Banebrydende: Forskere vil kunne udpege personer i stor risiko for at få Alzheimers sygdom

Danske forskere har i et nyt, internationalt studie været med til at finde næsten alle de ændringer i generne, der kan udløse Alzheimers sygdom. Forskerne vil nu kunne finde ud af, hvem der har størst risiko for at få den frygtede sygdom - og den gode nyhed er, at det peger frem mod flere muligheder for både behandling og forebyggelse.

Et stort internationalt forskningsprojekt har identificeret 75 områder i generne, der har betydning for Alzheimers sygdom – det er dobbelt så mange, som man før har kendt, og forskerne er nu tæt på at have det samlede billede af alle de ændringer i generne, der kan udløse den frygtede sygdom. Resultaterne er netop publiceret i tidsskriftet Nature Genetics.

Fra Danmark har professor, overlæge Ruth Frikke-Schmidt indgået i ledelsen af samarbejdet European Alzheimers & Dementia Biobank. Hun og kolleger fra Rigshospitalet og Herlev-Gentofte Hospital har bidraget med mere end 10.000 genundersøgelser samt statistiske analyser. 

"For at kunne forbedre behandlingen af Alzheimers er det essentielt at kende sygdommens genetik og de mekanismer, som karakteriserer sygdommens udvikling i hjernen. Studiet kommer til at ændre den måde, vi forstår de underliggende årsager til Alzheimers demens," siger hun i en pressemeddelelse.

Studiet viser, at problemer i immunforsvaret er en væsentlig risikofaktor, og at en bestemt type immunceller, der fungerer som ”affaldsopsamlere”, er på spil ved Alzheimers. Derudover viser studiet for første gang, at en bestemt signalvej mellem celler er involveret i sygdommen. 

Studiet bekræfter også to velkendte processer i sygdomsudviklingen: Ophobning af stoffet amyloid-beta peptid samt ændringer i det såkaldte Tau protein i hjernen. 

Opdagelserne kan bruges til at åbne nye veje for forskning i behandling af den alvorlige sygdom, som 87.000 danskere lever med.

På vej mod risikoscore

Et andet vigtigt område, som studiet baner vejen for, er at gøre det muligt ud fra genanalyse at vurdere, hvor stor risiko den enkelte borger har for at udvikle Alzheimers. Den viden kan bruges til at gøre en særlig indsats for at hjælpe de personer, som har en høj risiko. Det tyder nemlig på, at det i en del tilfælde er muligt at forebygge sygdommen. 

Selvom man har en relativt høj genetisk risiko for senere at udvikle demens, ser det ud til, at man kan halvere sin risiko ved den samme sunde livsstil, som også kan være med til at forebygge hjerte-kar-lidelser.

"Vores tidligere arbejde på dette område har vist, at forebyggelse af hjerte-kar-risikofaktorer er vigtigt. Vi har opdaget, at en sund hjerte-kar-mæssig livsstil halverer risikoen for at udvikle demens selv blandt dem med højest genetisk risiko. Med de nye genetiske fund har vi nu mulighed for at optimere denne risikoscore og udvikle en fælles europæisk demensscore, der kan udpege de personer, som er i særlig høj risiko, og som vil have allerstørst fordel af at blive tilbudt tidlig forebyggelse," siger Ruth Frikke-Schmidt.

Ruth Frikke-Schmidt leder en arbejdsgruppe under European Alzheimer’s & Dementia Biobank samarbejdet, som har specielt fokus på at udvikle en risikoscore. Hun har netop fået en bevilling fra Forskningsfonden ved Sygeforsikring Danmark til at støtte arbejdet med at målrette forebyggelsesindsatsen.