Hjernens alarmberedskab kan afsløre risiko for indlæggelse

Hjernens reaktion på negative følelser kan være med til at forudsige hvilke mennesker med depression og bipolar lidelse, der har størst risiko for at blive indlagt på psykiatrisk hospital.

Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, offentliggjort i tidsskriftet Neuropsychopharmacology.

Forskerne fulgte 112 patienter i et år og fandt, at to mål hang sammen med større risiko for senere indlæggelse: hvor kraftigt hjernen reagerede på bange ansigter, og hvor hurtigt deltagerne opfattede negative følelser sammenlignet med positive.

Forskerne undersøgte 62 patienter med bipolar lidelse og 50 med depression. Deltagerne fik først lavet en hjernescanning, mens de så billeder af glade og bange ansigter. Bagefter skulle de i en anden test genkende ansigter med forskellige følelser som frygt, glæde, tristhed og vrede. Forskerne koblede så resultaterne sammen med registeroplysninger om, hvem der senere blev indlagt.

Hjernen reagerer på andres frygt

Et af områderne, forskerne målte på, var amygdala. Det er et område i hjernen, som er med til at opdage fare og sætte kroppen i alarmberedskab. Alle mennesker reagerer på ansigter, der ser bange ud. Det interessante i studiet var, at nogle patienter reagerede markant kraftigere end andre, og netop de patienter havde større risiko for senere indlæggelse.

”Vores studie peger på, at hjernens reaktion på følelsesmæssige stimuli kan være en vigtig brik i forståelsen af, hvem der risikerer en forværring af deres sygdom. Og det kan være med til at målrette fremtidens behandling,” siger Kamilla Miskowiak i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet.

Ifølge forskerne steg risikoen for genindlæggelse med 17 procent for hver stigning på 0,1 point i den relative aktivitet i amygdala. Studiet viser også, at patienter, som hurtigere opfattede negative ansigtsudtryk end positive, havde højere risiko for indlæggelse. I den del af analysen steg risikoen med 20 procent for hver stigning på 0,1 point i målet for negativ bias.

Går på tværs af diagnoser

Forskerne fandt samme mønster hos patienter med depression og bipolar lidelse. Det tyder på, at der kan være tale om en fælles sårbarhed i hjernen hos mennesker med affektive lidelser. Deres hjerner er hurtigere til at få øje på det negative og fejltolkede signaler i vores omgivelser, som ikke er faretruende.

”Så det er en sårbarhedsmarkør, der går på tværs af diagnoser, og det tyder på, at vi har fundet nogle bredere hjernemæssige forandringer hos mennesker med affektive lidelser,” siger Kamilla Miskowiak.

Forskerne peger samtidig på, at der ikke er tale om et værktøj, som kan stå alene. Studiet siger ikke, at en hjernescanning i sig selv kan afgøre, hvem der bliver syg igen. Resultaterne peger snarere på, at hjernens følsomhed over for faresignaler kan være en del af forklaringen på, hvorfor nogle mennesker bliver mere hårdt ramt end andre.

Kan måske bruges til at finde patienter i særlig risiko

En hjernescanning er dyr og besværlig at bruge som rutinetest. Derfor arbejder forskerne også med en enklere test, hvor man måler, hvordan folk reagerer på ansigter med forskellige følelsesudtryk. Forskergruppen er allerede i gang med at udvikle et onlineværktøj, som behandlere kan bruge.

”Det skal selvfølgelig bruges i kombination med en vurdering af andre faktorer i livet, for eksempel tidligere indlæggelser. Men det kan være en måde at screene for, hvem der er i ekstra risiko,” siger Kamilla Miskowiak.

Forskergruppen arbejder generelt med at finde biomarkører i psykiatrien, altså målbare tegn i hjernen eller adfærden, som kan sige noget om sygdom og prognose.

”Hos lægen kan man få taget en podning, hvis man har ondt i halsen for at se om det skyldes virus eller bakterier og så få den rette behandling, men i psykiatrien mangler vi den type biomarkører. Så hvis det her fund kan blive en biomarkør, der kan forudsige prognoser, så vil det være vigtigt,” siger hun.