Overlæge og psykiater Lotta Borg Skoglund (til venstre) og chefpsykolog Martina Nelson.
Ny bog om ADHD er nok markedets bedste om emnet lige nu
BØGER.´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´ er en virkelig god bog om ADHD. For mange vil den være markedets bedste lige nu, skriver anmelder Maria Cuculiza.
Mange viger tilbage fra at tale om deres ADHD på arbejdet. Nogle er bange for, at det bliver vendt imod dem, nogle frygter, at diagnosen bliver en begrænsning i deres karriere og andre beskriver, at det er lige netop det, der er sket for dem, når de har fortalt om deres sårbarhed og diagnose.
Det fremgår af en ny indsigtsfuld bog, som sætter fokus på håndtering af ADHD på arbejdsmarkedet.
Selvom åbenheden i samfundet er blevet markant større, er psykiatriske tilstande sjældent noget, man praler med på sit arbejde. Tidligere erfaringer med psykisk sygdom opfattes heller ikke som en styrke eller en vigtig livserfaring for arbejdspladsen, fastslår forfatterne, overlæge i almen medicin og psykiatri og lektor ved Uppsala universitet Lotta Borg Skoglund og hendes kollega chefpsykolog Martina Nelson, der sammen har skrevet bogen ´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´.
I bogen, der givetvis kan blive en ven i nøden for mange voksne med ADHD, beskriver de to forfattere de udfordringer, som voksne med ADHD typisk oplever på en arbejdsplads, og de kommer med masser af gode råd til hvilke strategier, man kan benytte til at overvinde udfordringerne samt nå frem til den støtte, som en arbejdsplads kan give.
Lotta Skoglund og Marina Nelson gennemgår ligeledes den nyeste forskning på området. Det hele suppleres med en række utroligt fine cases fra en hverdag med ADHD på jobbet – fortalt af nogle af de mennesker, som Lotta Skoglund og Marina Nelson har mødt i deres klinik. Her iblandt den 36-årige forsker Karl, der fortæller:
”Jeg ville aldrig fortælle min chef om min diagnose! Heller ikke kollegaerne for den sags skyld. Jeg ville heller aldrig bringe min ADHD op under en jobsamtale, hvilket gør mig sur på mig selv, men har jeg egentlig et valg? Jeg er så frygtelig bange for, at chefen så vil se anderledes på mig, at jeg ikke vil få lov til at arbejde videre eller faktisk ikke får et job, jeg rigtig gerne vil have. Jeg har hørt om mange mennesker, der blev sorteret fra, da de søgte job, fordi de har ADHD. Måske er det svært at bevise, at det er derfor, de ikke får jobbet, men alligevel. Det er ikke værd at løbe risikoen. Det føles bare så forældet overhovedet at skulle tænke sådan i dag. Nu har jeg valgt at arbejde 75 procent, fordi jeg er helt færdig ved to-tre tiden. Det har været min eneste løsning, fordi jeg ikke tør fortælle nogen på arbejdet om den virkelige grund. Jeg siger, det skyldes noget andet,” fortæller Karl og fortsætter:
”Spørgsmålet er, om jeg nogensinde vil turde fortælle det – selv på mit nuværende job. Risikoen er, at jeg ikke får et job i fremtiden, hvis det skulle komme frem – jeg, som faktisk skifter job ret tit. Ud over en kortere arbejdsdag har jeg lidt tid om morgenen og eftermiddagen til at hvile hjernen og slappe af – det er sådan set skemalagt – men det tog mig hundrede år at få det. Det har ikke været nemt. Det er svært at skulle skjule sin ADHD. Det ville have været rart at kunne få forståelse og støtte fra min chef, måske kunne noget være blevet tilpasset, så jeg kunne arbejde så meget, som jeg egentlig vil. Jeg hader, at det føles så tabubelagt bare at tale om. Men hvad ville der ske, hvis jeg var åben om min diagnose? Ville nogen se anderledes på mig? Bliver jeg så alt for privat og blotter mig helt?”
37-årige Karl er blot én af mange, som i bogen gør klart, hvor vanskeligt et arbejdsliv er, når man, som mange med ADHD er udfordret af blandt andet nedsat evne til at koncentrere sig, organisere, planlægge, prioritere, begynde og afslutte, hvad der måske for andre synes som simple hverdagsrutiner på arbejdspladser, hvor det som regel forventes, at de fleste voksne mestrer den slags uden de store indre og ydre sværdslag.
Der er mange aha-oplevelser at hente i bogens cases, når man hører, hvordan det kan være svært for ikke at sige umuligt for mange med ADHD at leve op til det moderne livs høje krav til vores kognitive funktioner – både i privatlivet og altså ikke mindst på arbejdspladsen. Og man skal ikke have været længe på arbejdsmarkedet, for at erindringer om ikke helt så tilpassede tidligere og nuværende kolleger toner frem på nethinden: Aha, måske ADHD?:
Det er ikke altid, at omgivelserne forstår, hvor meget mere tid og energi en person med ADHD skal bruge: "Han har jo præcis de samme opgaver som alle andre”, ”Han skal tage sig selv i nakken og også udføre de kedelige ting ligesom resten af os” eller ”Jeg mener virkelig ikke, jeg kræver mere af hende end af nogen anden”. Men uanset om man synes, det er den enkeltes ansvar eller arbejdspladsens, så er der rigtig meget at vinde ved, at mennesker med ADHD også i forbindelse med arbejdet får den rette støtte og den rette form for tilpasninger. Det handler om mange medarbejdere, der sagtens kunne fungere meget bedre, og som med de rette betingelser kunne blive eller blive ved med at være ekstremt værdifulde ressourcer på arbejdspladsen,” forklarer Skoglund og Nelson. Deres bog retter sig altså i allerhøjeste grad også mod arbejdsgiverne, som de blandt andet mener kan optimere deres arbejdspladser ved i højere grad at tilpasse sig sine medarbejderes behov, styrker og svagheder – med eller uden ADHD:
”Samtidig skal vi forstå, hvordan vi kan udnytte, udvikle og bygge videre på det, der fungerer godt hos en medarbejder. Vi kalder det optimering, men egentlig handler det bare om at finde den bedste løsning ud fra de forhold, der er på arbejdspladsen. Derefter gælder det om at arbejde aktivt for, at den rette person er det rigtige sted, i en rolle og med opgaver, der passer til hens unikke egenskaber, styrker og indre motivation. ADHD er forbundet med flere udfordringer, men samtidig har mennesker med denne diagnose deres unikke styrker, og dem skal vi blive bedre til at bruge,” skriver de to forfattere, der samtidig med en bunke gode råd til arbejdsgivere dog samtidig punkter myten om, at mennesker med ADHD skulle være helt særligt kreative, kunstneriske, ressourcestærke og ofte tænker ud af boksen, inspirerer andre og har iværksætterånd:
”Desværre er vi nok ret langt fra at kunne påstå, at ADHD er en superkraft. Der er en masse ekstremt talentfulde og succesrige mennesker med ADHD, som har opnået superheltestatus i samfundet. Det har de virkelig fortjent, og den status skal de have lov til at beholde! Men vi skal også være meget omhyggelige med at yde dem retfærdighed, fordi de sandsynligvis – i hvert fald hvis vi skal tro forskningen – er nået dertil på trods af snarere end takket være deres ADHD,” skriver Lotta Borg Skoglund og chefpsykolog, Martina Nelson.
De påpeger, at det i øvrigt ofte overses, hvor hårdt disse succesrige mennesker med ADHD har det, når rampelysene slukkes, og de udmattede og nedkørte på grund af ADHD’en skal slås med at få et hverdagsliv, der ikke drukner i stress, afmagt, skam og skyld, stress, depression og angst, til at hænge sammen.
Markedets bedste
´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´ er en virkelig god bog om ADHD. For mange vil den være markedets bedste lige nu, for Skoglund og Nelsen har i den grad greb om deres patienter, deres tilgang til et arbejdsmarked med større diversitet og mere fælles ansvar for indhold og rammer er ikke en naiv opsang til arbejdsgivere. Og selv om forfatternes beskrivelser, af hvor vanskeligt det kan være for det enkelte menneske med ADHD at matche arbejdsmarkedets normbårne krav, er både rørende, skræmmende og indsigtsgivende, forekommer deres råd til arbejdsmarkedets ledere indlysende fornuftige. En af bogens pointer er, at de tilpasninger, arbejdspladsen kan lave i forhold til mennesker med ADHD, altid viser sig at komme alle medarbejdere til gode.
Herudover kommer bogen også vældigt godt rundt om ADHD. Der gives svar på, hvorfor antallet af ADHD-diagnoser stiger så meget, som det gør i disse år. Det fortælles i let tilgængelig form, hvad lidelsen skyldes, hvilke konsekvenser den kan have og om fordele og ulemper ved at få en diagnose. De diagnostiske systemer, medicinering og terapi forklares og udfoldes. Alt sammen ud fra en konstruktiv grundforståelse af, at nok er ADHD en funktionsnedsættelse, men lidelsen er samtidig også bare en anden måde at fungere på:
”Med den rigtige viden og forståelse af, nøjagtig hvordan din ADHD kommer til udtryk, og hvordan din hjerne fungerer, har det vist sig, at det går aldeles udmærket med at navigere effektivt, selv med en ADHD-hjerne. Vi kender sandsynligvis alle nogen med ADHD, der med den rigtige selvindsigt og støtte fra omgivelserne er blevet både succesrige og tilfredse med deres karrierevalg og øvrige liv,” skriver Lotta Borg Skoglund og Martina Nelson. Med bogen strækker de deres professionelt kyndige og menneskeligt hjælpsomme hænder ud til måske især voksne med ADHD men i den grad også til arbejdsgivere, chefer, ledere og HR-afdelinger, der vil være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.
Lotta Skoglund og Marina Nelson: ´ADHD på jobbet. Hjernen, udfordringerne og strategierne´ udkommer 18. august på forlaget Pressto og koster 299 kroner
Fakta
For at blive diagnosticeret med ADHD som barn skal du opfylde mindst seks ud af ni kriterier inden for det ene eller begge disse områder. For voksne er det nok at opfylde fem af de ni kriterier, og at flere af ADHD-symptomerne fandtes i12-års-alderen. Ud over, at kriterierne inden for disse kerneområder skal være opfyldt, skal ADHD-symptomerne påvirke evnen til at fungere negativt, for eksempel på arbejdet, i fritiden eller derhjemme.
ADHD i henhold til diagnosemanualen:
Kriterier for uopmærksomhed:
- Laver ofte sjuskefejl
- Har svært ved at bevare opmærksomheden
- Hører ikke efter og har svært ved at fokusere under samtaler
- Kan ikke følge instruktioner eller gennemføre opgaver
- Har svært ved at organisere, strukturere og planlægge
- Undgår ofte opgaver, der kræver mental indsats, eller som er kedelige og monotone
- Mister ofte vigtige ting
- Bliver let distraheret
- Er glemsom
Kriterier for hyperaktivitet/impulsivitet:
- Piller ofte ved ting
- Har svært ved at sidde stille i længere tid
- Lider af en indre rastløshed eller uro
- Kan ikke udføre aktiviteter roligt, stille og moderat
- Kører ofte i højeste gear
- Taler overdrevent meget
- Kaster om sig med svar
- Har svært ved at vente på deres tur
- Er ofte grænseoverskridende