Tove Holm-Larsen mener, at regionernes rolle i forsøg med billigere, ikke-godkendte behandlinger kan skabe tvivl om, hvorvidt økonomiske hensyn påvirker forskningen.
Professor: Forsøg med off-label-medicin kan presse lægemiddelindustrien ud af Danmark
Medicinalindustrien kan miste incitament til at lancere ny medicin i Danmark, hvis regionerne laver kliniske forsøg med off-label medicin, frygter Tove Holm-Larsen, der er professor i sundhedsøkonomi og direktør i konsulentvirksomheden Pharma Evidence.
Off-label-brug indebærer anvendelse af godkendt medicin uden for den registrerede indikation og anvendes i klinisk praksis, når evidens eller behandlingsbehov tilsiger det.
Samtidig indgår off-label i stigende grad i prioriterings- og tilskudsmodeller, hvor billigere behandlinger kan anvendes før dyrere, godkendte alternativer.
Det aktualiserer spørgsmål om evidensgrundlag, gennemsigtighed og ansvarsfordeling mellem læger, myndigheder og lovgivning.
Vi sætter fokus på problemer og muligheder ved brug af off-label-behandling.
Artikler i fokus-serien:
Kræftlæger vil bruge off-label medicin til patienter med sjældne tumorer
Professor: Forsøg med off-label medicin kan presse lægemiddelindustrien ud af Danmark
Off-label er systemets pæne ord for dobbeltmoral
Professorens bekymring skyldes, at regionernes forskning ikke skal leve op til samme regulatoriske krav som lægemiddelvirksomhederne. Derfor kan der ifølge hende opstå mistanke om skævhed i resultaterne, især hvis forsøgene ender med, at danske læger bliver pålagt at bruge billige off-label præparater frem for nyere, godkendte lægemidler.
”Vi skal passe på at Danmark ikke kommer til at fremstå som et industrifjendtligt land,” advarer Tove Holm-Larsen.
Professoren nævner det danske studie DanNORMS som et eksempel på et offentligt støttet forsøg med off-label medicin.
DanNORMS er et fase 3-studie, hvor man sammenligner to behandlinger til patienter med multipel sclerose (MS). Den ene behandling er rituximab, som ikke er godkendt til MS og derfor bruges off-label, altså uden for sin officielle godkendelse. Den anden er ocrelizumab, som er godkendt til sygdommen.
Studiet er finansieret af regionerne og bliver gennemført af læger på danske scleroseklinikker.
”Det giver god mening, at lægerne tester videnskabeligt, om et off-label middel, de har brugt i årtier, har den formodede effekt, for industrien laver ikke den slags forsøg. Virksomhederne er ikke interesserede i at bruge penge på at finde ud af, om et gammelt og billigt produkt er bedre end et nyere. Men det er problematisk, hvis regionerne er med helt inde i maskinrummet, for de har en klar interesse i, at forsøget falder ud til fordel for det billige off-label præparat,” påpeger Tove Holm-Larsen.
Regionerne kan potentielt spare 232 millioner kroner om året på medicinudgifter til MS-patienter, hvis DanNORMS-forsøget når frem til, at off-label præparatet rituximab virker lige så godt som ocrelizumab.
Det offentligt finansierede off-label forsøg skal ikke godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som ellers stiller strenge krav til industrien om, hvordan studier skal gennemføres. Kravene skal blandt andet forhindre bias – altså at resultaterne bliver skæve eller misvisende, fordi designet af forsøget påvirker udfaldet.
Når regionernes forsøg ikke skal leve op til EMA’s standarder, er der risiko for, at interessekonflikter påvirker forsøgsresultaterne, påpeger Tove Holm Larsen.
Risikoen for bias er særlig stor, hvis forskningen igangsættes af Medicinrådet, som er nedsat af regionerne for at holde sundhedsvæsenets medicinudgifter nede, mener hun.
Ifølge Tove Holm-Larsen er det uigennemskueligt, om regionernes forskning lever op til standarderne.
”Hvem tjekker for eksempel, om det er en relevant effekt, der bliver målt på? Vi må formode, at forskerne arbejder ud fra gode videnskabelige standarder, men man skal være opmærksom på, at man kan måle effekt på mange måder.”
Især i forsøg med lægemidler, der skal lindre symptomerne hos patienter med kroniske sygdomme, kan effektmålet være defineret på mange forskellige måder. Det gælder for eksempel sclerose ifølge Tove Holm-Larsen.
”Man kan blandt andet måle effekten på antallet af attakker, patienternes funktionsniveau, varigheden af attacks eller symptomlindring,” nævner hun og tilføjer: ”Symptomerne kan i øvrigt også vurderes forskelligt.”
Industrien kan nemt få en mistanke om, at Medicinrådets interesse i at spare penge påvirker valg af effektmål og metode, så billige off-label præparater kommer til at fremstå lige så effektive som godkendte præparater, mener Tove Holm Larsen.
”Praksissen føjer sig til en række andre forhold, som tilsammen gør det danske marked ufordelagtigt for lægemiddelindustrien,” siger hun.
Den primære årsag til, at industrien er påpasselig med det danske marked, findes i USA, hvor Trump-administrationen har iværksat tiltaget Most Favored Nations (MFN). Tiltaget går ud på, at USA ikke vil betale mere for lægemidler end en række udvalgte referencelande, blandt andet Danmark.
Hvis regionernes indkøber Amgros sætter en meget lav grænse for, hvad regionerne vil betale, kan det betyde, at lægemiddelproducenter fravælger at lancere deres præparater i Danmark, fordi de skal sælge til samme lave pris i USA.
Hvis industrien holder sig væk fra Danmark på grund af MFN og regionernes uregulerede forsøg med off-label medicin, går det ud over patienterne, der ikke får den nyeste medicin, påpeger Tove Holm Larsen.
”Off-label forsøg er super spændende, hvis vi er nysgerrige på effekt og bivirkninger, men det er en farlig vej, hvis motivet udelukkende er på at spare penge på medicin, for så lægger os ud med den industri, der står for en betydelig andel af væksten i vores BNP og bringer tusindvis af arbejdspladser til Danmark,” mener hun.
