere kroniske sygdomme. Dette skyldes en øget specialisering, som ikke altid understøtter patientforløb på tværs af forskellige specialer.

2. Ubalance mellem det nære og det specialiserede sundhedsvæsen: Ændringer i sygdomsbilledet kræver en ny prioritering af indsatser i det nære sundhedsvæsen, men der er en skæv fordeling af sundhedstilbud i landet.

3. Skæv fordeling af sundhedstilbud: Behovet for og adgangen til sundhedstilbud varierer på tværs af landet, hvilket skaber ulighed.

Rapporten understreger behovet for en styrkelse af det nære sundhedsvæsen og en bedre koordination og tilpasning af opgaveløsningen mellem de forskellige sektorer for at tilbyde patienterne et sammenhængende behandlingsforløb. Desuden fremhæves det, at der er behov for en bedre udnyttelse af både analoge og digitale løsninger for at understøtte sammenhængende og effektive behandlingsforløb.

2. Patienter og pårørende deler deres erfaringer om sammenhæng i sundhedsvæsenet

Denne rapport fra Videns- og Kompetencecenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) præsenterer hovedpointer fra feedbackmøder med patienter og pårørende, afholdt i juni 2023. Møderne blev arrangeret for at give Sundhedsstrukturkommissionen indsigt i patienters og pårørendes oplevelser og ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.

Patienter og pårørende delte deres erfaringer fra et bredt spektrum af sygdomme og lidelser, herunder diabetes, Alzheimers sygdom, hjertesygdom, lungesygdom, kræft, Parkinson, gigt, psykisk sygdom og sjældne diagnoser. Deres input blev tematiseret i otte overordnede temaer, som omfatter ønsker om høj faglig kvalitet uden fragmentering af sundhedsvæsenet, bedre samling og samarbejde under ét tag frem for isolerede siloer, klare forløb for rettidig udredning og behandling, overblik over relevante tilbud og hjælp til at navigere i dem, effektiv deling og brug af patientdata, lige mulighed for hjælp og støtte uanset geografi, øget fokus på det mentale aspekt af at leve med sygdom og støtte til pårørendes mange roller og opgaver.

Patienter og pårørende oplever ofte et fragmenteret sundhedsvæsen og manglende kommunikation mellem forskellige dele af systemet. De udtrykker et behov for bedre koordinering og samarbejde på tværs af specialer og sektorer, samt ønsker om mere helhedsorienteret og sammenhængende pleje. Rapporten fremhæver vigtigheden af at adressere de udfordringer for at forbedre sundhedsvæsenets struktur og funktion.

"Sundhedsvæsenet handler om mennesker, og derfor er det menneskelige perspektiv fortalt med patienter og pårørendes egne ord så bydende nødvendigt at invitere ligeværdigt med ved bordet i kommissionens arbejde," siger medlem af Sundhedsstrukturkommissionen Sidsel Vinge. "Feedbackmøderne gav os i kommissionen en sjælden mulighed for i fællesskab at lytte og spørge ind til en gruppe af patienter og pårørende, der oplever bagsiden af den måde, vi har struktureret vores sundhedsvæsen på i dag. Rapporten samler nogle vigtige pointer, som vi tager med i det videre arbejde, når vi i kommissionen skal give vores bud på, hvordan vi indretter fremtidens sundhedsvæsen."

"Sundhedsvæsenet handler om mennesker, og derfor er det menneskelige perspektiv fortalt med patienter og pårørendes egne ord så bydende nødvendigt at invitere ligeværdigt med ved bordet i kommissionens arbejde," siger Sidsel Vinge.

3. Sundhedsstyrelsens oplæg om muligheder og forudsætninger for omstilling til det primære sundhedsvæsen

I dette oplæg fra Sundhedsstyrelsen til Sundhedsstrukturkommissionens topmøde fokuserer på nødvendigheden af en omfattende omstilling i det primære sundhedsvæsen. Omstillingen er drevet af ændringer i befolkningens alderssammensætning og sygdomsmønstre, hvilket kræver en skift fra specialiseret til primær sundhedspleje, især for personer med kroniske sygdomme.

"Løsningerne til at skabe et mere sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen findes i høj grad i det nære sundhedsvæsen i almen praksis og kommune. Jeg er overbevist om, at nærhed, kontinuitet tilgængelighed spiller en afgørende rolle, særligt for de mest sårbare patienter. Og det er vi bedst til at levere i det nære sundhedsvæsen. Det bliver jeg bekræftet i hver dag, når jeg taler med mine patienter i min praksis i Grenå," siger medlem af Sundhedsstrukturkommissionen og praktiserende læge Mogens Vestergaard.

"Der er et paradoks i, at der er blevet ansat flere læger på sygehus, og samtidig har de aldrig haft så travlt, som de har nu. Vi bør i stedet styrke almen praksis og de mange dygtige medarbejdere i kommunen, så vi undgår, at vores ældre og skrøbelige patienter bliver svingdørspatienter på sygehusenes akutafdelinger, når de i stedet kunne være blevet behandlet i eget hjem," siger han.

"Der er et paradoks i, at der er blevet ansat flere læger på sygehus, og samtidig har de aldrig haft så travlt, som de har nu. Vi bør i stedet styrke almen praksis og de mange dygtige medarbejdere i kommunen," siger Mogens Vestergaard.

Kerneelementerne i oplægget:

1. Omstillingens behov: En stigning i kroniske sygdomme og ældre befolkning kræver en flytning af fokus fra specialiseret til primær sundhedspleje.

2. Omstillingsprincipper: Forslaget anbefaler en øget brug af primære sundhedstjenester, understøttet af digitalisering og egenomsorg.

3. Opgavefordeling: En model foreslås, hvor sundhedsopgaver fordeles mellem egenomsorg, almene indsatser, og specialiserede indsatser.

4. Implementering: Vigtigheden af teknologiske værktøjer, effektiv visitation, og øget kapacitet i primærplejen understreges.

5. Forudsætninger: Udbredelse af digitale værktøjer, koordineret indsats, og tilstrækkeligt personale er nødvendige for omstillingen.

Oplægget lægger vægt på en gradvis og omfattende omstilling mod et stærkere primært sundhedsvæsen for at imødekomme fremtidens sundhedsbehov.

4. Sammenligning af sundhedsvæsenets organisering i seks lande

Boston Consulting Group har udarbejdet en rapport for kommissionen, som sammenligner organiseringen af sundhedsvæsenet i seks lande: England, Holland, Sverige, Norge, Finland og Danmark. Analysen belyser bl.a. overordnede forvaltningsstrukturer på tværs af de udvalgte lande.

"Udviklingen mod en ældre befolkning er vi ikke alene om i Danmark. Der er interessant at se, hvilke strategier vores nabolande har taget i brug i deres reformer af sundhedsvæsenet," siger medlem af Sundhedsstrukturkommissionen, professor i sundhedsøkonomi, Jakob Kjellberg. "Vi finder det i kommissionen interessant, hvordan bl.a. Sverige har satset på at sikre tværsektorielle samarbejde og sammenhængende forløb for patienterne, og hvordan Finland og England har forsøgt at skabe en enhedsorganisering, hvor ét forvaltningsniveau har det samlede ansvar for de fleste sundhedsopgaver."

"Udviklingen mod en ældre befolkning er vi ikke alene om i Danmark. Der er interessant at se, hvilke strategier vores nabolande har taget i brug i deres reformer af sundhedsvæsenet," siger Jakob Kjellberg.

Vigtige fund i rapporten inkluderer:

1. Demografisk kontekst: Alle landene har en relativt høj andel af befolkningen over 65 år, med en stigende mængde ældre, især dem over 80 år, som typisk kræver mere sundhedspleje.

2. Sundhedsudgifter og kvalitet: Der er en bemærkelsesværdig forskel i sundhedsudgifter pr. borger på tværs af disse lande, der spænder fra 24.000 DKK i Finland til 34.000 DKK i Norge. Kvaliteten af sundhedsplejen, bredt målt, er dog sammenlignelig på tværs af landene, og der er ingen direkte sammenhæng mellem sundhedsudgifter som en procentdel af BNP og sundhedskvalitet.

3. Sundhedsadministration og reform: Rapporten diskuterer de administrative strukturer og opgavefordeling i sundhedsvæsenet på tværs af disse lande. Nogle, som England og Finland, har forenklet deres administrative strukturer gennem reformer for at sikre sammenhæng, effektivitet og lige adgang for borgere. Rapporten fremhæver også fokus på tværsektorielt samarbejde og effektive, integrerede patientforløb i flere lande.

4. Økonomi og ressourcefordeling: Analysen dækker økonomi og personale i sundhedsvæsenet og bemærker en 45 procent variation i antallet af sundhedsarbejdere pr. borger blandt disse lande. Rapporten observerer en generel tendens til at prioritere primærsektoren og en skift i sundhedsudgifterne i den retning.

5. Større reform og initiativer: Rapporten identificerer to hovedtilgange til sundhedsreformer på tværs af disse lande: transformative ændringer med omfattende omstruktureringer (som set i England og Finland) og mere inkrementelle ændringer gennem nye reguleringer og målrettede fonde (som i Holland, Norge og Sverige).

Formålet med rapporten er ikke at benchmark landene mod hinanden, men at identificere særligt interessante aspekter af hvert sundhedssystem for at inspirere arbejdet i Danmarks Sundhedsstrukturkommission. Rapporten inkluderer detaljerede beskrivelser af relevante cases, med fokus på øget behandling/forebyggelse i primærsektoren, ansvar for befolkningshelbred, reduktion af overbehandling/overdiagnosticering, og omkostningseffektive investeringer på tværs af sektorer.