Regionerne jubler over ny økonomiaftale – men der er en væsentlig bekymring

Smilene var store, da regeringen og Danske Regioner lørdag præsenterede en aftale om regionernes økonomi for 2025. "Det er den bedste aftale, jeg kan huske," sagde formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau (Soc.). Aftalen sikrede dog ikke beskyttelse mod fremtidige stigninger i medicinudgifterne, som regionerne havde håbet på.

Regionerne har fået den bedste aftale i 14 år. Samlet set løftes sundhedsområdet med 1,95 milliarder kroner i 2025 i forhold til 2024. Med aftalen giver regeringen også regionerne 600 millioner kroner allerede i år, som skal hindre, at stigende medicinudgifter skal bremse aktiviteten på sygehusene, hvilket ville ramme patienterne.

Netop en stigning i medicinudgifterne på 1,7 milliarder kroner sidste år gjorde, at regionerne i slutningen af året måtte gennemføre store besparelser. I år ser det ud til, at medicinudgifterne fortsat vil stige, dog i et mere moderat tempo, både inden for sygehusmedicin og tilskudsmedicin – selv om der har været prisnedsættelser på diabetesmedicin og et patentudløb på blodfortyndende medicin. Med sig til forhandlingerne havde regionerne en dugfrisk prognose, som viste, at stigningen i medicinudgifter i år forventes at blive på 400 millioner kroner i forhold til 2023.

"De stigende medicinudgifter er en stor udfordring for regionerne, og derfor er jeg naturligvis meget glad for, at regeringen har været lydhøre. Vi har indgået en aftale, som afbøder konsekvenserne af de høje medicinudgifter nu og her i 2024. Det giver os mulighed for at se fremad og fokusere på udvikling," siger næstformand i Danske Regioner, Mads Duedahl (V).

Ingen medicingaranti

Med sig til forhandlingsbordet havde regionerne et ønske om en statslig medicingaranti, som betyder, at staten skal stille økonomisk sikkerhed, hvis udgifterne til tilskudsmedicin stiger mere end forventet. Den garanti blev dog ikke til noget. I stedet måtte regionerne nøjes med nye værktøjer til bedre at kunne styre de stigende medicinudgifter.

Blandt andet får regionernes indkøbsorganisation Amgros mulighed for – i en periode på tre år – at forhandle hemmelige rabatter på udvalgte lægemidler. Det skal ske for at samle erfaringer og sikre lavere samlede udgifter til medicin. Men det kræver dog en lovændring. De lægemidler, der kan forhandles om, er nye og dyre mediciner, der ansøger om generelt tilskud, samt mediciner, der revurderes eller bruges i praksissektoren.

Medicinrådet overtager derudover opgaven med at vejlede praktiserende læger i forhold til ordinering af receptmedicin fra Sundhedsstyrelsen. Den opgave har hidtil ligget hos Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i regi af Sundhedsstyrelsen, men det slutter i 2025.

Der skal også udvikles forskellige it-løsninger i forhold til ordination af medicin og medicintilskud, som skal lette lægerne og give regionerne tidstro oplysninger om lægernes ordinationer. Blandt andet fremgår det af økonomiaftalen, at der skal udvikles IT-teknisk systemunderstøttelse til automatisk vurdering af, om en patient opfylder betingelserne for klausuleret tilskud i det Fælles Medicinkort (FMK), og at der skal udvikles en IT-løsning, så lægen ved ordination kan se, om lægemidlet er i forsyningsvanskeligheder. 

Spørgsmålet er dog, om de nye værktøjer kan dæmme op for de stigende medicinpriser. 

"Jeg er alvorligt bekymret for, at de 600 millioner kroner ikke løser problemet med medicinprisernes himmelflugt på længere sigt. Alene sidste år steg regionernes medicinudgifter med 1,7 milliarder kroner, og der er ikke aftalt en medicingaranti, som kunne afhjælpe de stigende udgifter," siger forbundsformand i FOA, Mona Striib.

Hos fagforeningen Yngre Læger hilser man de fremadrettede tiltag for at styre medicinudgifterne velkommen, men havde gerne set, at man i budgetterne ville skille medicinudgifterne ud, så en stigning i medicinpriserne ikke fremadrettet rammer driften og dermed de ansatte, siger Yngre Lægers forperson Wendy Sophie Schou.

Flere penge til Sjælland og Nordjylland

Som en del af aftalen er regionerne enige om en ulighedspulje, hvor der omfordeles 100 millioner kroner til de regioner, som har færrest læger i forhold til befolkningens størrelse. Det gælder Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor der er færre end tre læger pr. 1000 indbyggere. Fra 2026 fordeles de 100 millioner kroner efter bloktilskudsnøglen.

Det glæder Anders Kühnau, at ulighedspuljen er blevet en del af økonomiaftalen for 2025.

"Det er vigtigt, at vi fra regionerne bidrager til at løse udfordringerne med lægedækning og dermed bekæmpe ulighed i sundhed. Derfor er jeg glad for, at vi er blevet enige om ulighedspuljen," siger Anders Kühnau.

2025 stiger regionernes anlægsramme 400 millioner kroner til i alt 3,75 milliarder kroner, hvilket blev aftalt i forbindelse med økonomiaftalen sidste år.

Regeringen vil senere i 2024 vil fremlægge forslag til en sundhedsfond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering.

Tilfredse læger

Hos Lægeforeningen er der tilfredshed med den nye økonomiaftale.

”Jeg kvitterer for, at der er en vilje til at øge investeringerne i sundhed. Det er et fælles ansvar for regeringen og Danske Regioner at indgå en aftale, som ikke fortsætter uroen og usikkerheden om økonomien. Om de ekstra midler er nok til det, vil tiden vise. Men jeg vil sige, at med denne økonomiaftale ser udsigterne gode ud i forhold til at skabe ro, for det er solide investeringer,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Hun peger på, at der da også er behov for ro og robusthed i sundhedsvæsenets økonomi.

”På den ene side har regeringen over tid præsenteret forskellige pakker med store investeringer i at løfte sundhedsvæsenet. På den anden side oplever læger og andre sundhedspersoner ansættelsesstop og nedskæringer i sundhedsvæsenet som følge af regionernes pressede økonomi. Derfor håber jeg, at denne aftale, som Finansministeriet og Danske Regioner har givet håndslag på, leverer den stabilitet, der er brug for,” understreger Camilla Rathcke.

Også fagforeningen Yngre Læger hilser aftalen velkommen og ser den som et nødvendigt skridt for at sikre kvaliteten og stabiliteten i det danske sundhedsvæsen.

"Det er et virkelig godt og tiltrængt løft af sundhedsvæsenets økonomi for 2025. De 600 ekstraordinære millioner kroner i 2024 er også helt nødvendige, ikke mindst på grund af de stigende medicinudgifter. Vi håber, at denne bevilling vil betyde, at vi undgår et efterår med nedskæringer og afskedigelser i en situation, hvor der er hårdt brug for alle ansatte," siger Yngre Lægers forperson Wendy Sophie Schou og fortsætter:

"Det er afgørende, at der skabes ro i sundhedsvæsenet, så vi kan tiltrække nogle af de læger, sygeplejersker og andre faggrupper, der er skiftet til andre brancher. Det kræver også et øget fokus på, hvordan vi kan gøre arbejdsmiljøet bedre. Og her er er det vigtigt, at vi ikke konstant skal forholde os til besparelser eller omstruktureringer. Arbejdsro er vigtigt. Det håber jeg, at aftalen kan medvirke til.”

Oversigt over hovedelementer i aftalen

• Regionernes økonomiske ramme på sundhedsområdet løftes med i alt 2,1 mia. kr. i 2025.
  
  
• Med henblik på at skabe øget forudsigelighed blev parterne sidste år enige om, at der ekstraordinært aftales en anlægsramme for øvrige anlægsudgifter for hhv. 2024 og 2025. I 2025 udgør niveauet 3,75 mia. kr. Det er et løft på 400 mio. kr. Heri indgår et 50 mio. kr. til investeringer i styrket cybersikkerhed i regionerne og 800 mio. kr. til investeringer i IT og medicoudstyr.
  
  
• Anlægsniveauet til kvalitetsfondsbyggerierne er fastsat med afsæt i et realistisk skøn for afløbet i 2025, svarende til 3,6 mia. kr.
  
  
• Reduktion af regionernes udgifter til administration med 0,1 mia. kr. i 2025 med henblik på at frigøre ressourcer til løn- og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
  
  
• Fulgt op på arbejdet i det flerårige samarbejdsprogram samt aftalt fremadrettet indhold.
  
  
• Aftalt en række styringsredskaber på medicinområdet, der skal bidrage til bedre priser på medicin for borgere og regioner samt sikre et mere rationelt medicinforbrug.
  
  
• Der etableres en pulje til refinansiering af regionale afdrag på 950 mio. kr. i 2025.

Kilde: Finansministeriet