Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Vi trækker i forvejen patienterne igennem megen behandling, og nogle patienter har svære bivirkninger af PARP-hæmmere, så det er en vej, man skal træde varsomt,” siger Anders Bonde Jensen.

Ny forskning understreger svært dilemma for danske kræftlæger

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Behandlinger.

Professor Anders Bonde Jensen forklarer, at der i Danmark er opstået et dilemma, fordi læger og myndigheder skal vælge mellem to behandlinger: immunterapien Keytruda og Lynparza. Immunterapi blev først anbefalet, men nu viser Lynparza også lovende resultater. Spørgsmålet er, hvilken behandling 

Data fra den store OlympiA-undersøgelse, som blev præsenteret på San Antonio Breast Cancer Symposium (SABCS) 2024, viser, at Lynparza kan reducere risikoen for kræfttilbagefald og forlænge overlevelsen. Undersøgelsen omfattede 1.836 patienter med HER2-negativ, BRCA-muteret brystkræft, der fik enten Lynparza eller placebo som efterbehandling efter operation og kemoterapi.

Efter seks års opfølgning havde næsten 80 procent af patienterne, der fik Lynparza, undgået tilbagefald, sammenlignet med 70 procent i placebogruppen. Lynparza reducerede også risikoen for spredning af kræften og forbedrede den samlede overlevelse: 87,5 procent af Lynparza-patienterne var stadig i live efter seks år, mod 83,2 procent i placebogruppen.

Medicinske og praktiske udfordringer

Trods disse resultater anbefalede Medicinrådet i sommeren 2024 ikke Lynparza som standardbehandling. Rådet vurderede, at der ikke var nok beviser for, at Lynparza er bedre end immunterapien Keytruda (pembrolizumab), som blev anbefalet i april 2023. De to behandlinger er ikke blevet sammenlignet direkte i en undersøgelse, hvilket gør det svært at afgøre, hvilken der er bedst.

”Medicinrådet anbefalede først immunterapi til denne patientgruppe, men vi ved strengt taget ikke, om det ville være foretrække at give en PARP-hæmmer adjuverende. Nogle steder i udlandet overvejer de at give begge dele, da behandlingerne rammer forskellige mekanismer. Men vi trækker i forvejen patienterne igennem megen behandling, og nogle patienter har svære bivirkninger af PARP-hæmmere (Lynparza er en PARP-hæmmer, red.), så det er en vej, man skal træde varsomt,” siger Anders Bonde Jensen, professor og viceinstitutleder på Aarhus Universitetshospital.

Kan kombination være en løsning?

Spørgsmålet står derfor stadig ubesvaret: Bør patienter tilbydes Lynparza, Keytruda – eller en kombination af de to? Ifølge Anders Bonde Jensen er det uklart, hvem der skal tage initiativ til en undersøgelse, der sammenligner behandlingerne direkte.

”Det er svært at se, hvem der skal tage initiativ til at lave et studie, som undersøger behandlingerne sammen og op mod hinanden. For selvom det blev sat i gang i morgen, vil det tage år, før vi ville få svaret. Derefter kommer godkendelsesprocesserne. Spørgsmålet er i sidste ende, om det ville kunne nås, mens virksomheden stadig har patent og interesse i en anbefaling,” siger han.

Forebygger tilbagefald effektivt

I OlympiA-undersøgelsen havde Lynparza også en positiv effekt på risikoen for ny kræft relateret til BRCA-mutationer. Der blev registreret 38 tilfælde i Lynparza-gruppen mod 57 i placebogruppen. Alvorlige bivirkninger var sjældne og på samme niveau som placebo. For eksempel oplevede kun fire patienter i Lynparza-gruppen alvorlige blodsygdomme, sammenlignet med seks i placebogruppen.

”Effekten er god, og spørgsmålet er stadig, om vi bør bruge behandlingen i en dansk kontekst. Vi står tilbage med, at vi har to gode studier, der hver for sig viser noget positivt, og hvor vi ikke har data, der kan sige, hvilken behandlingsstrategi der er den optimale,” siger Anders Bonde Jensen.

 

 

Dette er en omskrevet version af artiklen ´Seksårsdata fra OlympiA-studiet understreger svært dilemma for danske onkologer´på Onkologisk Tidsskrift

sabcs2024