Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Børn med diabetes behandles meget forskelligt

Ifølge tal fra Dansk Diabetes Database har børn med diabetes meget forskelligt langtidsblodsukker – det kan variere til dobbelte værdier fra det ene behandlingssted til det andet. 

Dette har fået formand for Dansk Selskab for Børne – og Ungdomsdiabetes, Jannet Svensson, til at kritisere behandlingen af børn og unge med diabetes. Hun mener, at tilbud til diabetesbehandling for netop denne målgruppe er for ulige. Både internt i regionerne og fra region til region.

"Uacceptabelt," kalder Allan Flyvbjerg, direktør, Steno Diabetes Center Copenhagen, situationen.

Løsningen skal findes i udvikling af nye samarbejdsmodeller og centralisering af området, mener han og forudser, at problemet er løst indenfor et par år.

Jannet Svensson siger, at behandlingen af børn og unge med type-1-diabetes er alt for ulige og afhænger af, hvilken region og afdeling patienterne lander hos. En tendens hun finder bekymrende, da der principielt skal være lige adgang til behandling alle steder i landet, men det mener hun langt fra er tilfældet i dag. Hun har tidligere givet udtryk for sin kritik i en artikel i Dagens Medicin.

Forskelle i regionerne

Jannet Svensson forholder sig til tal fra en rapport fra Dansk Diabetes Database, som viser, at behandlingsmulighederne er meget forskellige både regioner og afdelinger imellem. Derfor er det forskelligt, om de opfylder de standardkrav, der er stillet for behandlingen af diabetes.

Tallene viser blandt andet helt konkret, at blandt diabetesbørnenes langtidsblodsukker, kan der være så store interne forskelle på afdelingerne i den samme region, at det ene barn kan have dobbelt så højt langtidsblodsukker som et andet barn.

Jannet Svensson er bekymret for langtidsudsigterne, hvis der ikke rettes op på de ulige behandlingsmuligheder blandt børn og unge med type 1-diabetes. Hun fortæller, at hvis blodsukkeret ikke bringes under kontrol i barndommen, kan det føre til senkomplikationer på længere sigt.

Mangel på ny teknologi

Forskelle i hvor høj grad der er ny teknologi til rådighed på afdelingerne, er én forklaring på, hvorfor der er forskel på behandlingen af børn og unge med diabetes – ikke bare fra region til region, men også internt i regionen, mener Jannet Svensson. Ifølge hende, er det uacceptabelt, hvis regionerne ikke lever op til standardmålene for behandlingen af målgruppen, da standardmålene netop tjener som en indikation på høj kvalitet på behandlingen i Danmark

Allan Flyvbjerg mener, at det kun er et spørgsmål om et par år, før der ikke længere vil være forskel på behandling af børn og unge med type 1-diabetes i Region Hovedstaden, hvor han sidder som direktør for SDCC.

Drejebogen for SDCC, der er politisk tiltrådt af Regionsrådet i Region Hovedstaden, beskriver, at behandlingen af alle børn og unge med type 1-diabetes i Region Hovedstaden skal samles et sted, når SDCCs nye bygninger står klar ved Herlev Hospital primo 2021, fortæller Allan Flyvbjerg.

”Jeg synes, at det er uacceptabelt, at der er store forskelle i behandlingen af børn og unge med type 1-diabetes, men centraliseringen i Region Hovedstaden vil snart løse dette problem – hvert fald her i vores region,” siger Allan Flyvbjerg.

At det ikke behøver at koste spidsen på en jetjæger at forbedre behandlingstilbuddet inden for et givent område, er Allan Flyvbjerg overbevist om. På grund af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden til Region Hovedstaden har SDCC formået at igangsætte nye udviklingsinitiativer, der sikrer personer med diabetes med fod-, nyr-e eller øjenproblemer en ensartet behandling i hele regionen. Prisen er sammenlagt holdt på 15 millioner kroner for forbedringer på alle tre områder i de kommende år.

Opskriften er fokus på relevante kliniske problemstillinger, godt samarbejde og lederskab, hvor man får sat sig ned med nøglepersoner på de relevante områder og talt grundigt sammen om, hvor der er udfordringer og mangler i behandlingen, mener Allan Flyvbjerg.

Problemet er løst inden for få år

Som Allan Flyvbjerg ser det, skal løsningen findes i, at der arbejdes med at udvikle nye modeller af højeste internationale kvalitet for behandlingen af børn og unge med type 1-diabetes. Sådanne standardiserede modeller er allerede under fuld udvikling på en række andre områder, fortæller Allan Flyvbjerg.

"Blandt andet har vi på SDCC udviklet den såkaldte Steno-model, hvor et multidisciplinært fodteam i fællesskab arbejder tæt sammen om personer med diabetes, der har en særlig høj risiko for at udvikle fodsår og dermed blive amputeret. Og resultaterne har været til at tage og føle på. Der er sket en reduktion på flotte 80 procent i store amputeringer på lige godt ti år. Nu skal denne model ud til de øvrige hospitaler, vi arbejder sammen med i Region Hovedstaden," siger han.

Det samme er allerede sket på nyreområdet, hvor Rigshospitalet, Herlev- og Nordsjællands Hospital nu arbejder tæt sammen om at tilbyde alle personer med truende nyresvigt en ensartet og topprofessionel behandling, fortæller Allan Flyvbjerg:

”På landsplan synes jeg, at de fem Steno-centre er forpligtede til at arbejde sammen, så vi kan udveksle erfaringer på tværs af regionerne. Jeg vil personligt medvirke til, at vi kan få standardiseret behandlingen af mange af de relevante behandlingsområder inden for diabetes – herunder børne - og ungeområdet. I regi af Danske Regioner er et nationalt netværk ved at blive etableret, så vi blandt andet den vej rundt kan få et godt nationalt samarbejde sat i gang,” siger Allan Flyvbjerg.

 

 

Tags: diabetes

Del artikler