Højdepunkter fra kongres: Konturerne til fremtidens brystkræftbehandling blev tegnet

På den store internationale brystkræftkongres i december, SABCS 2025, blev der præsenteret en række nye forskningsresultater, som ifølge danske kræftlæger kan pege på, hvordan fremtidens behandling af brystkræft kommer til at se ud – både for patienter, hvor sygdommen opdages tidligt, og for patienter med mere fremskreden sygdom. Hvis resultaterne holder, når patienterne følges i længere tid, kan flere af behandlingerne føre til ændringer i den måde, brystkræft behandles på i dag.

Det helt store studie og trækplaster på SABCS 2025 var fase III-studiet HER2CLIMB-05. Et fase III-studie er et sent stadium i forskningen, hvor man undersøger, om en ny behandling virker bedre end den nuværende standard hos mange patienter.

Studiet handlede om patienter med HER2-positiv brystkræft, hvor kræften har spredt sig til andre dele af kroppen. HER2-positiv betyder, at kræftcellerne har ekstra mange af et bestemt protein, som får kræften til at vokse hurtigere, men som også kan angribes med målrettet medicin.

Resultaterne viste, at behandling med lægemidlet Tukysa (tucatinib) som vedligeholdelsesbehandling efter den almindelige første behandling kunne holde sygdommen i ro i næsten 25 måneder. Vedligeholdelsesbehandling er en mildere behandling, der gives for at forhindre, at sygdommen blusser op igen. Effekten var også tydelig hos patienter, hvor kræften havde spredt sig til hjernen.

”Vi har her en vedligeholdelsesbehandling, der kan holde sygdommen i bero i over 25 måneder på en ikke-kemoterapibaseret behandling. Det giver [patienterne] en lang periode, hvor de kan slippe for kemoterapi, og det er relevant i klinisk praksis, hvor mange patienter oplever bivirkninger ved langvarig kemobehandling,” siger Hanne Melgaard Nielsen. Hun er overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og formand for Medicinrådets fagudvalg.

”Det er et vigtigt resultat, da det er jo dem, der er mest alvorligt syge,” lød det også.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun mener, at tucatinib kan blive en del af dansk vedligeholdelsesbehandling i første linje, er Melgaard klar i mælet:

”Ja, det gør jeg. Jeg ser det som en realistisk tilføjelse til vedligeholdelsesbehandlingen i Danmark, men det ville være rart at se modne overlevelsesdata først.”

Modne overlevelsesdata betyder, at man følger patienterne længe nok til med sikkerhed at kunne se, om behandlingen også forlænger livet – ikke kun holder sygdommen i ro.

Hanne Melgaard Nielsen peger også på, at man i Danmark måske bør give kemoterapi i kortere tid, før man går over til vedligeholdelsesbehandling.

“I Danmark har man siden HERNATA-studiet sagt, at patienterne skal have kemoterapi i minimum et år eller indtil progression eller uacceptabel toksicitet, inden man giver vedligeholdelses. Men i de nyere studier – herunder CLEOPATRA og PATINA – siger man, at man kan overgå til vedligeholdelsesbehandling efter  6 til 8 serier med induktionskemoterapi. Jeg tror, at der er en mulighed i Danmark for at gå tidligere over på vedligeholdelse frem for at fortsætte kemoterapi i et helt år (som man gør i dag, red.),” siger hun.

Induktionskemoterapi er den første, ofte intensive kemobehandling, som gives for at få sygdommen under kontrol.

Potentiale for ny andenlinje

Et andet studie, der vakte stor interesse, var EMBER-3-studiet. Det undersøger en ny type hormonbehandling i tabletform kaldet imlunestrant. Behandlingen er rettet mod patienter med hormonfølsom brystkræft, hvor kræften ikke er HER2-positiv, og hvor sygdommen er fremskreden.

De første, foreløbige resultater viste lovende overlevelsestal – både når medicinen blev givet alene, og når den blev kombineret med en anden målrettet behandling, en såkaldt CDK4/6-hæmmer, som bremser kræftcellernes deling.

Hvis resultaterne holder, kan behandlingen blive en ny standard som andenlinjebehandling, altså den behandling man giver, når den første behandling ikke længere virker. Det vurderede Hella Danø, ledende overlæge ved Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital.

“Det er lovende resultater, som potentielt vil kunne blive et godt alternativ til kemoterapi, som vi anvender i anden linje i dag. Men jeg er også afventende, fordi data ikke er modne endnu," sagde hun efter præsentationen. 

Studiet viste også tegn på, at patienterne lever længere, når imlunestrant kombineres med abemaciclib, sammenlignet med imlunestrant alene. For patienter med en særlig genforandring, kaldet ESR1-mutation, levede patienterne i gennemsnit 34,5 måneder mod 23,1 måneder med den nuværende standardbehandling. Forskellen var dog ikke stor nok til at være statistisk sikker.

Nye håb for behandling efter operation

Der blev også præsenteret nye resultater for patienter med tidlig brystkræft, som får behandling efter operation for at mindske risikoen for tilbagefald. Det kaldes adjuverende behandling.

I et studie kaldet lidERA viste foreløbige resultater, at en ny hormonbehandling i tabletform, giredestrant, mindskede risikoen for, at sygdommen vendte tilbage, sammenlignet med den behandling, som bruges i dag, hos patienter med hormonfølsom, HER2-negativ brystkræft i tidligt stadie.

Hvis resultaterne holder, er det meget interessant, sagde Buris Brinch Christiansen, overlæge på Onkologisk og Palliativ Afdeling på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

“Det er interessant, fordi det ser ud til, at der er en værdifuld reduktion i antallet af tilbagefald. Hvis de her resultater holder, så er det ret overbevisende, og man kan håbe, at vi kan anvende behandlingen til vores patienter i fremtiden,” sagde han og understregede, at det er for tidligt at konkludere noget definitivt endnu. 

Efter tre år var cirka 92 ud af 100 patienter uden tegn på tilbagefald i gruppen, der fik giredestrant, mod knap 90 ud af 100 i gruppen, der fik standardbehandling. Der var også færre patienter, hvor kræften spredte sig til fjerne organer.

Ifølge Buris Brinch Christiansen er det særligt vigtigt.

“Og det er jo dem, vi er særligt bekymrede for, fordi de har en kortere levetid. Så hvis der for alvor kommer en ny behandling, hvor vi kan nedsætte risikoen for tilbagefald og fjernmetastaser, så vil det være utroligt interessant, og vi vil være utroligt taknemmelige for det,” siger han.

Nye Enhertu-data rejser nye spørgsmål

Der blev også fremlagt nye sikkerhedsdata for lægemidlet Enhertu, som allerede bruges til behandling af brystkræft, hvor sygdommen har spredt sig. Data tyder på, at lægemidlet også kan bruges før og efter operation hos patienter med tidlig, men højrisiko HER2-positiv brystkræft.

Samtidig rejser resultaterne nye spørgsmål om bivirkninger, især en sjælden, men alvorlig betændelsestilstand i lungerne kaldet interstitiel lungesygdom.

Hella Danø pegede på, at det er et meget effektivt lægemiddel, men at man skal være ekstra opmærksom, når det gives til patienter, der ellers er raske efter operation.

“Det vil kræve noget ekstra monitorering, og at vi taler åbent med patienterne om den øgede risiko, men sådan er det jo med meget af den behandling, vi tilføjer,” siger hun.

Tidligere på året har overlæge Christina Bjerre fra Rigshospitalet også understreget alvoren:

”Vi kender bivirkningsprofilen på T-DXd fra metastatisk setting, og nu hvor T-DXd rykker helt frem som en del af den kurative behandling, er vi nødt til at være opmærksomme på, at der var to patienter i T-DXd-armen i DB05, som døde af ILD, der er direkte relateret til behandling,” lød det fra Christina Bjerre i efteråret i forbindelse med den europæiske kræftkongres ESMO 2025.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen SABCS-highlights: Konturerne til fremtidens brystkræftbehandling blev tegnet på kongressen i San Antonio på Onkologisk Tidsskrift