Lecanemab blev godkendt af EMA (European Medicines Agency) i april 2025 og har derfor haft markedsføringstilladelse i alle EU-lande siden da.
Det har en privat finsk klinik benyttet sig af, og de gik for et halvt år siden i gang med at behandle patienter med lecanemab samt Kisunla (donanemab), som er en anden anti-amyloid behandling mod Alzheimers sygdom.
Klinikken hedder Terveystalo Ruoholahti og ligger i Helsinki.
”Vi behandlede den første patient med lecanemab i oktober 2025 og har nu 30 patienter – 23 på lecanemab og 7 på donanemab. Patienterne kommer rejsende fra forskellige steder i Finland, og en tredjedel af patienterne er fra Sverige. De flyver hertil for at få infusionerne og flyver så tilbage igen,” siger geriater Minna Raivio, som er ansvarlig for behandlingen på klinikken. Hun er desuden lektor på Helsinki Universitet.
Også danske patienter vil kunne blive behandlet her. I Danmark vil det i princippet også være muligt at tilbyde privat behandling med lecanemab og donanemab, da lægemidlerne blev godkendt af EMA i henholdsvis april 2025 og september 2025. Ingen danske klinikker tilbyder dog endnu denne behandling.
På Terveystalo-klinikken tager et team af fem speciallæger og ti sygeplejersker sig af behandlingen.
Klinikken har også MR-scannere, laboratoriefaciliteter og infusionsrum, så de både kan klare selve infusionsbehandling, samt de påkrævede undersøgelser før og efter.
50.000 euro for et års behandling
Gennemsnitsalderen for patienterne på lecanemab og donanemab er 70 år. Den yngste er 51 år, og den ældste 85 år. Hovedparten betaler hele beløbet selv, hvilket i gennemsnit løber op i 30.000 euro per år for medicinen og 15.000-20.000 euro per år for klinikfaciliteterne, MR-scanninger, blodprøver mv.
Altså i alt 45.000-50.000 euro per år, hvilket cirka svarer til knap 400.000 danske kroner.
”Man skal tænke på, at det svarer til at købe en ny bil eller renovere sommerhuset. De ældre patienter fortæller mig, at de har sparet op til dårlige tider. Nu vil de gerne bruge pengene på at få en bedre livskvalitet i de år, de har tilbage, hvor de stadig kan rejse og foretage sig forskellige ting,” siger Minna Raivio.
Efter et år evalueres effekten af behandlingen, og det besluttes, om behandlingen kan stoppes eller fortsættes på en mindre dosis.
"Eneste udfordring har været at have tider nok"
”Der er kun gået seks måneder, siden vi begyndte med lecanemab, så vi kender ikke effekten af medicinen på vores patienter. Men de lader til at leve deres normale liv og kommer kun her for at få deres infusioner med medicinen. Eneste udfordring har været at have tider nok til de mange patienter,” siger Minna Raivio.
I Terveystalo klinikken har de kun haft et enkelt tilfælde af ARIA, som er en bivirkning ved lecanemab, hvor der ses hævelse og blødninger i hjernen. Patienten havde ingen symptomer, men ARIA kunne ses på en kontrolscanning.
Firma vil søge Medicinrådet igen
Medicinalfirmaet Bioarctic, der sammen med Eisai står bag markedsføringen af lecanemab i Norden, har ikke opgivet at få lecanemab anbefalet af Medicinrådet i Danmark.
Trods afvisningen drømmer CEO i firmaet bag lecanemab, Bioarctic, Gunilla Oswald, stadig om, at lecanemab en dag kan blive standardbehandling på de danske hospitaler.
”Vi har ikke givet op, selv om Danmark er et lille marked, og jeg håber virkelig, at vi kan ændre Medicinrådets beslutning i fremtiden,” siger Gunilla Oswald.
Hun vil ikke kommentere på, hvornår Eisai (det ansøgende firma) vil indsende en ny ansøgning til Medicinrådet, eller hvilke data hun vurderer nødvendige for at kunne lave en ny ansøgning.
Til gengæld fremhæver hun, at der på AD/PD 2026, en international konference om Alzheimers og Parkinsons sygdomme og beslægtede neurologiske lidelser, som blev holdt i København i marts, blev præsenteret nye data om lecanemab. Ifølge BioArctic tyder dataene på, at behandlingen fortsat har en gunstig sikkerhedsprofil efter op til 48 måneders behandling.
Ifølge selskabet viser de præsenterede data desuden, at en stor andel af patienter i de tidligste sygdomsstadier ikke har oplevet kognitiv forværring over perioden. Du kan læse mere om de nye resultater i artiklen "Leqembi viser effekt mod Alzheimer i nye real world-data".
Vigtig effekt, men forbundet med usikkerhed
Kristian Steen Frederiksen, der er overlæge og forskningsleder på Hukommelsesklinikken og National Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, er enig i, at studiet med lecanemab-data for 48 måneder er positivt.
De nye resultater skal dog fortsat tolkes med forsigtighed, påpeger han. Han peger på, at studiet er mere usikkert, fordi forskerne sammenligner med tidligere patientgrupper og ikke med en kontrolgruppe i samme forsøg.
”Studiet bruger historiske kontroller, og det er altid en usikkerhed. Men vi ser igen, at lecanemab har en effekt, som er relevant for patienter med Alzheimers sygdom,” siger han.
Resultater fra fase 3-studiet Clarity-AD, som lå til grund for godkendelsen af lecanemab i EMA (European Medicines Agency) og de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA (Food and Drug Administration), viser, at lecanemab kan reducere mængden af beta-amyloid i hjernen til niveauer svarende til det, man ser i den raske hjerne.
Studiet viste desuden en statistisk reduktion i sygdomsprogression på 31 procent sammenlignet med placebo.
