Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Ny behandlingsform sættes ind i kampen mod nyrekræft

På Herlev Hospital tester de i øjeblikket immunterapiformen T-celle-terapi på forskellige kræftformer. En af de kræftformer, som behandlingen kan tænkes at have god effekt på, er nyrekræft. Forsøget er dog i sin vorden, kun to patienter har indtil videre været igennem behandlingen – derfor er endnu er det for tidligt at udtale sig om mulig effekt.

T-cellen er en vigtig soldat i vores immunforsvar. T-celler har også evnen til at genkende og slå kræftceller ihjel. De findes derfor tit i kræftvæv, men her er de ofte holdt i skak af forskellige beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og er derfor ikke i stand til at dræbe kræftcellerne alligevel. T-celle baseret immunterapi er en ny eksperimentel behandlingsmåde, hvor der bruges T-celler, som er taget fra ud fra den enkelte patients kræftvæv eller blod.

I laboratoriet bliver T-cellerne ved hjælp af vækstfaktorer aktiveret og opformeret, så der bliver mange milliarder af dem. Når der er opnået et meget højt antal celler, høstes cellerne, hvorefter patienten bliver behandlet med alle cellerne på én gang. T-cellerne gives som en behandling direkte ind i blodbanen, og patienten får også højdosis kemoterapi for at mindske forekomsten af beskyttelsesmekanismer i kræftcellerne og et signalstof, interleukin-2, som stimulerer immunforsvaret. Det får man for at sikre, at T-cellerne forbliver aktive.

Seks nyrekræftpatienter er indtil videre indskrevet i det forsøg med T-celler, som i øjeblikket kører under professor Inge Marie Svanes ledelse på Herlev Hospital - og kun to af dem har gennemgået den fulde behandling. Derfor er det for tidligt at udtale sig om effekten. Men Inge Marie Svane og hendes kolleger på Center for Cancer Immunterapi (CCIT) mener, at der er god grund til at tro, at netop T-celle-behandling kan have en effekt på nyrecancer:

”Vi læner os blandt andet op af, at andre immunbehandlinger, Interleukin-2 og Opdivo, har vist effekt på netop nyrecancer – det er altså en såkaldt immunogen kræftform,” forklarer Inge Marie Svane – som dog i første omgang ikke sætter forventningerne for højt:
”Vi kan se, at der i T-celle-behandling af nyrekræft er relativt markante forskelle fra behandlingen af modermærkekræft. Der er mere præcist flere forskelle i funktionen af de T-celler, vi kan gro fra henholdsvis nyrekræft og modermærkekræft. Det vil sige, at T-cellerne hos nyrekræftpatienterne i mindre udstrakt grad er i stand til at genkende kræftceller, end de er i patienter med modermærkekræft.”

Resultater senere på året

Noget tyder altså på, at det ikke bliver helt så ’nemt’ - og heller ikke i udpræget grad sammenligneligt - at behandle nyrekræft med T-celler som det er at behandle modermærkekræft, konkluderer Inge Marie Svane:

”I øjeblikket venter vi på et signal eller nogle pejlemærker, så vi får en endnu bedre fornemmelse af, hvordan og i hvilken retning vi skal regulere vores behandling. Det kan for eksempel være ved at lægge et PD-1-antistof ind i processen. Det vi ved fra modermærkekræft er, at det er nødvendigt at give højdosis kemoterapi før indgift af T-celler og Interleukin-2 efter behandling med de aktiverede T-celler for at sikre, at cellerne forbliver aktive så længe som muligt.”

Ved nyrekræft er den gængse indledende behandling at fjerne nyren for at reducere tumor-massen. I den proces kan man nedfryse de friske kræftceller, så ved spredning kan cellerne tøs op og indgå i en eventuel T-celle-behandling. Indtil videre er det dog altså kun seks patienter, som er indskrevet i forsøget på Herlev Hospital. Enkelte resultater fra forsøget med T-celle-behandling af nyrekræft-patienterne vil, håber Inge Marie Svane, foreligge senere på året.

 

Tags: t-celleterapi, nyrekræft

Del artikler