Skip to main content

{source}
<!-- /52195173/ST_top -->
<div id='div-gpt-ad-1510488486117-0' style='height:180px; width:930px;'>
<script>
googletag.cmd.push(function() { googletag.display('div-gpt-ad-1510488486117-0'); });
</script>
</div>
{/source}

Sundhedspolitisk Tidsskrift

”Det er positivt, at mange ældre nu får behandling tættere på deres eget hjem, men det stiller samtidig større krav til os i kommunerne og til almen praksis," siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Analyse: Kortere indlæggelser på hospitalerne lægger pres på kommuner og almen praksis

Patienter indlægges i kortere og kortere tid på hospitalerne og på færre sengepladser. Men det er ikke altid, at patienter er klar til at blive udskrevet til eget hjem. I stedet overgår flere af dem til sengepladser i kommunerne, som nu har så mange sengepladser, at det næsten svarer til antallet af medicinske sengepladser på sygehusene.

Det viser en analyse lavet af Momentum, Kommunernes Landsforenings analysemagasin. Den nye analyse beskriver udviklingen af befolkningssammensætningen, antal dage, som patienter i gennemsnit er indlagt over perioden 2007 til 2022, samt hvor mange sengepladser kommunerne har haft ud fra behov.

Analysen viser, at der siden strukturreformen i 2007 er sket et tydeligt fald i den gennemsnitlige varighed af sygehusindlæggelser for ældre danskere. I 2007 lå de 80+-årige danskere knap 8 dage i en hospitalsseng, før de blev udskrevet.

I 2022 var tallet faldet til knap 5 dage. Et fald på hele 38 procent. Også blandt de 67 til 79-årige er der sket et fald. Fra 6,7 dage i 2007 til 4,8 dage i 2022, skriver Momentum.

I takt med den faldende indlæggelsestid er antallet af de kommunale midlertidige sengepladser steget. Mens der i 2012 var lige over 3.000 sengepladser, så var antallet i 2022 steget til mere end 3.500, der for størstedelens vedkommende er målrettet patienter, der er udskrevet fra et sygehus uden at være klar til at komme hjem. Kommunerne har nu næsten samme antal sengepladser (88 procent) som hospitalerne har medicinske sengepladser, skriver Mandag Morgen på baggrund af en undersøgelse fra Implement Consulting Group. 

Der bør sættes fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen, og vi skal sikre, at økonomien flytter med opgaverne, udtaler Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortansvar for sundhed.

”Det er positivt, at mange ældre nu får behandling tættere på deres eget hjem, men det stiller samtidig større krav til os i kommunerne og til almen praksis. Det er derfor nødvendigt, at vi øger fokusset på det nære sundhedsvæsen, som i alt for mange år er blevet overset til fordel for den specialiserede behandling på sygehusene,” siger Sisse Marie Welling til Momentum.

PLO: Opgaverne skubbes over på os

I Praktiserende Lægers Organisation (PLO) genkender formand Jørgen Skadborg udviklingen med flere og flere patienter, der skal have behandling uden for sygehusene. Han mener, at der igennem de seneste par årtier er sket en opgaveflytning fra sygehusvæsenet og ud i hele primærsektoren, som ikke har været aftalt. 

”Den udvikling er desuden blevet accelereret af, at man har dimensioneret med for få sengepladser på supersygehusene, og så har vi balladen ude i kommunerne, hvor patienterne, når de bliver udskrevet, enten skal passes derhjemme eller på de midlertidige pladser,” siger Jørgen Skadborg til Momentum. 

Momentums analyse viser, at antallet af somatiske sengepladser er faldet med 38 procent, så hospitalerne nu er nede på godt 9.000 sengepladser, mens der i 2007 var omkring 15.000 sengepladser.

Jørgen Skadborg peger på, at udviklingen har skabt en stigende opgavemængde rundt om i landets almene praksis. 

”Vi kan se, at vi sidste år ramte vores økonomiramme, fordi der er kommet mange flere patienter, som vi skal følge op på efter indlæggelse. Det betyder, at vi skal tage flere blodprøver og have mange flere kontakter med både hospitalerne og kommunerne, end vi har haft tidligere,” siger Jørgen Skadborg. 

Nogle af de greb, der ifølge Jørgen Skadborg skal skrues på, er dels finansieringen af opgaveflytningen, dels at der er læger nok til opgaverne i det nære sundhedsvæsen.  

"Antallet af læger i almen praksis har stået i stampe de sidste 15 år, mens opgavemængden er vokset. Samtidig er antallet af læger på sygehusene eksploderet med flere tusinde. Nu har Folketinget heldigvis aftalt, at der i 2035 skal være 1.500 flere praktiserende læger, og der er det vigtigt, at vi får prioriteret de nye læger de rigtige steder,” siger Jørgen Skadborg til Momentum. 

 

Relateret artikel om kommunale sengepladser:

 

 

Se videoen fra debatwebinar: 
”Sådan aflaster vi hospitalerne og gavner patienterne”


For at gøre sundhedsvæsenet mere robust er der brug for at flytte flere kronisk syge patienter ud af hospitalerne til det nære sundhedsvæsen eller ud i patientens eget hjem.

Webinaret fokuserer konstruktivt på aflastning af hospitalerne gennem en række eksempler på hjemmebehandling fra leukæmi, immundefektsygdom, migræne og forebyggelse gennem vaccination. Der præsenteres perspektiver på, hvordan lægemidler kan bidrage til at frigøre kapacitet, og på baggrund af præsentationerne er der politisk debat om, hvordan udflytning af patientgrupper kan indgå i en konkret reform af sundhedsvæsenet.

Blandt oplægsholdere og debattører er blandt andre professor Jens Lundgren, formand for Medicinrådet Jørgen Schøller Kristensen samt tre regionsrådspolitikere.

 

Se videoen her 

Videoen er en del af et annoncefinansieret, journalistisk projekt

sådan-aflaster-vi-hospitalerne

Del artikler