Ny bogs kulegravning af stress for professionsuddannede kommer hele vejen rundt

BØGER. Ansatte i professionsfagene møder i det daglige mange syge, sårbare og stressede borgere, hvoraf nogle har særlige behov. Undersøgelser viser, at de ansatte selv er i særlig risiko for at blive stressede. Ny bog dokumenterer de særlige udfordringer og fortæller, hvad arbejdspladsernes ledere og den enkelte medarbejder selv kan gøre for at mindske stressbelastningerne.

Utallige undersøgelser og trivselsundersøgelser fastslår, at ansatte i professionsfagene som for eksempel sygeplejersker, jordmødre, sosu-assistenter, bioanalytikere, lærere, pædagoger og socialrådgivere rammes hårdere af stress end andre faggrupper. Udfordringer der yderligere forstærkes af det faktum, at der mangler hænder inden for professionsfagene.  

Men også udfordringer, som overlæge, dr.med Bo Netterstrøm og arbejdsmiljørådgiver Thomas Milsted nu sammen forsøger at imødegå i deres nye bog ´Stress i professionsfagene – hvorfor bliver så mange ramt og hvad gør vi ved det´, der er tiltænkt ledere og medarbejdere i velfærdsfagene samt ikke mindst professionshøjskolernes unge studerende, så disse kan blive bedre rustede til de stressudfordringer, som de givetvis vil møde i deres kommende job.

Flere analyser viser, at der allerede om få år vil være stor mangel på arbejdskraft i professionsfagene ifølge Netterstrøm og Milsted, der i bogen gennemgår status for en række af de enkelte professionsfag, hvis uheldige udvikling de håber at kunne være med til at dæmme op for, så flere unge igen får mod på at ville løfte velfærdsopgaverne. Til trods for hvad også forfatterne anskuer som specielle og til tider særligt belastende arbejdsforhold:  

”Der kan være mange og komplekse forklaringer på en udvikling, hvor de unge styrer uden om professionsuddannelserne, men der er ingen tvivl om, at de dårlige arbejdsforhold og det store fokus på det er en medvirkende årsag. Og når de unge ikke vil uddannes inden for velfærdsfagene, og samfundet samtidig har et stigende behov for velfærdsprofessionelle, går det i sagens natur hårdt ud over de svageste. Samtidig er det også med til at skabe problematiske arbejdsforhold, når færre må løbe hurtigere,” forklarer de to forfattere om baggrunden for deres velskrevne, let tilgængelige og meget grundige bog, som er en reel kulegravning af stress som både et teoretisk begreb, men også som en konkret sygdomsfremkaldende tilstand og en fysisk og mental smertelig byrde for den ramte:  

”Professionsfagene er meningsfulde fag og langt de fleste job, de studerende skal ud at bestride, tilfører masser af værdi, både til samfundet, til borgerne og til dem selv. Og det er vigtigt at understrege, at medarbejderne i professionsfagene generelt har en høj arbejdstilfredshed og generelt er meget glade for deres arbejde. Men for nogle studerende starter deres nye arbejdsliv med, at arbejdsvilkårene giver skår i glæden. For mange er det ofte et overraskende hårdt møde at blive konfronteret med virkeligheden, hvor stressniveauet er højt, og hvor man selv kan risikere at blive ramt, også efter få måneder i det nye job.”

Herefter tager forfatterne fat fra en ende. Startende med at forklare, hvad stress er, hvordan stress defineres forskelligt, og hvordan stress kan vise sig i form af fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som igen kan påvirke det autonome nervesystem, det endokrine system, immunsystemet og herved føre til alvorlig sygdom i form af blandt andet hjerte-kar-sygdomme, hjerterytmeforstyrrelser, forhøjet blodtryk, fedme, diabetes, smerter, demens og muligvis forværring af nogle kræftsygdomme.

Bogen gennemgår desuden en række professioner og fortæller, hvordan stress skabes og er blevet forværret gennem de seneste år i de respektive professionsfag:

”Pointen er, at det er de ændrede arbejdsvilkår, der skaber de nye årsager til stress. Og med ændrede vilkår mener vi også 90’ernes omstruktureringer og reformtiltag, hvor målene var besparelser og effektivisering, færre medarbejdere og krav om flere opgaver, som skulle udføres hurtigere. Ændringer, som også betød ændringer i måden, vi fremadrettet skulle forstå professionsfagene og ikke mindst deres relation til borgerne på,” skriver forfatterne og fortsætter:

”De offentligt ansattes største problem er imidlertid at få lov til at udføre deres arbejde ordentligt. Mange medarbejdere giver udtryk for frustrationer over resultat- og målstyring, koordinering, evalueringer, planer, møder, indberetninger og aktiviteter, der udføres af hensyn til opfyldelsen af mål eller procedurer, som i højere grad skal tilfredsstille politikerne end de borgere, der serviceres.”

Men ledelserne kunne være med til at afværge de massive nye stressbelastninger blandt deres medarbejderne, mener Netterstrøm og Milsted. Blandt beskyttende og forebyggende arbejdsmiljøfaktorer nævner de begreberne inddragelse, ledelse, socialkapital, tillid, retfærdighed og samarbejdsevner. For stress rammer individuelt, men skal løses i fælleskab, og et godt arbejdsforhold er en af nøglerne til mindre stress, fastslår de to eksperter, der heller ikke undlader at gøre sine læsere opmærksom på, at selv om arbejdsmiljøet er ledelsens ansvar, så kan den enkelte også selv gøre meget for at hæve sin personlige stresstærskel. Blandt andet ved hjælp af en veludviklet egenomsorg. God søvn og kost, motion og samtaler med andre om det, som plager, lyder nogle af rådene.  

Netterstrøm og Milsted er dog fuldt vidende om, at det for mange kan være svært at identificere og erkende stress:

”Mange er forvirrede med hensyn til, hvordan ansvaret skal fordeles. Er det min hjerne, der er helt forskruet og ikke kan håndtere det moderne arbejdsliv, eller er det moderne arbejdsliv bare ikke foreneligt med menneskers evner til at håndtere det? Skal arbejdsforholdene ændres, eller skal jeg tænke mere ’hjernesmart’? Det er spørgsmål, som faktisk ikke er så enkle at besvare, men nogle af de helt centrale begreber i den forbindelse er: Følelsesmæssige krav, moralsk stress  magtesløshed og forråelse.”

Og ifølge Netterstøm og Milsted er for eksempel følelsesmæssige belastninger da også særligt typiske for professionsfagene og således den enkeltstående faktor, hvormed professionsfagene adskiller sig mest tydeligt fra det øvrige arbejdsmarked:

”Hvor 22 pct. af erhvervsaktive generelt anfører, at de ofte eller altid er berørt af følelsesmæssige belastninger, svarer 1,5 til 2 gange så mange af professionsfagenes udøvere, at det gælder dem. Det er der intet mærkeligt i, da man som lærer, socialrådgiver, sygeplejerske mv. jo netop har et arbejde, der involverer omsorg og i det hele taget har den funktion at hjælpe andre. Det lykkes desværre ikke altid, og fornemmelsen af, at man kunne have gjort det bedre over for eleven, borgeren, klienten eller patienten er en følelse, der kan plage mange i dagligdagen,” skriver forfatterne. De kalder de følelsesmæssige belastninger og tvivlen om, hvorvidt man har gjort det godt nok et vilkår, som den gode ledelse og arbejdsplads i et vist omfang kan kompensere for ved at give plads til sparring medarbejdere og ledelse imellem for  derved at lette den tilstand af afmagt og tristhed, som følelsesmæssige belastninger medfører.

Det har ikke skortet på artikler og bøger om stress de seneste år. Medierne har med jævne mellemrum været fulde af forklaringer og gode råd. Men ´Stress i professionsfagene´ er noget af den mest solide og indsigtsfulde information om stress, som endnu har set dagens lys, og professionsskolernes ledere er nogle skarn, hvis bogen ikke fluks bliver en del af de studerendes pensum. Ikke mindst i lyset af at der faktisk ikke rigtig findes noget offentligt autoriseret informationsmateriale om stress. Bortset fra en pjece med behandlingsvejledning for stressede patienter til praktiserende læger og en borgerpjece om stress fra Sundhedsstyrelsen, som denne udgav helt tilbage i 2007.

Men da problemer, udfordringer og årsager til stress ofte går på tværs af fag og professioner, og det samme gør løsningerne og anbefalingerne, så er bogen ikke kun relevant for ansatte i velfærdsbranchen, men også for Danmarks andre flere hundrede tusinder af stressramte, som her får klar og nøgtern hjælp renset for trendy terapeutiske smartheder og mere eller mindre selvopfundet tankespind.

Netterstrøm og Milsted ved nemlig i den grad, hvad de taler om, og faktisk har de med deres bog langt om længe udført den seriøse og nødvendige afdækning af den eksisterende videnskabelige viden om stress, som mange har brug for at få adgang til. Og de kommunikerer troværdigt og brugbart for de fleste, som vil vide mere om, hvad der skaber stress, hvordan man bedst undgår den, og hvad man helt konkret kan stille op, hvis man er ramt.

Cadeau til Netterstrøm og Milsted!

Bo Netterstrøm og Thomas Milsted: ´Stress i professionsfagene´ er udkommet på forlaget Press/to og koster 299 kroner