Læger: Aktiv dødshjælp er helt uacceptabelt

Lægeforeningens repræsentantskab har på weekendens Lægemøde vedtaget 27 principper, der beskriver de etiske forpligtelser, som læger har over for patienter, kolleger, samfundet og sig selv.

”Formålet med principperne er at fremme god lægegerning til gavn for patienterne,” siger Lise Møller, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

Principperne er en opdatering og videreudvikling af de nuværende regler.

”Det er de etiske rammer og idealer, som lægestanden forventer, at medlemmerne arbejder efter og lever op til. Samtidig er det også de rammer og idealer, som patienterne og samfundet kan forvente, at lægerne efterlever,” siger hun.

Det er ikke nyt, at læger går op i etik, men der er dog et par nyskabelser blandt de 27 principper. Det gælder blandt andet princippet om, at ”lægen må aldrig handle med hensigt om at forårsage patientens død eller medvirke til patientens selvmord.” De fleste vil nok se det princip som en uomgængelig del af lægearbejdet, men det er ikke nedskrevet i de nuværende regler. Men det bliver der ændret på, hvis de nye etiske principper bliver vedtaget.

”Som lægestand mener vi, at aktiv dødshjælp er helt uacceptabelt. Det gælder også, hvis lovgivningen i Danmark på et tidspunkt bliver ændret, så det bliver tilladt. Ikke mindst derfor er det relevant, at vi i de etiske principper fremhæver, at det aldrig er lægens opgave at tage livet af patienten. Lægens opgave er at lindre såvel den fysiske som den psykiske smerte,” siger Lise Møller.

Debatten om aktivt selvmord blusser med jævne mellemrum op i Danmark, og politiet har netop sigtet Frits Schjøtt, der i 25 år havde psykiatrisk praksis i Svendborg, for at have hjulpet lægen Svend Lings med at hjælpe syge patienter til at dø. Lings har selv fået frataget sin autorisation og retten til at udskrive den dødbringende medicin, da han har medvirket til, at nogle har begået selvmord.

Mens vi herhjemme til stadighed diskuterer aktivt selvmord, så har det været tilladt i Holland siden 2002. I Holland skyldes hvert 25. dødsfald i dag aktiv dødshjælp. Ifølge årsrapporten fra The Regional Euthanasia Review Committees, der vurderer alle sager om dødshjælp i Holland, var der i 2016 5856 sager om ”afslutning af livet ved anmodning", 216 sager om assisteret selvmord og 19 sager, som var en blanding af de to. 

Antallet af hollændere, som dør ved aktiv dødshjælp, er steget med 236 procent - fra handlingen blev afkriminaliseret i 2002 til 2016, som er det senest opgjorte år.

Ingen myndighed

Det er Lægeetisk Nævns opgave at afgøre, om en læge har forbrudt sig mod de etiske principper. Nævnet, der er udpeget af Lægeforeningens repræsentantskab, kan tage sager op af egen drift eller på opfordring. Da Lægeetisk Nævn ikke er en myndighed, kan de i tilfælde af kritik ikke udskrive bøder eller fratage autorisation. Et meget alvorligt brud på de etiske principper kan dog i sidste ende føre til eksklusion fra Lægeforeningen. Hovedformålet med de etiske principper er dog ikke at tildele sanktioner eller give kritik, fortæller Lise Møller.

”Det primære formål er, at man som læge kan bruge principperne og Lægeetisk Nævns afgørelser som pejlemærker, man skal orientere sig efter, når man står i et etisk dilemma. Vi har givet vores bud på grundlæggende etiske standarder og idealer. Det er, hvad Lægeforeningen anbefaler at stræbe efter i etiske problemstillinger. Der vil være gråzoner, og der kan komme tilfælde, hvor de forskellige principper peger i hver sin retning. Derfor vil lægens handling ofte komme an på en konkret vurdering,” siger hun.