Hjertelæge kulegraver nonners enorme, men glemte indsats for danske hospitaler

BØGER. Overlæge Thomas Maria Melchior ved Hjertemedicinsk afdeling ved Sjællands Universitetshospital har begået en passioneret og imponerende grundig bog om, hvordan udenlandske søsterordener var bag opbygning og modernisering af sygehusvæsenet i Danmark i 1800- og 1900-tallet og dermed bidrog til fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. 

Det moderne danske sygehusvæsen begyndte først at udvikle sig i begyndelsen af det 19. århundrede, hvor langt de fleste senge fandtes i København, Aarhus og Odense, mens provinssygehusene led af en katastrofal mangel på sengepladser og organiseret patientpleje. Og med den rivende udvikling indenfor både det kirurgiske og medicinske område i begyndelsen af det 20. århundrede steg behovet for senge dramatisk. Manglen fik udenlandske, katolske nonner til at tage til Danmark for at etablere og drive en række selvejende og velrenommerede hospitaler især i provinsen, hvorved landets sengekapacitet blev øget med op til 75 procent.

Det forklarer overlæge og ph.d. Thomas Maria Melchior i sin nye bog ´Søstre for livet´, hvori han for første gang samler historien om nonnernes oversete, men vigtige indsats for det danske samfund – især inden for sundhedsvæsenet – fra midten af 1800-tallet til for nylig. Nonnerne drev ikke kun hospitaler og arbejdede som sygeplejersker; de oprettede også skoler, børnehjem og plejehjem, hvilket forbedrede levevilkårene for mange fattige.

Ifølge Thomas Maria Melchior var nonnernes hospitaler kendte for deres høje standarder, gode pleje, den nyeste medicinske teknologi, engagerede læger og dygtige, veluddannede sygeplejersker, der så det som deres pligt at hjælpe de syge og nødlidende. Da de var flest, var der helt op mod 800 ordenssøstre i Danmark:

”Søstrene tilhørte forskellige ordensfællesskaber, der opstod som en reaktion på den fattigdom, forråelse og gudløshed, man så i datidens samfund, ikke kun som følge af krig og revolution, men også pga. den tidlige industrialisering i Europa, som førte til forarmelse af store befolkningsgrupper i bl.a. Tyskland. Der opstod et stort behov for at hjælpe disse grupper. Mange initiativer kom fra private, plejen af syge og undervisningen af kvinder og børn blev kardinalopgaver for disse religiøse kvindefællesskaber,” skriver Thomas Maria Melchior. Han fortæller, at de fleste udenlandske søstre kom fra især Frankrig og Tyskland, men også fra Polen, Holland, Østrig og Tjekkoslovakiet. Også danske kvinder søgte optagelse i søsterordenerne.

Imponerende gravearbejde

Det er et imponerende gravearbejde i masser af arkiver, breve, kommunale politiske referater og dokumenter, papirer fra det katolske kirkelige samfund, avisudklip og bunker af andre skriftlige og mundtlige kilder, som Thomas Maria Melchior fremlægger i ´Søstre for altid´, der således giver os indblik i et sygehusvæsen og nogle slidsomme og opofrende kvindeliv, som tilsyneladende er gået under radaren blandt danske historikere. Også selv om nonnerne drev deres hospitaler helt frem til 1970, hvor alt ansvar for sygehusvæsnet overgik til amterne i forbindelse med kommunalreformen. Privatdrevne hospitaler – og heriblandt altså især de mange katolske hospitaler – måtte stort set alle lukke deres institutioner i 1975.

At Thomas Maria Melchior overhovedet fik kig på søsterordnerne skyldes ifølge bogen mere eller mindre en tilfældighed i form af hans fund af et enkelt billede i 2015 blandt sin dengang netop afdøde mors efterladte papirer. Billedet viste tre af hans mors tanter:

”Det var stateligt klædte ordenssøstre, som i deres gammeldags store gevandter med stive slør stod i en have. På bagsiden af fotografiet stod anført “Dalum 1936”. Det lignede ikke forsagte nonner, tværtom udstrålede de alle tre beslutsomhed og viljestyrke. Min nysgerrighed blev vakt. Hvem var de? Deres historie var forsvundet i glemslen,” fortæller han og fortsætter:

"Stor var min overraskelse, da jeg erfarede, at flere udenlandske søsterordener var med til at opbygge og modernisere sygehusvæsenet i Danmark, fundamentet for den velfærdsstat, vi har i dag. Endnu mere overrasket blev jeg, da jeg erfarede, at man i moderne hospitalshistorieskrivning har “glemt” at fortælle ordenssøstrenes historie. Man kunne forledes til at tro, det skyldes en berøringsangst, når det gælder emnet “private katolske hospitaler” i et protestantisk påvirket velfærdssamfund præget af en udtalt offentlig styring af social- og sundhedsvæsenet,” skriver Melchior. Han besluttede sig derfor på at finde og skrive søstrenes glemte historie om, hvem de egentligt var, hvorfor de overhovedet ville være nonner, og hvad der fik dem til at rejse til et fremmed land for at arbejde og leve i ofte meget små kår og et stærkt reguleret religiøst fællesskab:

”I vor tids multikulturelle samfund ser vi i dag med bekymring på tildækkede kvinder, men ordenssøstrene, som kom til landet ved århundredeskiftet, var også tildækkede. Deres fremmedartede klædning og delvis lukkede livsførelse forhindrede ikke, at både læger og mange patienter nærede dyb respekt og beundring for disse kvinder,” skriver Thomas Maria Melchior.

Han beskriver fint, hvordan kommunale sundhedspolitikere navigerede i dilemmaet mellem at tillade disse udenlandske nonner at opføre og drive egne hospitaler og institutioner, der konkurrerede med det offentlige, og samtidigt håndtere lægers frustration over, at nonnerne tidligt tiltrak innovative speciallæger. Dermed kunne de tilbyde specialistbehandlinger, som ellers kun var tilgængelige i København og enkelte større provinsbyer.

Så selv om nonnerne var populære og beundrede blandt deres patienter og mange læger, lød der også kritiske advarsler fra blandt andet borgere, præster og enkelte læger, som frygtede, at nonnerne ville forsøge at konvertere deres patienter til den katolske tro. En frygt, som blev afmonteret ved, at kommunerne ofte forbød nonnerne at missionere med trusler om omfangsrige økonomiske sanktioner, hvis de forbrød sig mod forbuddet. Reelt var det ifølge ´Søstre for evigt´ ikke noget problem, eftersom søstrenes interesse lå i at udføre et filantropisk og humanitært arbejde for syge og nødlidende, uanset disses sociale status eller religion.

Gennemgang af områder

´Søstre for livet´ kan med sine 500 sider læses kronologisk, eller man kan bestemt af en eventuel helt særlig interesse for specifikke geografiske områder af Danmark, dykke ned i udvalgte kapitaler, da bogen er bygget op som en kapitel på kapitel gennemgang af de enkelte områder og købstæder, hvor søstrene oprettede deres aktiviteter. 

Så for hvert område og for hver by hører vi om, hvilke ordener og hvilke nonner der rykkede ind hvor i landet, hvordan deres liv formede sig i de enkelte byer, og om hvilke bevæggrundene de enkelte kommuner havde for at give søstrene tilladelse til at bygge deres hospitaler. Ligesom bogen også beskriver de medicinske fremskridt og behandlingsmetoder, der blev anvendt på hospitalerne, og nonnernes rolle i denne udvikling.

Flot illustreret

´Søstre for livet´, som er flot illustreret med historiske billeder og fotos, er en vellykket blanding af danmarks-, medicin-, religions-, social- og kvindehistorie. Bogen kaster lys over en tid, hvor kvinder fortrinsvis forventedes at arbejde i hjemmet, og den formidler en værdifuld viden om en ofte overset periode af vores historie.

Thomas Maria Melchior dokumenterer overbevisende, at fundamentet for det professionelle og humanitære danske sundhedsvæsen er skabt af de opofrende katolske nonner med deres adgang til betragtelige økonomiske ressourcer og udenlandske uddannelser i pleje og medicinsk behandling. 

Forfatteren er forståeligt nok forbavset og tæt på forarget over, at det danske sundhedsvæsen ikke i langt højere grad har anerkendt nonnernes store, uegennyttige indsats og de varigt normskabende standarder indenfor ledelse, hygiejne og pleje. Nonnernes arbejde, høje faglighed og sociale ansvar synes vitterligt at have sat dybe spor i Danmarks og hospitalsvæsnets historie, hvilket gør den manglende anerkendelse desto mere uforståelig.

Thomas Maria Melchior: ´Søstre for evigt´ er udkommet 11. november på Gads forlag og koster 359 kroner