Overraskende resultater: Tidlig alkoholdebut er forbundet med bedre lungefunktion senere i livet
Dansk studie afslører en overraskende sammenhæng mellem alkoholdebut og lungefunktion senere i livet.
Studiet blev præsenteret af Mathias Ras Therkelsen, læge og ph.d. studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital, ved årets europæiske kongres for lungelæger, European Respiratory Societys (ERS) kongres.
Data fra undersøgelsen antyder, at der er en sammenhæng mellem lavere risiko for KOL og alkoholdebut ved 16 år eller tidligere. Til gengæld peger resultaterne i retning af, at der er en øget risiko for KOL blandt personer, der først begyndte at drikke mindst en genstand om måneden, efter de var fyldt 16 år.
”Det er lidt et uberørt territorium, vi bevægede os ind på i vores undersøgelse. For der er ikke tidligere nogen, som har undersøgt association mellem alkoholdebut, KOL og lungefunktion. Alligevel finder vi indikationer på en association mellem en bedre lungefunktion og en lavere risiko for KOL,” siger Mathias Ras Therkelsen, læge og ph.d. studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital.
I undersøgelsen har deltagerne som midaldrende kigget tilbage på deres ungdom og svaret på, hvornår de begyndte at drikke mindst en genstand alkohol om måneden. Deltagerne fik også lavet lungefunktionsmålinger (FEV1 og FVC), ligesom forskerne undersøgte, hvorvidt deltagerne havde en KOL-diagnose.
Tidlig alkoholdebut – bedre lungefunktion
Resultaterne pegede også i retning af, at en tidlig alkoholdebut var forbundet med højere FEV1 og FVC. FEV1 er mængden af luft, man kan puste ud i løbet af det første sekund af en kraftig udånding og bruges til at måle graden af luftvejsobstruktion, for eksempel ved astma eller KOL. FVC er den samlede mængde luft, man kan puste ud efter en dyb indånding så hurtigt som muligt, og måler lungernes samlede kapacitet og bruges til at identificere lungeproblemer.
Forholdet mellem FEV1 og FVC bruges til at finde ud af, hvordan lungerne fungerer, og om der er problemer. Hvis forholdet er lavt, kan det betyde, at der er en blokering i luftvejene, som gør det svært at få luften ud, hvilket ses ved sygdomme som astma eller KOL. Hvis forholdet er normalt eller højt, kan det betyde, at lungerne har svært ved at udvide sig, så man ikke kan trække nok luft ind, som det ses ved sygdomme, der gør lungerne stive eller svage, for eksempel sarkoidose, skoliose eller fedme.
”Vi grupperede deltagerne efter, i hvilken alder de begyndte at drikke alkohol. Kohorten blev opdelt i grupperne under 14 år, 14-16 år, 17-18 år, 19-20 år, 21-25 år samt over 25 år. Derudover var der en gruppe deltagere, som aldrig havde haft et fast forbrug af alkohol, så dem brugte vi som referencegruppe,” fortæller Mathias Ras Therkelsen og fortsætter:
”Det, som resultaterne antyder, er, at gruppen med de 14-16 årige, som er den næstyngste gruppe, vi kiggede på, havde den mest velbevarede lungefunktion.”
I alt deltog 4.717 i de indledende undersøgelser, mens 2.751 fuldførte opfølgningen fire år senere.
Forskerne fandt, at unge, der begyndte at drikke alkohol mellem 14-16 år, havde en lidt lavere risiko for at udvikle KOL sammenlignet med andre grupper, men denne forskel var ikke stor nok til at være statistisk sikker. Til gengæld havde de, der begyndte at drikke mellem 21-25 år, den højeste risiko for at udvikle KOL.
Derudover viste det sig, at personer, der havde et regelmæssigt alkoholforbrug, generelt havde bedre lungefunktion (målt i FEV1 og FVC) end dem, der aldrig havde drukket. Den bedste lungefunktion blev fundet hos dem, der begyndte at drikke i alderen 14-16 år, mens de dårligste resultater blev fundet hos dem, der først begyndte at drikke efter 25 år og i aldersgruppen 17-18 år. Forskerne tog højde for andre faktorer som alder, køn, rygning, astma og uddannelsesniveau for at sikre, at disse ikke påvirkede resultaterne.
”Data antyder, at jo senere deltagerne har alkoholdebut, desto lavere lungefunktion har de som midaldrende. Den laveste lungefunktion finder vi altså blandt dem, der i spørgeskemaet har angivet, at de aldrig drikker. Data antyder dermed, at jo senere deltagerne begynder at drikke alkohol, desto dårligere lungefunktion har de,” siger Therkelsen og understreger, at det, resultaterne antyder, faktisk går imod forskernes oprindelige hypotese, hvilket bakkes op af Therkelsens kollega.
Overraskende resultater
”Resultaterne går måske imod det, man havde forestillet sig, fordi man forbinder en tidlig alkoholdebut med, at de unge mennesker begynder at ryge cigaretter samtidigt med, at deres indtag af alkohol starter. Derfor kunne man forvente at se en dårligere lungefunktion. Det var i hvert fald det, vi havde tænkt,” siger Line Bjerrehave Nielsen, HU-læge i lungemedicin og ph.d. studerende ved Lungemedicinsk Forskningsenhed, Aalborg Universitetshospital.
Bjerrehave peger samtidigt på et tidligere review, forskerne har lavet vedrørende alkohol og dets påvirkning af lungefunktionen. Her sås også, at let til moderat alkoholindtag kunne have en positiv indvirkning på lungefunktionen især ved indtag af vin.
”De resultater har formentlig noget at gøre med, at dem - der drikker alkohol i form af eksempelvis vin - måske har det bedre helt generelt og lever i en højere socialklasse. Derfor er deres lungefunktion fin på trods af, at de startede med at drikke alkohol tidligt i livet. Udover socialklasse kan der også være tale om health selection bias eller survivorship bias, hvor de personer, der startede med at drikke tidligst og måske har haft mest usunde alkoholindtagsmønstre, enten er døde eller så syge, at de ikke har kunne deltage i undersøgelsen, hvormed gruppen kommer til at blive ’falsk’ for sund,” lyder der fra Line Bjerrehave Nielsen, der fortsætter:
”Man skal dog alligevel huske på, at et stort alkoholindtag har negativ indvirkning på lungefunktionen, og vi kan ikke anbefale hverken tidlig alkoholdebut eller indtag af alkohol for at bedre lungefunktionen.”
Forskningen blev udført som et flercenterstudie, hvor man kiggede tilbage på tidligere data (retrospektivt kohortestudie). Information om deltagernes alkoholforbrug og lungefunktion blev indsamlet gennem et spørgeskema. Derudover blev der målt lungefunktion ved hjælp af en spirometri både i starten af undersøgelsen (baseline) og igen fire år senere.