Straffesag efter kræftskandale i Aarhus må opgives

Tre ledende medarbejdere på Aarhus Universitetshospital slipper for straffesag i den meget omtalte sag, hvor over 300 patienter ventede alt for længe på kræftoperation. Skandalen har tidligere kostet flere topledere jobbet.

Anklagemyndigheden har nu sat det juridiske punktum i sagen om de mange kræftpatienter, der ventede for længe på operation på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Statsadvokaten i Viborg har besluttet at frafalde sigtelserne mod tre ledende medarbejdere, som har været mistænkt for stillingsmisbrug og pligtforsømmelse.

"Beviskravet i en straffesag er højt, og anklagemyndigheden må kun rejse en straffesag, hvis vi vurderer, at der er tilstrækkelige beviser til, at de sigtede vil blive dømt," siger statsadvokat Jakob Berger Nielsen i en pressemeddelelse fra Statsadvokaten i Viborg.

"I denne sag har vi vurderet, at det ikke er muligt at føre tilstrækkelig bevis for, at en eller flere ledende enkeltpersoner har handlet på en måde, så de har overtrådt straffeloven i forbindelse med administrationen af ventetider for behandling af patienter i kræftforløb," forklarer han videre.

Sagen drejer sig om en lang række overskridelser af de maksimale ventetider på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital i perioden fra 1. januar 2022 til 18. marts 2023. Patienterne, der blandt andet var i behandling for tarmkræft, havde ifølge loven krav på operation senest to uger efter behandlingsbeslutning – eller skulle tilbydes en alternativ behandling på et andet hospital. Mange fik ikke det tilbud.

Flere borgere anmeldte Aarhus Universitetshospital og dets ledelse til Østjyllands Politi, som har efterforsket sagen og gennemgået materiale og afhørt patienter og personale.

Alvorlige fejl – men ingen straf

Fejlene blev beskrevet i Kammeradvokatens rapport fra 2. maj 2023, hvor Aarhus Universitetshospital blev kritiseret for at have begået "endog meget grove retlige fejl" med overlæg i administrationen af maksimale ventetider. Ifølge rapporten blev fejlene fastholdt over tid, og i ingen af de 313 undersøgte sager fandt Kammeradvokaten dokumentation for, at patienterne var korrekt informeret om deres rettigheder. Statsadvokatens nye afgørelse om at droppe straffesagen ændrer ikke på den vurdering.

Statsadvokaten understreger, at afgørelsen alene handler om strafferetten. Vurderingen af eventuelt disciplinært ansvar eller ledelsesmæssige konsekvenser ligger uden for anklagemyndighedens område.

Fire topledere har forladt deres poster

Sagen har dog allerede fået store konsekvenser i sundhedsvæsenets ledelse. I maj 2023 blev både hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen fyret fra Aarhus Universitetshospital. Fyringerne skete på baggrund af Kammeradvokatens konklusioner, som ifølge Region Midtjylland dokumenterede bevidste og systematiske fejl.

"Vi har at gøre med meget syge borgere, der ikke har fået den hjælp, de har krav på. Den forventning har vi ikke levet op til, og det beklager jeg dybt," sagde regionsrådsformand Anders Kühnau på et pressemøde 2. maj 2023.

Også regionsdirektør Pernille Blach Hansen og lægefaglig koncerndirektør Helene Probst i Region Midtjylland valgte senere samme måned at fratræde deres stillinger. Pernille Blach Hansen oplyste på LinkedIn, at hun ønskede et sporskifte, men hun havde kort forinden fået "stærk kritik" af forretningsudvalget for sin håndtering af sagen. Helene Probst koblede i sit opslag direkte sin opsigelse til sagen og advarede om, at manglende tillid og fokus på sanktioner kunne lamme systemet.

Advarsler blev ignoreret

Selv om ingen bliver retsforfulgt, afslørede sagen alvorlige brud på patienternes rettigheder. Ifølge Kammeradvokaten og Rigsrevisionen fandt lignende overtrædelser sted i flere regioner, men Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling i Aarhus blev centrum.

Læger advarede allerede i foråret 2022 om stigende ventetider og kontaktede ledelsen og whistleblowerordningen – uden resultat. Ifølge Kammeradvokaten blev der ikke foretaget lægefaglig vurdering af henvendelserne, og ulovlige procedurer blev fastholdt. Nogle patienter blev ifølge rapporten stillet over for et valg: Tak nej til udlandsbehandling – eller mist pladsen i Aarhus.

Ventetiderne nåede op på ti uger, og flere patienter fik sygdommen forværret så alvorligt, at helbredende behandling ikke længere var mulig. I ingen af de 313 undersøgte sager var der dokumentation for, at patienterne blev korrekt informeret eller at Sundhedsstyrelsen blev inddraget.

"Vi har fået dokumenteret meget alvorlige fejl, og det har fået store menneskelige konsekvenser for patienterne," sagde Anders Kühnau den 2. maj 2023.

Rapporter fra Kammeradvokaten og Implement pegede på en ledelseskultur, hvor økonomiske hensyn gik forud for patientrettigheder. Beslutninger blev truffet lokalt, og problemer blev ikke løftet op i systemet.

Region Midtjylland ændrede efterfølgende procedurer for whistleblowerordningen og iværksatte en kerneårsagsanalyse.