”Vi så, at mennesker med astma og ingen KOL havde signifikant reducerede odds for at opfylde kriterierne for at være moderat til hårdt fysisk aktive hver uge sammenlignet med folk fra baggrundsbefolkningen, der hverken havde astma eller KOL, men var ens på køn, alder og uddannelse,” fortæller Henrik Hansen.
Astmatikere bevæger sig mindre end tidligere
Danskernes fysiske aktivitetsniveau er faldet i løbet af det seneste årti, og det gælder især for personer med astma.
Det viser data fra dansk forskning, der blev præsenteret på kongressen for lungelæger, ERS 2024 i Wien.
Studiet peger på, at mennesker med astma er blevet mere inaktive mellem 2010 og 2021. I høj grad.
Undersøgelsen, der viser et fald i fysisk aktivitet blandt mennesker med astma og i resten af baggrundsbefolkningen, tager blandt andet afsæt i data fra Danskernes sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil (DNS), som seniorforsker Henrik Hansen har analyseret.
”Det er desværre et befolkningsfænomen, at vi er forholdsvis inaktive. Og beklageligvis fortsætter nedgangen i danskernes fysiske aktivitet, når vi kigger over årtiet fra 2010 til 2021,” lyder det fra studiets førsteforfatter Henrik Hansen, seniorforsker, ph.d., cand.scient.san, fysioterapeut og certificeret specialist i hjerte-lunge fysioterapi ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre hospital.
Seniorforskeren og hans kolleger har analyseret data fra to forskellige år, 2010 og 2021, hvor der var henholdsvis 172.226 og 178.875 deltagere. De kiggede nærmere på personer, der selv havde oplyst, at de havde astma, men ikke KOL, og som også havde givet fuldstændige oplysninger om deres fysiske aktiviteter. Disse personer blev sammenlignet med en gruppe fra baggrundsbefolkningen, som havde samme alder, køn og uddannelsesniveau i det pågældende år.
”Vi så, at mennesker med astma og ingen KOL havde signifikant reducerede odds for at opfylde kriterierne for at være moderat til hårdt fysisk aktive hver uge sammenlignet med folk fra baggrundsbefolkningen, der hverken havde astma eller KOL, men var ens på køn, alder og uddannelse,” fortæller Henrik Hansen og fortsætter:
”Der var faktisk 16 procent lavere odds for at opfyldte kriterierne for at være moderat til hård fysisk anstrengt, hvis man havde astma, sammenlignet med dem, der ikke havde astma og i øvrigt ellers var ens.”
Bekymrende resultater
Resultatet huer ikke seniorforskeren.
”Det er bekymrende. Dels at vi som befolkning ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive, men at mennesker med astma er så inaktive er mildest talt bekymrende. I behandlingsanbefalingerne for astma er ugentlig fysisk aktivitet en grad A evidensbaseret anbefaling – og det må gerne være målrettet træning, som dermed kan være med til at kontrollerer astmasymptomerne,” forklarer Henrik Hansen.
Han peger på, at selv om den rette medicinske behandling af astmapatienter ultimativt er den vigtigste behandlingsindsats, er fysisk aktivitet også essentielt.
”For medicinen har ikke effekt på muskler og styrkelsen af hjerte og kredsløb, som moderat til hård fysisk aktivitet har,” pointerer seniorforskeren og peger på, at fysisk træning er inkluderet i såvel den nationale som internationale behandlingsvejledning af patienter med astma.
Virkningsløse anbefalinger
I 2014 blev fysisk aktivitet en stærk anbefaling i behandlingsvejledningen fra GINA (Global Initiative for Asthma), som er en international organisation, der udarbejder retningslinjer for behandling af astma. Forskerne valgte derfor at undersøge perioden fra 2010 til 2021 for at se, om den opdaterede vejledning havde påvirket, hvor meget astmapatienter trænede. Dette skyldtes blandt andet, at organisationer som Astma-Allergi Danmark, Lungeforeningen og forskellige astmaklinikker efter opdateringen havde god grund til at opfordre astmapatienter til at være mere fysisk aktive.
”Det ser ud, som om det ikke har haft nogen indvirkning, når vi ser, at patienter med astma har 16 procent mindre odds for at opfyldte kriterierne for at være moderat fysisk anstrengt. Taget betragtning af, hvor inaktive vi er i forvejen, er det markant lave tal og odds for personer med astma,” siger Henrik Hansen. Han opfordrer kolleger i almen praksis og i speciallægeregi til at tale med astmapatienterne om motion.
Hvor er den praktiserende læge?
For selv om den markante nedgang i fysisk aktivitet kan have rod i forskellige årsager, har forskerholdet undersøgt, om patientgruppen får råd og vejledning af deres behandlere om, at motion bør være en del af deres hverdag.
”I vores studie spurgte vi om, hvor mange der har fået råd om røg, alkohol og motion hos deres praktiserende læge – og der ser det ud, som om at der er lidt flere med astma, der får råd om fysisk aktivitet end deres matchede kontrollere. Alligevel er det kun 20 procent af alle dem med astma, som rent faktisk har fået råd om fysisk aktivitet, når de har været hos deres egen læge,” siger Henrik Hansen og fortsætter:
”I starten af 00’erne kunne man læse i anbefalingerne, at patienter med astma skulle undgå anstrengende aktiviteter, fordi det kunne provokere astmasymptomerne. Det er der måske nogle, som stadigvæk hænger fast i. Desuden kom anbefalingen om fysisk aktivitet som en vigtig behandlingskomponent først i 2014,” siger seniorforskeren, der kan fortælle, at på spørgsmålet om, hvor mange der gerne ville øge deres aktivitetsniveau, responderede 60 procent af deltagerne positivt.
”Man kan sige, at når lysten er der, så skal de bare komme i gang. Men måske er oplysning og vejledning om fysisk aktivitet vigtig, inden patienterne tør gå i gang med at træne. Det kan være, at de har brug for en forsikring om, at det ikke er farligt at opleve åndenød, selv om man har astma. Det er med andre ord vigtigt at tale med sine astmapatienter om motion – også på hospitalernes astmaklinikker,” siger seniorforsker Henrik Hansen.