Sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterer de nye nationale kvalitetsstandarder, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort, og som fra 2027 skal sikre fast lægedækning, ensartet kvalitet og vederlagsfri medicin og ophold på mindst 2.600 sundheds- og omsorgspladser.
Faste læger og gratis ophold: Nye kvalitetskrav ændrer 2.600 midlertidige pladser fra 2027
Fra 1. januar 2027 skal mindst 2.600 midlertidige pladser i Danmark have fast lægedækning døgnet rundt, være reguleret af sundhedsloven og tilbyde vederlagsfri medicin og ophold.
Sundhedsstyrelsen har i dag offentliggjort de nationale kvalitetsstandarder for de kommende sundheds- og omsorgspladser. Pladserne er en del af sundhedsreformen fra november 2024 og betyder, at 70 procent af de nuværende kommunale pladser overgår til regionalt myndighedsansvar. Det svarer til 2.627 pladser.
Der er allerede i dag cirka 3.700 midlertidige pladser rundt i landet, men de har længe været kritiseret, fordi der har været store forskelle i bemanding og kvalitet rundt om i landet, ligesom egenbetalingen har været meget forskellig.
Forskellen fra 2027 bliver, at de nye sundheds- og omsorgspladser samles under ét nationalt regelsæt og under sundhedsloven. Med faste læger, ensartede krav og uden regning til borgerne.
"Med de nye kvalitetskrav til sundheds- og omsorgspladserne sikrer vi, at borgere i hele landet kan få sundhedstilbud af høj og ensartet kvalitet i nærheden af deres bopæl, hvor de kan samle kræfter efter eksempelvis en sygehusindlæggelse og få den rette pleje, behandling og genoptræning, indtil de er klar til komme hjem", siger sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.
Hvem er pladserne til?
Sundheds- og omsorgspladser er midlertidige døgnophold til borgere, der er for syge til at være hjemme, men ikke har behov for en hospitalsindlæggelse.
Det kan være en ældre patient, der netop er udskrevet efter lungebetændelse og fortsat er ustabil. Det kan være en borger med flere kroniske sygdomme og behov for tæt observation og justering af medicin. Det kan være en patient med funktionstab, som kræver intensiv genoptræning kombineret med sygepleje.
Ifølge kvalitetsstandarderne er målgruppen borgere med behov for sundhedsindsatser, som ikke kræver en sygehusindlæggelse, men heller ikke hensigtsmæssigt kan tilrettelægges i eget hjem.
Indsatserne skal være intensive og rehabiliterende. Der skal fastsættes konkrete mål for opholdet, og der skal løbende holdes statusmøder. Observation, behandling, genoptræning, ernæringsindsats og basal palliation skal kunne indgå i samme forløb.
Tildelingen skal ske på baggrund af en individuel vurdering af borgerens samlede sundhedstilstand og livssituation.
Fast lægedækning – ikke vagtlæge
En af de mest markante ændringer i forhold til de nuværende, kommunale og midlertidige pladser er lægedækningen.
Regionerne får ansvaret for, at der er døgndækning hele ugen, året rundt med fast tilknyttede læger på sundheds- og omsorgspladserne. Ved fast tilknyttede læger forstås en funktion, som både har behandlingsansvaret for borgerne og er tilgængelig for rådgivning og løbende fysisk tilstedeværelse.
Lægedækningen kan ikke overgå til vagtlægeordninger eller 1813-/1818-ordninger eller tilsvarende med ikke-fast personale, hedder det.
Som udgangspunkt skal der være lægefaglige kompetencer inden for almen medicin og ældresygdomme. Der skal samtidig være adgang til andre specialer ved behov. Samtidig stilles der krav om sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter døgnet rundt samt terapeutfaglige kompetencer alle ugens dage.
Ingen egenbetaling
Fra 2027 bliver ophold og lægeordineret medicin også vederlagsfri.
"De nuværende midlertidige pladser er mange steder gode. Men kvaliteten er for svingende på tværs af landet, og der er forskel på, om der er egenbetaling, og hvor meget man i givet fald betaler. Derfor stiller vi nu klare krav til blandt andet bemanding, kompetencer og de sundhedsfaglige indsatser på de nye sundheds- og omsorgspladser, så borgerne og deres pårørende kan føle sig trygge og have vished for, at den faglige kvalitet er i orden alle steder. Og vi fjerner samtidig egenbetalingen", siger Sophie Løhde.
Krav om kvalitet og data
Pladserne får hjemmel i sundhedslovens § 118 e. Det betyder krav om national monitorering, registrering af afslutningstidspunkter og systematisk kvalitetsudvikling. Der skal etableres et fælles nationalt datagrundlag, som kan bruges til drift, planlægning og kvalitetsudvikling.
Pladserne skal som udgangspunkt findes i alle kommuner, men planlægges i de 17 sundhedsråd, hvor hensynet til geografisk nærhed skal balanceres mod faglig bæredygtighed. Der stilles også krav om tæt samarbejde mellem regioner og kommuner for at sikre sammenhængende forløb og gode overgange for borgerne før, under og efter ophold på sundheds- og omsorgspladserne.
Kommunerne kan fortsat tilbyde midlertidige ophold efter serviceloven eller ældreloven til borgere, der primært har behov for omsorg og pleje, afventer plejebolig, og hvor opholdet har til formål at aflaste pårørende.
Der er afsat 125 millioner kroner årligt fra 2027 til at afskaffe egenbetaling for kost, linned og lignende. Derudover er der afsat 300 millioner kroner i 2027 og 400 millioner kroner årligt fra 2028 til implementering af kvalitetsstandarderne.
Relaterede artikler
Svækkede ældre og andre patienter, som får en plads på de nye sundheds- og omsorgspladser, skal ik
Debat
Jacob Rosenberg
professor, overlæge, dr.med.,
Medlem af Region Hovedstaden (Kons.)
Kandidat t
Forholdene skal forbedres for de mange tusinde patienter, som ligger i kommunale sygesenge uden fo
