"Sundheds- og Ældreministeriet risikerer med det fremsatte lovforslag at splitte hele tandlægebranchen, og at markedet fremover kun reguleres af markedskræfterne, hvilket på langt sigt må forventes at være til skade for patienterne," skriver Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, i et høringssvar om ny særlov.

Tandlægeforeningen: Minister risikerer at splitte hele tandlægebranchen

"Sundheds- og Ældreministeriet risikerer med det fremsatte lovforslag at splitte hele tandlægebranchen, og at markedet fremover kun reguleres af markedskræfterne, hvilket på langt sigt må forventes at være til skade for patienterne," skriver Tandlægeforeningen i et høringssvar om ny særlov. Særloven vil koste tandklinikejere over 100.000 kr. "Helt urimeligt og uhørt," mener foreningen.

I Tandlægeforeningen har man nærmest ligget vandret, siden Sundheds- og Ældreministeriet fredag 23. marts 2018 om eftermiddagen afleverede udkast til ny særlov på tandlægeområdet.

Foreningen havde kun seks hverdages frist til at svare på loven, som kan får stor betydning for landets tandlæger fremover.

Voksentandplejen er i dag reguleret via en overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Tandlægeforeningen, men RTLN har opsagt overenskomsten pr. 1. juni.

Baggrunden er, alt økonomien i den nuværende overenskomst – som blev aftalt for tre år siden - ikke hænger sammen, og alene i 2017 er budgettet overskredet med cirka 300 mio. kroner, hvilket svarer til ca. 20 pct. af den aftalte økonomiske ramme.

I et halvt år har Danske Regioner og Tandlægeforeningen forhandlet om en ny overenskomst, men forgæves, og Danske Regioner anmodede derfor politikerne på Christiansborg om at tage skridt til at finde en løsning på de løbske udgifter på området, hvilket særloven nu lægger op til.

Der er et bredt politisk flertal for at finde en helt ny model for den almene voksentandpleje, som bl.a. skal sænke patienters betaling og sikre overgangen fra børne- og ungetandplejen til voksentandplejen, men indtil den model er på plads, skal patientens ret til tilskud sikres ved hjælp af hastelovforslaget – et lovforslag, som Tandlægeforeningen altså fik seks hverdages høringsfrist på.

I lovforslaget lægges op til at videreføre den nuværende ordning for derved at sikre, at borgerne også fra den 1. juni 2018 har adgang til tandlægehjælp og tilskud til behandlingen hos praktiserende tandlæger i samme omfang som hidtil - men også at økonomien holdes i strammere tøjler, så budgettet ikke overskrides.

Tandlægeforeningen opfordrer i høringssvaret på det kraftigste Sundheds- og Ældreministeriet til at genoverveje situationen efter Danske Regioners opsigelse af overenskomsten og forlænge den gældende ordning - hvor budgettet overskrides, indtil Folketingets partier er nået til enighed om den bebudede helt nye model for voksentandplejen.

"Sundheds- og Ældreministeriet risikerer med det fremsatte lovforslag at splitte hele tandlægebranchen, og at markedet fremover kun reguleres af markedskræfterne, hvilket på langt sigt må forventes at være til skade for patienterne. Hvis den økonomiske ramme fastholdes, vil der være tale om et så alvorligt brud fra Sundheds- og Ældreministeriets side på det hidtidige samarbejde mellem ministeriet, regionerne og Tandlægeforeningen, at Sundheds- og Ældreministeriet som følge heraf selv må påtage sig ansvaret for et patientklagesystem mv. for voksentandplejen," hedder det bl.a. i høringssvaret.

Baggrunden for hele miséren er ifølge tandlægernes formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, at Folketinget i 2013 skar det offentlige tilskud til patienterne i voksentandplejen ned med 300 mio. kr. – en reduktion på 22 procent - cirka samme beløb, som budgettet i 2017 blev overskredet med.

Umiddelbart i forbindelse med nedskæringen i 2013 fastsatte Sundhedsstyrelsen en national klinisk retningslinje for, hvor ofte danskerne skal i tandlægestolen. Den kliniske retningslinje blev implementeret via et forløbsdiagram, hvor raske patienter kategoriseres som grønne, mens syge patienter kategoriseres som gule eller røde. Hvor ofte de skulle til kontrol afhang så af, om de var røde, gule eller grønne.

Men hele 80 pct. af danskerne står opført i tandlægernes arkiver som gule, otte procent som røde og kun 12 procent som grønne. Det vil sige, at over 90 procent står til at have en aktiv tandsygdom, som kræver en særlig forebyggende og behandlende indsats.

Det synes både Sundhedsstyrelsen og politikerne er alt for mange taget i betragtning af, at den danske befolkning generelt vurderes til at have en god tandsundhed. Sundhedsstyrelsens måltal fra 2017 siger, at kun 43-48 procent af danskerne tilhører den ’gule’ kategori og hele 45-50 procent den grønne.

I Tandlægeforeningens høringssvar, der er på 15 sider med 5 siders bilag, fremfører Tandlægeforeningens de vigtigste argumenter:

  • At tandlægerne skal leve op til Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer, ellers risikerer de sanktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • For at de kan leve op til retningslinierne, skal den økonomiske ramme til patienternes tilskud afspejle patienternes faktiske sygdomsbillede og ydelsesbehov. Der er derfor behov for at genetablere en økonomisk ramme på et fagligt forsvarligt niveau svarende til 1,7 mia. årligt i 2018-kroner, mener foreningen.
  • En økonomisk ramme fastholdt på 1,4 mia. kr. årligt vil få den konsekvens, at hver tandklinikejers tilbagebetaling af tilskud vil stige fra 36.000 kr. årligt til ca. 150.000 kr. årligt. "Det er helt urimeligt og uhørt, at tandlægerne pålægges hele ansvaret for, at Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer på tandlægeområdet er underfinansierede," hedder det i høringssvaret.
  • De danske tandlægers prisniveau for de basale tandplejeydelser er i forvejen det laveste i Skandinavien, anfører foreningen.

Splittede tandlæger

Tandlægeforeningen og Klinikejerudvalget (KEU) kritiseres voldsomt i den lukkede gruppe Tandlæger på Facebook. Ifølge Tandlægebladet kritiserer en række indlæg håndteringen af opsigelsen af overenskomsten for at være for slap. Nogle medlemmer kræver, at tandlægerne kollektivt sender deres ydernumre tilbage for at demonstrere styrke og vilje til at slå igen. 

Det afviser formand for Klinikejerudvalget, Torben Schønwaldt, og Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, overfor Tandlægebladet. 

"Sundhedsministeren vil ikke ryste meget i bukserne over, at nogle hundrede tandlæger afleverer deres ydernumre. Men problemet er også, at vi lader patienterne i stikken, mere end vi rammer politikerne," siger Torben Schønwaldt til Tandlægebladet.

 

 

Fakta: Udkast til særloven

  1. Med lovforslaget indføres en række regler om obligatoriske opgaver og krav m.v. for praktiserende tandlæger, der ønsker at indgå i ordningen og dermed levere tandlægehjælp med offentligt tilskud. Der er tale om en videreførelse af de rammer og krav til praktiserende tandlæger med ydernummer, der fremgår af overenskomst om tandlægehjælp.
  2. Der indføres regler om, under hvilke virksomhedsformer en praktiserende tandlæge, der ønsker at indgå i ordningen, kan drive sin tandlægepraksis på. De foreslåede virksomhedsformer svarer til de virksomhedsformer, som hidtil er fastlagt i overenskomst om tandlægehjælp.
  3. Der indføres nærmere regler om borgerens valg af praktiserende tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger, hvorved retten til tandlægebehandling med offentligt tilskud reguleres. Der er i det væsentligste tale om en videreførelse af de gældende rammer for at modtage tilskud til tandlægehjælp hos praktiserende tandlæger med ydernummer.
  4. For det fjerde indføres regler om fastsættelse af en økonomiske ramme, afregning og kontrol vedrørende den tandlægehjælp, som borgerne kan modtage tilskud til hos praktiserende tandlæger, der indgår i ordningen. Der er dels tale om en videreførelse af de gældende krav til tandlæger med ydernummer, der som hidtil er fremgået af overenskomst om tandlægehjælp, dels en mere præcis regulering af den økonomiske ramme for tilskud til tandlægehjælp af hensyn til at sikre den ønskede overholdelse af den fastsatte økonomiske ramme.
  5. Sundhedsministeren bemyndiges til - efter aftale med Danske Regioner og Tandlægeforeningen – at henlægge behandlingen af faglige klager over behandling, der er udført af praktiserende tandlæger, til en særlig tandlægefaglig klageinstans. Det skal muliggøre en videreførelse af det faglige klagesystem, som i dag er reguleret

 - Kilde: Høringsportalen

 

LÆS OGSÅ: 

 

Tags: tandlægeordning, tandlægeforeningen, tandlaegekrise

Like eller del denne artikel

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Propatienter

 

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Annoncer

Jobannoncer

Betingelser

Kontakt

Abonnement
birgitte@medicinsketidsskrifter.dk

Mail redaktionen

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk