Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Hvis lægerne kunne øge anvendelsen til de rigtige patienter ville det potentielt kunne forebygge mange tilbagefald og genindlæggelser, mener Anders Jørgensen.

Nyt studie viser, at vedligeholdende elektrochokbehandling kan reducere genindlæggelser

Skrevet af Helle Torpegaard den . Skrevet i Behandlinger.

Et nyt dansk studie viser, at vedligeholdende elektrochokbehandling, der gives over længere tid (kaldet c/mECT), er effektiv til at forhindre, at patienter med alvorlige psykiske lidelser bliver syge igen. Forskerne anbefaler, at behandlingen bruges mere, end den gør i dag.

Studiet er publiceret i JAMA Psychiatry.

Fakta om C/mECT

C/mECT står for "continued/maintenance Electroconvulsive Therapy," som på dansk kan oversættes til "vedligeholdende elektrochokbehandling." Det er en behandlingsform, hvor patienter fortsætter med at modtage elektrochokbehandling (ECT) i en længere periode, efter at de har gennemført den første akutte behandling. Formålet med vedligeholdelsesbehandlingen er at forhindre, at symptomerne på deres psykiske lidelse vender tilbage.

Studiet har set på data fra næsten 20.000 patienter i Danmark, der fik elektrochokbehandling (ECT) mellem 2003 og 2022. Kun 7,7 procent af patienterne fortsatte med at få elektrochok efter den første omgang. Resultaterne viste, at de patienter, der fortsatte med behandlingen, havde en betydeligt lavere risiko for at blive indlagt på hospitalet igen. De havde 32 procent lavere risiko for at blive genindlagt i de første seks måneder sammenlignet med dem, der ikke fortsatte behandlingen. Risikoen faldt yderligere til 38 procent i de følgende seks måneder.

Anders Jørgensen, forskningsleder og overlæge ved Psykiatrisk Center København, stod i spidsen for forskningen. Han forklarer, at de gennemførte undersøgelsen, fordi der kun er lavet få store studier om, hvor godt denne type behandling virker.

"Vores store nationale studie med mange patienter, både i cmECT og kontrolpopulationen, kan delvist råde bod på det. Et særligt forhold er, at ECT-patienter per definition er svært syge, og at de patienter, der giver samtykke til at indgå i randomiserede forsøg, derfor ikke altid svarer til virkelighedens patienter – derfor kan RCT’er (randomiserede kontrollerede forsøg, red.) og naturalistiske studier supplere hinanden på området," siger han.

Anders Jørgensen fortæller, at de resultater af undersøgelsen, han var mest overrasket over, var, at effekten af c/mECT var så overbevisende – og at der var en ret stor besparelse på de samlede behandlingsudgifter ved c/mECT.

Det viste sig nemlig, at c/mECT viste sig at være særdeles omkostningseffektiv. Omkostningerne pr. patient året efter, at c/mECT blev påbegyndt, sammenlignet med året før, blev reduceret med næsten 50 procent, hovedsageligt på grund af færre hospitalsindlæggelser.

En overset behandling

C/mECT bruges til patienter med alvorlige psykiske sygdomme som svær depression, bipolar lidelse, skizofreni og skizoaffektiv lidelse, når andre behandlinger ikke virker, og når elektrochok tidligere har hjulpet. Studiet viste, at patienter med skizofreni og skizoaffektiv lidelse oftere fik vedligeholdelsesbehandlingen end dem med almindelig depression.

De patienter, der fortsatte med behandlingen, havde ikke større risiko for selvmordsadfærd end dem, der kun fik den indledende behandling.

Studiet konkluderer, at c/mECT er en behandling, der kan hjælpe med at forhindre, at patienter med svære psykiske sygdomme bliver syge igen, men som ikke bliver brugt nok. Forskerne opfordrer til, at læger bør overveje denne behandling oftere hos patienter med komplicerede psykiske problemer.

"Det vil aldrig være alle ECT-patienter, der skal have c/mECT. Men der er måske en tendens til, at den akutte ECT ses som behandlingen under indlæggelse, og hvad der efterfølgende skal gøres for at forebygge tilbagefald overlades til det ambulante tilbud. Det giver en risiko for, at muligheden glemmes lidt eller tabes i overgangen," siger Anders Jørgensen.

Hvis lægerne bruger c/mECT til de rette patienter, kunne det forhindre mange tilfælde af, at sygdommen vender tilbage og fører til nye indlæggelser, mener han. Han håber, at undersøgelsen vil føre til, at behandlingen bliver brugt mere i fremtiden.

"Generelt lader klinikere sig hyppigere overbevise af RCT’er, hvilket er fornuftigt nok," siger han.

Han og andre forskere undersøger også sikkerheden og de langsigtede virkninger af elektrochokbehandling, herunder hvordan c/mECT påvirker hjernen og patienternes evne til at tænke klart.

"Der er masser af aspekter af ECT-behandling, der stadig mangler at blive udforsket. Blandt andet ved vi fortsat ikke, hvordan ECT præcist virker i hjernen," siger han.