Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Stinus Lindgren (t.v.) og Martin Geertsen ryger af Folketinget.

Markante sundhedsordførere ryger ud af Folketinget

Sundhedsordførerne Stinus Lindgreen (Rad.) og Martin Geertsen (V) ryger ud af Folketinget. Per Larsen fra Konservative bevarede sin plads med nød og næppe. 

Selv om sundhed har stået højt på vælgernes dagsorden, garanterer en sundhedsordførerpost ikke genvalg. En af dem, der ryger ud, er Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for det Radikale Venstre – et parti, som har oplevet en veritabel nedslagtning ved valget.

Radikale Venstre har kun fået syv mandater i det nye folketing og har dermed mistet ni. Partiet får kun ét mandat i Københavns Omegns Storkreds, og De Radikales nu afgående politiske leder Sofie Carsten Nielsen løber med det. Hun fik 2.467 personlige stemmer, Stinus Lindgren fik 2.221 personlige stemmer. 

»Det har jo nok kostet mig mit mandat, men der var ingen anden udvej end at vælte etparti-regeringen,« sagde Stinus Lindgren på valgnatten til Jyllands-Postens liveblog. Og til Børsen sagde han: "Det her står til at koste mig mit mandat, men det handler ikke om mig og mit ego. Det handler om politik. Og jeg mener helt oprigtigt, at det var det rigtige at gøre (at vælte regeringen, red)," sagde han.

Stinus Lindgreen har haft ordførerskaber inden for sundhed og forskning. Han har en baggrund som forsker med ph.d. i bioinformatik, som ifølge ham har bidraget med perspektiver i sundhedspolitikken, der ellers ikke ville være kommet frem. 

”Jeg mener, at det er en gevinst, for vores folkestyre, når vi har bredde i sammensætningen, og der er ikke andre, der har min baggrund inden for sundhedsforskning. Noget af det, jeg har lært i min tid i Folketinget er, hvor meget det betyder, hvem man er, ikke bare antallet af mandater. Meget afhænger af den person, der løfter dagsordenen og tager sager op,” har Stinus Lindgreen tidligere sagt til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Geertsen ryger ud

En anden markant politiker, der ikke kommer ind, er Venstres Martin Geertsen. Også Venstre blev slagtet ved valget og får kun 23 mandater – et tilbagegang med 20 mandater. Tre større profiler stillede op i Københavns Storkreds, hvor der var to mandater at kæmpe om. De tre var Jan E. Jørgensen, Martin Geertsen og Linea Søgaard-Lidell, og Jan E. Jørgensen og Linea Søgaard-Lidell får de to pladser. Jan E. Jørgensen fik 4.270 personlige stemmer, og Linea Søgaard-Lidell 3.719. Martin Geertsen fik 2.165.

Venstre må siges at miste stor tyngde på sundhedsområdet efter valget. Ikke alene fordi det mister Geertsen, men også de to erfarne sundhedspolitikere Jane Heitmann (V) og Ellen Trane Nørby (V), som ikke genopstillede. 

Per Larsen klarede den

Også de Konservative fik et relativt dårligt valg og går fra 12 mandater til 10.

De Konservative får dermed kun ét mandat i Nordjylland og ikke to, som de havde regnet med, og sundhedsordfører Per Larsen var i farezonen for at miste sit mandat til tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der søgte comeback, efter han forlod Christiansborg til fordel for en civil karriere i 2010. 

Men takket være mange personlige stemmer i Hjørring og Frederikshavn blev det dog Per Larsen, der trak det længste strå. Per Larsen fik i alt 2.384 personlige stemmer, Jakob Axel Nielsen fik 2.076.

I 2005 kom der også kun en nordjysk konservativ i Folketinget. Og da slog den unge jurist med møderet for Højesteret Jakob Axel Nielsen netop Per Larsen på målstregen. Denne gang blev det så omvendt.

 

 

Valgets resultater

  • Socialdemokratiet, 27,54 procent
  • Venstre, 13,31 procent
  • Moderaterne, 9,27 procent
  • SF - Socialistisk Folkeparti, 8,29 procent
  • Danmarksdemokraterne, 8,08 procent
  • Liberal Alliance, 7,87 procent
  • Det Konservative Folkeparti, 5,51 procent
  • Enhedslisten - De Rød-Grønne, 5,16 procent
  • Radikale Venstre, 3,79 procent
  • Nye Borgerlige, 3,66 procent
  • Alternativet, 3,33 procent
  • Dansk Folkeparti, 2,63 procent
  • Frie Grønne, 0,90 procent
  • KD - Kristendemokraterne, 0,52 procent

Kilde: KMDValg

Del artikler