Direktør for Hjerteforeningen: Rehabilitering skal være en kerneydelse

Debat

Morten Ørsted-Rasmussen 
Administrerende direktør hos Hjerteforeningen

Rehabilitering og patientuddannelse skal være en fast del af behandlingen af kronisk sygdom, fordi mennesker ellers alt for ofte står alene, når livet med sygdommen begynder, mener direktør hos Hjerteforeningen, Morten Ørsted-Rasmussen. Stærke kronikerpakker med fokus på mestring kan give mere tryghed, bedre livskvalitet og færre indlæggelser – og er derfor klog sundhedspolitik, mener han.

Jeg har længe været optaget af, at vi i sundhedsvæsenet taler alt for lidt om det, der sker efter diagnosen. Det illustrerer artiklen her i Sundhedspolitisk Tidsskrift virkelig godt: 

Sundhedspolitik | mandag, 20. april 2026 05:47

Overlæge: Manglende patientuddannelse er en potentiel bombe under sundhedsvæsenet

Patientuddannelse skaber ro og øget livskvalitet hos patienter med atrieflimren, ligesom erfaringe

Vi er dygtige til at udrede, behandle og medicinere. Men alt for ofte overlader vi mennesker med kronisk sygdom til sig selv, når hverdagen melder sig.

For mig er rehabilitering og patientuddannelse ikke et supplement. Det er en forudsætning. Og det er vigtigt for mig at sige klart, at det her ikke er en blød parameter. Det er ikke noget, vi gør af venlighed eller som ekstra omsorg, hvis der er overskud. Det er hård kerneydelse i et moderne sundhedsvæsen.

Jeg ser igen og igen, hvad der sker, når mennesker ikke får hjælp til at mestre deres sygdom. Utryghed. Gentagne akutte kontakter. Indlæggelser, som kunne være undgået. Og mennesker, der langsomt mister grebet om et liv, de ellers kunne have levet godt med deres sygdom.

Omvendt ser jeg også, hvad der sker, når rehabilitering tages alvorligt. Når patienter forstår deres symptomer, ved hvad de skal reagere på, og hvad de ikke skal være bange for. Det skaber ro. Det giver livskvalitet. Og det frigør ressourcer i et sundhedsvæsen, der i forvejen er under pres.

Det gælder ikke kun på hjerteområdet. Det gælder for alle med kronisk sygdom. Diabetes. KOL. Gigt. Hjertesvigt. Listen er lang, og den bliver kun længere. Fællesnævneren er, at sygdommen ikke går væk. Den skal håndteres hver dag. Og den opgave kan sundhedsvæsenet ikke løse alene gennem kontroller og recepter.

Derfor fylder rehabilitering og mestring så meget i mit politiske arbejde. Hvis sundhedsreformen skal lykkes, må den ikke reduceres til en diskussion om struktur, organisering og nye snitflader.

For mig handler reformen i lige så høj grad om indhold. Om hvad vi faktisk tilbyder mennesker, der lever med kronisk sygdom år efter år.

Kronikerpakkerne er et helt centralt redskab. Her har vi mulighed for at gøre op med tilfældigheder og postnummerlogik. For mig er det afgørende, at rehabilitering og patientuddannelse bliver en fast og forpligtende del af pakkerne. Ikke som et projekt. Ikke som noget, man kan fravælge. Men som en naturlig del af behandlingen på linje med medicin og opfølgning.

Jeg er overbevist om, at vi ikke har råd til at lade være. Antallet af mennesker med kronisk sygdom er stigende, og hvis vi fortsætter som i dag, vil presset kun vokse. Alternativet er at tænke klogere og mere langsigtet. At investere i menneskers evne til at leve med deres sygdom, frem for alene at reagere, når problemerne opstår.

For mig er stærk rehabilitering ikke et idealistisk ønske. Det er klog sundhedspolitik. Og det er en helt central del af den strategi, vi arbejder for