Psykiatere: Husk patienter med alvorlige sindslidelser i planerne for at bedre psykiatrien

Allerede i ugerne op til præsentationen af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en 10-årig psykiatriplan lød advarslerne fra psykiatere og patientorganisationer, at man ikke måtte glemme de mest alvorligt psykisk syge mennesker. Og frygten er ikke blevet mindre efter planen kom på bordet.

“Oplægget er på mange måder velmenende. Men jeg kan godt være bekymret for, at man i al iveren efter at forebygge og sikre befolkningens almene mentale trivsel, glemmer det voldsomt akutte behov vi har for at løfte indsatsen over for patienter med alvorlige sindslidelser, f.eks. i form af  skizofreni, bipolar lidelse, moderate til svære depressions- og angstlidelser samt de sværere spise- og personlighedsforstyrrelser. Det er dem, hvis liv bliver forkortet med op til 15 år, bl.a. fordi vi ikke har ressourcerne til at hjælpe dem godt nok. Og dem, som vi må udskrive alt for tidligt, fordi vi ikke har en ordentlig sammenhængende kapacitet tilknyttet de psykiatriske hospitaler,” siger Maj Vinberg, professor, overlæge og leder af Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center Nordsjælland.

Som hun ser de politiske prioriteringer, er det svært at få støtte til de store kliniske forskningsprojekter, hvor man skaber grundlag og evidens for forbedret behandling af de patienter med alvorlige sindslidelser. Politisk ser det ud til at være svært at forstå, at det ikke handler om blot at spise grønt, dyrke mindfulness eller få mere motion, når et menneske har det så svært, at det ikke er i stand til at komme ud af sin bolig, i bad eller at købe ind, som hun påpeger.

Konference sætter spot på problemerne

Som formand for Dansk Selskab for Affektive Lidelser er Maj Vinberg med til at arrangere en konference 8. juni i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter. DU KAN TILMELDE DIG HER

Her lægges der op til debat om, hvordan behandlingen af de alvorlige psykiske lidelser kan forbedres og hvordan vi undgår, at de glemmes i politikernes fokus på den generelle mentale sundhed. Her vil man med hendes ord gerne sende et signal om, at man er mere end klar til at gå med i det videre arbejde med 10-års planen og til at få den realiseret - og at det vil være helt tosset, hvis psykiatrien igen lander nederst i bunken med politiske arbejdsopgaver.

"Der er ingen tvivl om, at det er på høje tid og mere presserende end nogensinde. Flere og flere mennesker oplever, at de i en periode får brug for hjælp og støtte i psykiatrien, og specielt ser vi en stor gruppe af yngre mennesker, hvor behandlingen kunne løftes gevaldigt. Det er virkeligheden, og psykiatrien har alt for længe måtte leve med kun at få plastre på sårene, efterhånden som disse er opstået,” siger hun og savner en større forståelse blandt politikerne for, hvordan situationen faktisk er for mennesker med en alvorlig psykisk lidelse. F.eks. at de bliver afsluttet fra deres forløb inden for prædefinerede tidsrammer eller antal konsultationer og hvor sammenhængende, langvarig behandling er en sjældenhed. Hvilket betyder, at de ender med at få tilbagefald, ender i akutte situationer og til tider voldsomme genindlæggelser med konsekvenser og komplikationer for ikke blot dem selv, men også deres pårørende.

“Så vi halser efter og når ofte kun at dække de mest akutte behov, samtidig med at vi hver dag må tage stilling til, hvem der kan udskrives, og hvem der kan afsluttes fra deres ambulante forløb. Og i denne daglige kamp om sengepladserne drukner indsatsen for det lange træk, hvor der er brug for en reduktion i antallet af genindlæggelser, bedring af patienternes funktionsevne og livskvalitet, nedbringelse af tvang, sikring af uddannelse af flere læger og sygeplejersker samt inddragelse og opretholdelse af vores vigtige tværfaglige kolleger, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer, så der kan skabes sammenhængende forløb,” pointerer Maj Vinberg.

Mange frygter syltekrukken

Hendes holdninger og bekymringer deles af Psykiatri Alliancen, der består af 37 organisationer, og som netop har luftet deres frustration i et åbent brev. Her noterer de sig, at udkastet til 10-års planen faktisk opsummerer problemerne i psykiatrien kort og konkret, idet man skriver, at "den indsats, vi i dag tilbyder, er præget af manglende sammenhæng, utilstrækkelig kvalitet og mangelfulde indsatser. Hvis vi skal komme den markante ulighed til livs og gøre en mærkbar forskel for mennesker med psykiske lidelser, er det et sygdomsområde, som skal prioriteres de næste mange år.”

Organisationerne noterer sig også, at udkastet er blevet til på baggrund af et kæmpearbejde gennem tre år med dyb involvering fra både læger, patienter og mange andre, ligesom ønskerne og forslagene har været mange, fordi alle dele af psykiatrien har brug for mærkbare forbedringer. Men - skriver de - “det eneste, ingen af os havde forestillet os, var, at det hele kunne munde ud i det rene ingenting. Men det er desværre det indtryk, vi sidder tilbage med, da vi hørte statsministerens svar i tirsdags.”

Her henviser de til, at statsminister Mette Frederiksen, da hun blev spurgt direkte i Folketingets spørgetime for nylig, ikke ville bekræfte, at hun agter at opfylde løftet om en 10-årsplan for psykiatrien. 

Samme frygt for, at det hele ender i en syltekrukke, har Maj Vinberg.

“Alle os, der arbejder i psykiatrien, brænder for vores arbejde. Vi vil gerne give den en ekstra skalle og løfte området. Vi byder nye dygtige kolleger mere end velkommen. Og der skal ikke sås tvivl om, at en samlet koordineret indsats kan redde mange liv, hjælpe mennesker til at komme tilbage til deres hverdag, generhverve deres funktionsevne og samtidig bedre livskvaliteten. Dette har stor betydning ikke kun for mennesker, der kæmper med alvorlige sindslidelser, men også deres pårørende. Det kræver imidlertid, at politikerne forstår alvoren og tør prioritere. Og det kan jeg godt være bekymret for, at de ikke gør - især når pengene skal bevilges,” som hun siger.

Og så peger hun på kræftområdet, som et område, det er lykkedes at løfte ved hjælp af en stor, samlet og målrettet indsats fra medarbejdere, patienter og politikere.

“Kræftplanen vendte udviklingen på kræftområdet. Vi står med det samme behov i psykiatrien, og hvor der er vilje, er der som bekendt også en vej. Så vi kan kun håbe på, at den bredsporede motorvej bevilges - meget snart,” siger hun.