Flere børn får sovemedicin

Antallet af danske børn og unge, der får sovemedicin stiger fortsat. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen. I 2022 blev der indløst mindst en recept på sovemedicin for 19.194 personer under 18 år. I 2023 var det tilsvarende tal 21.827. Det svarer til en stigning på 14 procent.

Væksten skyldes en stigning i brugen af melatonin, mens brugen af andre typer sovemedicin er faldende. Allerede for otte år siden kunne Sundhedspolitisk Tidsskrift skrive, at antallet af børn, der fik melatonin, var steget kraftigt. Stigningen kom som følge af et øget fokus på søvnbesvær hos børn med ADHD og autisme.

"Børn uden diagnose kan få adhd-symptomer, hvis de ikke sover ordentligt. De bliver uopmærksomme og får indlæringsproblemer. På samme måde får adhd-børn forværret deres symptomer, hvis de sover dårligt," sagde Allan Hvolby, overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, dengang.

Antallet af børn og unge, der får melatonin, er steget 15 procent fra 2022 til 2023. I 2023 blev der indløst recept på melatonin til 98 procent af de brugere under 18 år, der har fået sovemedicin.

"Melatonin er i dag den dominerende form for sovemedicin til personer under 18 år. Samtidig ser vi fortsat en betydelig vækst i brugen i denne gruppe," siger afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen, Mette Keis Jepsen.

Melatonin er et hormon, der dannes naturligt i hjernens koglekirtel og hjælper med at regulere kroppens døgnrytme, især søvn-vågen-cyklussen. Produktionen af melatonin stiger om aftenen, når det bliver mørkt, og hjælper kroppen med at forberede sig på søvn, mens niveauerne falder om morgenen, når det bliver lyst. Eksponering for lys, især blåt lys fra skærme og kunstigt lys om aftenen, kan mindske melatoninproduktionen og påvirke søvnen negativt.

Melatonintilskud bruges ofte som hjælpemiddel mod søvnproblemer og kan have særlig effekt på jetlag og søvnforstyrrelser. 

Der er begrænset evidens omkring langtidsbrug af melatonintilskud hos børn, og brugen bør derfor overvejes nøje og helst ske under vejledning af en læge. Melatonin kan anvendes til børn med specifikke søvnforstyrrelser, særligt hvis de har neurologiske eller psykiatriske tilstande som ADHD eller autisme, hvor søvnproblemer er almindelige. Studier har vist, at melatonintilskud kan hjælpe nogle af disse børn med at falde hurtigere i søvn og forbedre deres samlede søvnkvalitet.

Dog er der ikke mange studier, som har undersøgt langtidsvirkningerne af melatonin hos børn, og bivirkningerne på kort sigt kan inkludere døsighed om morgenen, hovedpine og en vis risiko for ændringer i døgnrytmen. Fordi melatonin også kan påvirke hormonbalancen, er det særligt vigtigt at følge en læges anvisninger ved brug hos børn.

De andre typer sovemedicin, der bruges til børn, er benzodiazepin-lignende midler og Promethazin. Antallet af brugere af Promethazin under 18 år er faldet med 20 procent fra 2022 til 2023. Faldet for benzodiazepin-lignende midler var på 10 procent.