
Jens Juul Holst med sin bog. Foto: FADL
Verdensberømt dansk forsker har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic
BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede tarmhormonet GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy, som i dag er i gang med at revolutionere behandlingerne for henholdsvis type 2-diabetes og svær overvægt.
![]()
Jens Juul Holst, professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet (KU) er en mand, der på én og samme gang kan arbejde med både det korte og det lange lys på.
Det fremgår af hans nye faglige erindringsbog ´Historien om GLP-1´, som er et fremragende og velfortalt beretning om en dygtig og ultrafokuseret forskers arbejde gennem mange år, og de kollegiale samarbejder, forsøg, nye erkendelser, delresultater, opture og nedture, der ligger bag den klasse af nye præparater, der bygger på GLP-1’s evner til at øge produktionen af insulin og reducere produktionen af glukagon for dermed at opnå en bedre regulering af blodsukkeret.
Jens Juul Holst, der er tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, har siden begyndelsen af 1970’erne forsket i appetitregulering og tarmhormonernes betydning for den glukosestimulerede insulinsekretion. Et arbejde, som ikke alene har gjort ham til én af Europas mest citerede forskere med hans over 1.000 publicerede artikler, men også til en forsker, der i disse år i stigende grad omtales som potentiel Nobelpriskandidat – eller ligefrem vinder af den prestigefulde pris.
"Der er virkelig sket noget i behandlingen af overvægt og diabetes i de seneste år. Alligevel er problemerne med de to tilstande blevet større – i Danmark er der nu flere overvægtige eller fede end normalvægtige, og eftersom type 2-diabetes i høj grad er forbundet med fedme, bliver der også flere patienter med sukkersyge,” forklarer professor Juul Holst og fortsætter:
Relateret artikel
Fakta
- Jens Juul Holst er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet (KU), hvor han leder forskningsgruppen Juul Holst Group, der forsker i fedme og type 2-diabetes.
- Han er samtidig tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research. Derudover har han været med til at stifte virksomhederne Antag Therapeutics og Bainan Biotech.
- Jens Juul Holst blev færdiguddannet som læge i 1970. Efter at have afsluttet sin lægeuddannelse arbejdede han som læge i kirurgi og klinisk kemi på Bispebjerg Hospital i København.
- I 1975 blev han stipendiat ved Medicinsk Fysiologisk Institut ved Københavns Universitet, Panum Instituttet, hvor han i 1978 blev dr. med. med disputatsen Extrapancreatic glucagons.
- I 1989 blev Holst udnævnt til professor i fysiologi ved Københavns Universitet. Han har haft denne stilling lige siden. Han er også medlem af Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
Fakta
Sådan virker GLP-1-hormonet
GLP-1 frigøres til blodet, når glukose optages i tarmen efter et måltid. Hormonet er et peptid med to overordnede funktioner:
1) Hormonet binder sig til receptorer på de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen. Det bidrager til en øget insulinsekretion, hvilket nedsætter blodglukoseniveauet. Men GLP-1 hæmmer også glukagonsekretionen.
Denne effekt er af stor betydning for menneskekroppens evne til at bremse leverens glukoseproduktion og deponere glukose i vævene ved fødeindtagelse og dermed opretholde et normalt indhold af glukose i blodet.
2) GLP-1 aktiverer nerveender fra Vagusnerven, der sender impulser til hypothalamus i den forreste del af mellemhjernen. Hypothalamus sender impulser retur til mavetarmkanalen med besked om, at den skal begrænse syresekretionen og reducere de peristaltiske bevægelser i tarmen. Når det sker, begrænses tømningen af mavesækken, og appetitten nedsættes.
Begge funktioner er afhængige af glukoseniveauet i blodet. GLP-1 ophører således med at virke, når blodglukoseniveauet har stabiliseret sig på et normalt niveau. GLP-1 er af denne grund ikke relateret til tilfælde af hypoglykæmi.

