Verdensberømt dansk forsker har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet (KU) er en mand, der på én og samme gang kan arbejde med både det korte og det lange lys på.

Det fremgår af hans nye faglige erindringsbog ´Historien om GLP-1´, som er et fremragende og velfortalt beretning om en dygtig og ultrafokuseret forskers arbejde gennem mange år, og de kollegiale samarbejder, forsøg, nye erkendelser, delresultater, opture og nedture, der ligger bag den klasse af nye præparater, der bygger på GLP-1’s evner til at øge produktionen af ​​insulin og reducere produktionen af ​​glukagon for dermed at opnå en bedre regulering af blodsukkeret.

Jens Juul Holst, der er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, har siden begyndelsen af 1970’erne forsket i appetitregulering og tarmhormonernes betydning for den glukosestimulerede insulinsekretion. Et arbejde, som ikke alene har gjort ham til én af Europas mest citerede forskere med hans over 1.000 publicerede artikler, men også til en forsker, der i disse år i stigende grad omtales som potentiel Nobelpriskandidat – eller ligefrem vinder af den prestigefulde pris.

"Der er virkelig sket noget i behandlingen af overvægt og diabetes i de seneste år. Alligevel er problemerne med de to tilstande blevet større – i Danmark er der nu flere overvægtige eller fede end normalvægtige, og eftersom type 2-diabetes i høj grad er forbundet med fedme, bliver der også flere patienter med sukkersyge,” forklarer professor Juul Holst og fortsætter:

”Indtil for nylig har det været svært at behandle grupperne. Det har været muligt at opnå et vægttab på 10-12 procent i løbet af nogle måder ved hjælp af diæter med et lavt kalorieindhold, men det har været næsten umuligt efterfølgende at fastholde vægttabet. Diabetesbehandlingen har hidtil fokuseret på at få blodsukkeret på plads. Men det er i sig selv en vanskelig opgave (selv med insulin) og spørgsmålet er om en bedre blodsukkerkontrol har betydning for det, som virkelig spiller en rolle for patienterne: at få kontrol over :komplikationer såsom øjensygdomme, nyresygdom, blodprop, amputationer og i sidste ende overdødelighed,” skriver Jens Juul Holst om baggrunden for, at de GLP-1-baserede lægemidler i dag fremstår som en verdensomspændende gamechanger i behandling af type 2-diabetes og svær overvægt.

Jens Juul Holst tager herefter i ´Historien om GLP-1´ fat på at fortælle sine læsere den udførlige og mangeårige beretning om, hvordan han og andre forskere isolerede GLP-1 hormonet fra tarmen og herefter identificerede dets funktion og rolle i regulering af blodsukkeret ved at stimulere frigivelse af insulin og hæmning af glukagonfrigivelse. Ligesom han også forklarer, hvordan GLP-1 sinker mavens tømning, hvilket betyder, at maden passerer langsommere gennem, hvilket igen kan hjælpe med at reducere appetitten og føre til vægttab.

Og nok så interessant fortæller han endeligt også om, hvordan forskere har formået at omsætte alle disse forholdsvis tidlige forståelser til udvikling af de GLP-1-baserede lægemidler, så disse er i stand til effektivt og sikkert at sænke blodsukkerniveauet og fremkalde vægttab.

Jens Juul Holst er i dag 76 år, men han har endnu ikke tabt pusten og har fortsat det lange lys på, og i bogen fortæller han også om den forskning, som han lige nu har gang i og håber at kunne føre i mål. Nemlig en forskning, der har potentiale til at bevise, at GLP-1 præparater også vil kunne anvendes til behandling af andre sygdomme som for eksempel hjertesygdom og Alzheimers sygdom.

Men selv om Jens Juul Holst har brugt godt 40 år af sit liv på at kæmpe for GLP-1, er han ikke blind overfor de nye medikamenters etiske komplikationer. Heriblandt den høje pris, som betyder, at mange patienter ikke har råd til de behandlinger, som ellers kunne betyde en afgørende positiv forskel i sygdomsbyrde, livskvalitet og livslængde.

´Historien om GLP-1´ er en spændende og indsigtsgivende beretning for de, der måtte være nysgerrige efter at forstå noget af den omfattende forskning, der ligger bag de nye GLP-1 præparater.  

Men herudover er bogen også et interessant og meget relevant lærestykke i faglig og menneskelig vedholdenhed. Samt i hvor vigtig forskning i menneskets basale fysiologi fortsat er, og at den form for videnskab kan koste meget tid og megen finansiering, hvis man ønsker at nå frem til nye videnskabelige forståelser og epokegørende sygdomsbehandlinger.

Man fornemmer fra bogen, at Jens Juul Holst ikke er en mand, der sætter sit lys under en skæppe. Han ved og forstår retfærdighedsvis godt selv, hvad han har opnået i sin videnskabelige forsknings karriere. Men alligevel er der ingen basken med de ellers så moderne, selvpromoverende vinger, og i stedet fremstår Jens Juul Holst behageligt og sjældent beskeden, yderst faktuel og meget loyal overfor de mange kolleger, der gennem årene har hjulpet med at understøtte og udvikle konsekvenserne af hans opdagelse af GLP-1. 

Og selv om bogen givetvis vil være nemmest tilgængelig for fagfolk, vil også lægmænd med særlig interesse i behandling af diabetes og svær overvægt kunne have glæde og gavn af at læse den, for Juul Holst har tydeligvis gjort sig umage med at skrive i et klart og letforståeligt sprog uden for meget indforstået forsker lingo. Faktisk en præstation i sig selv.

Bogen kan således kun anbefales, og både forfatteren og forlaget bør høste ros for at have påtaget sig at udgive denne bog, hvor vi får lov at høre det hele fra hestens egen mund.

Fakta

• Jens Juul Holst er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet (KU), hvor han leder forskningsgruppen Juul Holst Group, der forsker i fedme og type 2-diabetes.
• Han er samtidig tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Derudover har han været med til at stifte virksomhederne Antag Therapeutics og Bainan Biotech. 
• Jens Juul Holst blev færdiguddannet som læge i 1970. Efter at have afsluttet sin lægeuddannelse arbejdede han som læge i kirurgi og klinisk kemi på Bispebjerg Hospital i København.
• I 1975 blev han stipendiat ved Medicinsk Fysiologisk Institut ved Københavns Universitet, Panum Instituttet, hvor han i 1978 blev dr. med. med disputatsen Extrapancreatic glucagons.
• I 1989 blev Holst udnævnt til professor i fysiologi ved Københavns Universitet. Han har haft denne stilling lige siden. Han er også medlem af Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Fakta

Sådan virker GLP-1-hormonet

GLP-1 frigøres til blodet, når glukose optages i tarmen efter et måltid. Hormonet er et peptid med to overordnede funktioner:

1) Hormonet binder sig til receptorer på de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Det bidrager til en øget insulinsekretion, hvilket nedsætter blodglukoseniveauet. Men GLP-1 hæmmer også glukagonsekretionen.

Denne effekt er af stor betydning for menneskekroppens evne til at bremse leverens glukoseproduktion og deponere glukose i vævene ved fødeindtagelse og dermed opretholde et normalt indhold af glukose i blodet.

2) GLP-1 aktiverer nerveender fra Vagusnerven, der sender impulser til hypothalamus i den forreste del af mellemhjernen. Hypothalamus sender impulser retur til mavetarmkanalen med besked om, at den skal begrænse syresekretionen og reducere de peristaltiske bevægelser i tarmen. Når det sker, begrænses tømningen af mavesækken, og appetitten nedsættes.

Begge funktioner er afhængige af glukoseniveauet i blodet. GLP-1 ophører således med at virke, når blodglukoseniveauet har stabiliseret sig på et normalt niveau. GLP-1 er af denne grund ikke relateret til tilfælde af hypoglykæmi.