“Hvis vi skal løfte opgaven i dag eller bare et par år frem, er det meget vanskeligt. Vi er bekymrede for, om der er tilstrækkelige radiologer og radiografer til opgaven,” siger Martin Lundsgaard Hansen, formand for Radiologisk Selskab.
Læger advarer: Lungekræftscreening begynder i 2024, men specialisterne mangler
Som en del af sundhedspakken besluttede regeringen i maj, at lungekræftscreening skal testes som pilotprojekt. Sundhedsstyrelsen oplyser, at det vil ske i én eller to danske regioner fra foråret 2024. Men lægerne er bekymrede – for der er stor mangel på radiologer og radiografer.
Del af sundhedspakken
23. maj iværksatte regeringen en sundhedspakke, hvor der skal tilføres 400 millioner kroner i år og de næste år til genopretning af kræftområdet. På den korte bane indeholder de nye initiativer på området blandt andet et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
Mangel på radiologer og radiografer
Radiologer er uddannede læger, som er specialiserede i brugen af billeddiagnostiske undersøgelser til at diagnosticere og behandle sygdomme.
Radiografer har en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Radiografer arbejder på sygehuse og røntgenklinikker, hvor de tager røntgenbilleder, laver ultralydsscanninger og udfører CT- og MR-scanninger af patienter.
Der er tale om et tre-årigt pilotprojekt, der skal undersøge de organisatoriske og ressourcemæssige udfordringer, der kan være ved at indføre et nationalt screeningsprogram for lungekræft. Og dem vil der være rigelige af, hvis man skal tro formanden for Radiologisk Selskab, Martin Lundsgaard Hansen.
“Hvis vi skal løfte opgaven i dag eller bare et par år frem, er det meget vanskeligt. Vi er bekymrede for, om der er tilstrækkelige radiologer og radiografer til opgaven,” siger han.
Samme holdning er der hos thorax-radiologerne, som primært er dem, der skal analysere scanningerne.
“Hvis kapaciteten ikke følger med, så kan det ikke lade sig gøre. Det skal enten være på en måde, hvor man siger, at vi kun screener en mindre gruppe, som dem, der er i højest risiko, eller at man risikostratificerer ud fra blodprøver, så man indsnævre spændingsfeltet,” siger Michael Brun Andersen, der er formand for Dansk Thorax Radiologisk Selskab.
Pilotprojektet kommer til at løbe fra foråret 2024, og der skal ifølge Sundhedsstyrelsen nedsættes en national gruppe, der skal følge projektet og inddrage en række af specialister på området, der skal følge projektet og drøfte eventuelle justeringer.
Kræver dispensation for fund
De to radiologiske formænd ser frem til, at pilotprojektet skal afklare logistikken og kapacitetsudfordringerne, men de er særligt bekymrede for mængden af patienter, som et nationalt screeningsprogram vil sende videre til hospitalerne, der i forvejen er hårdt presset.
“På en CT-skanning af thorax vil man se langt flere organer end ved de andre screeningsprogrammer, og det giver mange flere asymptomatiske tilfældige fund udover lungevævet, som vil presse sundhedsvæsenet yderligere,” siger Martin Lundsgaard Hansen.
Begge formænd foreslår derfor, at radiologer i et kommende nationalt screeningsprogram skal have dispensation, så de kun har ansvaret for at kigge på forandringer i lungevævet.
“Pilotprojektet er i et omfang, der er til at håndtere, så længe alle thorax radiologer pitcher ind – den store udfordring er at gøre det skalerbart. Her er man nødt til politisk at være forberedt på, at vi måske kun skal kigge på lungerne og ikke også have ansvaret for tilfældige bifund,” siger Michael Brun Andersen.
Han er også medlem af Dansk Lunge Cancer Gruppes screeningsgruppe, der repræsenterer de faggrupper, som skal udføre screeningen og forventer, at de vil komme til at spille en afgørende rolle, når projektet skal planlægges.
De to formænd understreger samtidig, at de ikke er imod screening, men at det er centralt at have kapaciteten på plads inden en udrulning – ellers vil der opstå flere udfordringer som set ved mammografiscreeningen, hvor tusindvis af kvinder har fået udskudt deres scanninger på grund af mangel på radiologer.
DLCG-formand: Det må kunne løses
Formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) Torben Riis Rasmussen ser frem til at afprøve lungekræftscreening, men han anerkender også, at manglen på radiologer er et problem, der skal løses.
“Det er ikke noget, vi kan løse fra den ene dag til den anden, for radiologer er en mangelvare, men jeg ser ikke en grund til, at vi ikke vil kunne finde en løsning på sigt,” siger han.
En løsning kan ifølge Torben Riis Rasmussen være, at indskrænke andelen af personer, der bliver inviteret til screening, så det i første omgang kun er folk med højest risiko – eksempelvis alle storrygere med et vist antal pakkeår over 67 år.
En anden løsning er at kvalificere scanningerne med biomarkører eksempelvis ved hjælp af blodprøver, som kan anvendes til at selektere, hvilke personer der bør blive viderehenvist til CT-scanning. En metode, der dog ikke er forfinet endnu.
Langt fra en ny debat
Debatten om indførelsen af lungekræftscreening er langt fra ny, selv om den atter er blusset op, efter regeringen i forbindelse med lanceringen af den nye sundhedspakke offentliggjorde planerne for det nye pilotprojekt.
DLCG har i flere år opfordret de danske myndigheder til at indføre et nationalt screeningsprogram for lungekræft blandt storrygere i alderen 55-74 år. Og i februar 2021 sendte gruppen en ansøgning til Sundhedsstyrelsen om at indføre et nationalt lungekræftscreeningsprogram. En proces, der dog blev forhalet af corona-pandemien.
Også internationalt har der været fokus på det, hvor EU-Kommissionen i efteråret 2022 anbefalede, at alle EU-lande begyndte at screene for lungekræft. Det har blandt andet ført til, at der i en række europæiske lande, heriblandt England, Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien og Norge aktuelt er pilotstudier i gang, som skal bane vej for nationale screeningsprogrammer.
USA har haft et nationalt lungekræftscreeningsprogram i en årrække, og i Australien har de netop vedtaget at indføre et nationalt program.