Virksomhed: Nye fase III-resultater peger på mulig ny topbehandling mod sclerose

Et nyt middel mod sclerose, fenebrutinib, har ifølge virksomheden bag, Roche, vist så lovende resultater i store internationale afprøvninger, at det nu beskrives som et muligt gennembrud i behandlingen af både attakvis og primær progressiv sclerose. Dansk overlæge understreger, at der stadig mangler vigtige detaljer.

Sclerose er en sygdom, hvor immunforsvaret ved en fejl angriber nervebanerne i hjernen og rygmarven. Det kan skabe både pludselige udbrud af symptomer og en mere snigende forværring over tid. Attakvis sclerose er den mest almindelige form, hvor sygdommen blusser op i perioder. Mange får det bedre mellem attakkerne. Ved primær progressiv sclerose (PPMS) udvikler symptomerne sig mere jævnt uden tydelige attakker, og netop i denne gruppe er behandlingsmulighederne begrænsede.

Fenebrutinib tilhører en ny gruppe lægemidler, som kaldes BTK-hæmmere. En BTK-hæmmer blokerer et signalstof i immunsystemet, som er med til at aktivere bestemte immunceller. Fenebrutinib virker på to fronter. Det dæmper både de immunceller, der sætter gang i attakker, og de celler i hjernen, som langsomt kan skade nervevævet og give varige funktionsnedsættelser. Målet er både at mindske antallet af attakker og at bremse den stille forværring.

Forsøgsresultaterne er ikke publiceret, men fra Roche lyder vurderingen, at fenebrutinib kan blive et af de stærkeste midler på området. I en pressemeddelelse fra Roche siger Jette Lautrup, professor ved Rigshospitalet, Glostrup:

“For de knap 2.000 danske patienter med primær progressiv multipel sclerose skaber de positive data for BTK-hæmmeren fenebrutinib for første gang forventninger om en ny højeffektiv, oral behandling, der har potentialet til at adressere det dobbelte behandlingsmål, nemlig at bremse sygdomsprogressionen og bevare patienternes funktion. De nye data giver dermed nyt håb for både patienter og klinikere, som længe har savnet flere muligheder for at reducere den snigende sygdomsprogression ved især PPMS”.

Jette Lautrup fik sin deltagelse ved MS-kongressen ECTRIMS i september dækket af Roche, men har også en stribe mindre tilknytninger til andre virksomheder.

De nye resultater stammer blandt andet fra FENhance2-studiet, hvor fenebrutinib blev testet på patienter med attakvis sclerose. Roche skriver, at patienterne, der fik fenebrutinib, havde en tydelig reduktion i det årlige antal af attakker sammenlignet med patienter, som fik standardbehandlingen Aubagio (teriflunomid). Studiet fulgte patienterne i mindst 96 uger.

Firmaet oplyser også, at FENtrepid-studiet, hvor fenebrutinib blev undersøgt hos patienter med primær progressiv sclerose, har nået sit vigtigste mål. Fenebrutinib var mindst lige så godt som Ocrevus, når man så på en samlet vurdering af, om sygdommen udvikler sig over tid. Effekten kunne ses allerede efter 24 uger og fortsatte i hele den mindst 120 uger lange observationsperiode.

Roche kalder resultaterne ”uden fortilfælde” og vurderer, at fenebrutinib kan blive ”best-in-disease” og det første kraftige middel i pilleform, som virker på både attakvis og primær progressiv sclerose.

Kerstin Ebel, der er medicinsk direktør i Roche Danmark, siger om resultaterne:

“Fase III-resultaterne for fenebrutinib markerer et nybrud inden for behandlingen af MS. Fenebrutinib har potentialet til at løfte nuværende standardbehandling og give læger en ny, effektiv behandling baseret på en ny virkningsmekanisme og tilmed i oral form. For patienter med PPMS ser vi i FENtrepid-studiet, at fenebrutinib bremser sygdomsprogressionen og dermed repræsenterer endnu en behandlingsmulighed ud over Ocrevus, som på nuværende tidspunkt er den eneste godkendte behandling til denne patientgruppe. Endvidere indikerer de positive data i RMS-studiet, at fenebrutinib har potentialet til at være den bedste BTK-hæmmer i denne kommende klasse af sygdomsmodificerende MS-behandlinger," fortsætter Kerstin Ebel.

Også andre forskere følger udviklingen tæt. Gavin Giovannoni, der er professor i neurologi ved Barts and The London Schoool of Medicine and Dentistry har tidligere forudsagt, at fenebrutinib vil blive den bedste BTK-hæmmer blandt flere potentielle kandiater.

På baggrund af de nyeste resultater fra Roche skriver han nu begejstret på sin blog, at fenebrutinib ser ud til at kunne leve op til hans forudsigelser.

Fenebrutinib har også tidligere vist markante resultater. I fase II-studiet FENopta faldt antallet af nye betændelsespletter i hjernen med 69 procent efter 12 uger hos patienter på fenebrutinib sammenlignet med placebo. I forlængelsesdelen af studiet forblev 96 procent uden tilbagefald ved uge 48, og den årlige tilbagefaldsrate var 0,04. På baggrund af disse resultater vurderede Gavin Giovannoni, at fenebrutinib havde 87,5 procent sandsynlighed for at være bedre end teriflunomid til at reducere attakker og MR-aktivitet ved attakvis sclerose. Han vurderede også, at fenebrutinib havde 40 procent sandsynlighed for at være bedre end Ocrevus ved primær progressiv sclerose, fordi stoffet trænger mere effektivt ind i centralnervesystemet.

De nyeste data fra forlængelsesstudiet, som blev fremlagt på den amerikanske sclerosekongres CMSC 2025, viste, at effekten blev fastholdt ved uge 96. Her havde ingen patienter nye betændelsespletter på MR-scanninger, og graden af handicap var uændret. Samtidig fortsatte mængden af ældre forandringer i hjernen med at falde, og bivirkningerne var for det meste milde til moderate.

Vigtige detaljer mangler fortsat

I Danmark har overlæge og forskningsleder Tobias Sejbæk fra Esbjerg Sygehus haft fire patienter med i FENhance2-studiet. De har alle gennemført behandlingen uden alvorlige bivirkninger. Han hilser udviklingen velkommen, men understreger, at der stadig mangler vigtige detaljer.

”Vi kan se, at fenebrutinib er bedre på attakker, men ikke hvor meget. Der er heller ikke oplysninger om MR-aktivitet eller progression af symptomer. Men resultatet er interessant, og det bliver nu tydeligere, at der er forskelle imellem BTK-hæmmerne. De er ikke nødvendigvis den samme type lægemidler og trænger ikke ind i centralnervesystemet med samme koncentration og effekt,” siger Tobias Sejbæk.

Tobias Sejbæk efterlyser at få et større indblik i studiernes resultater, så han kan rådgive sine patienter fremover.

”Ud fra de foreliggende resultater kan det være lidt svært at vide, hvad man skal rådgive patienterne til, når de bliver tilbudt fortsættelse i open label extension-studiet. I fortsættelsesstudiet vil nogle patienter kunne skifte fra teriflunomid til fenebrutinib eller fortsætte på fenebrutinib. Det ville være en fordel at kende progression af symptomer, MR-aktivitet eller forskellen i attakhyppighed imellem fenebrutinib og teriflunomid, inden man skal beslutte sig for at deltage i open label extension studiet,” siger Tobias Sejbæk.

Han mener, det kan betyde, at nogle fravælger at deltage i open label extension-studiet.

“Jeg kan ikke se, at det ville have nogen betydning for resultaterne af parallelstudiet FENhance1, hvis man offentliggjorde flere resultater nu, men det er firmaets argument for at vente,” siger Tobias Sejbæk.

Resultater fra FENhance1 forventes at kunne offentliggøres i første halvdel af 2026. De fulde datasæt fra FENhance2 og FENtrepid vil senere blive præsenteret på en medicinsk konference. Derefter planlægger Roche at søge de relevante lægemiddelmyndigheder om godkendelse.

Artiklen er en omskrevet version af artiklen Roche melder markant ud efter fase III-resultater: Fenebrutinib kan blive bedste MS-lægemiddel på MS Tidsskrift