"Der er ingen tvivl om, at det er nu, der er momentum. Og jeg lover på Sundhedsstyrelsens vegne, at vi vil holde fast i denne dagsorden,” lød det fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Brostrøm om psykiatriplan: Jeg lover, at vi holder fast

Pakkeforløb i psykiatrien efter model fra kræftpakkerne. En ligestilling af psykiatri og somatik - bl.a. via en afstigmatisering af psykisk sygdom. En enstemmig bøn til politikerne om at bakke psykiatriplanen op - ikke mindst økonomisk. Og så et konkret forslag om et nationalt psykiatriråd.

Sådan lød noget af det, der viste sig stor enighed om på gårsdagens konference, hvor Sundhedsstyrelsens omfattende udspil til en 10-års plan for psykiatrien blev præsenteret for 700 tilhørere fra hele landet fysisk og online. 

Og har der været modløshed i psykiatrien efter år med voldsom stigende søgning hertil, øget brug af tvang, en af verdens højeste selvmordsrater, personalemangel osv., så tydede meget ved konferencens afslutning på, at optimismen er vendt retur, sammen med troen på, at udviklingen kan vendes.

“Der et kæmpestort engagement i forhold til at få denne plan op at flyve. Det kan man mærke her i dag. Vi har hørt mange erfaringer og talt om modeller, som vi kan købe ind i, f.eks. fra kræftområdet og hjerteområdet. Hvis vi kan gøre det dér, kan vi også gøre det i psykiatrien. Der skal stadig ske en masse, før vi kommer derhen. Men der er ingen tvivl om, at det er nu, der er momentum. Og jeg lover på Sundhedsstyrelsens vegne, at vi vil holde fast i denne dagsorden,” lød det opsummerende fra Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Han slog, som flere andre oplægsholdere fast, at der ikke er nogen quick fixes ift. at få en bedre psykiatri. Det er det lange seje træk, der skal til. Og en forudsætning for at lykkes er, også ifølge Brostrøm, “at få brudt det stigma, den diskrimination, den misforståelse og fejlopfattelse, der er i forhold til psykisk sygdom. Det er ikke let, men det er vi er nødt til, hvis vi skal have løftet dette område op og ligestillet det. Og det tror jeg godt, at vi kan de næste ti år”.

Det samme mente tilsyneladende sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.), som indledte konferencen med at slå fast, at der i Folketinget ser ud til at være opbakning, og at det er nu, der skal gøres noget samlet, efter at vi længe har hoppet fra tue til tue og ikke har nået tidligere satte mål, som han sagde. 

“Det bliver ikke en gratis omgang, men vi skal forpligte os til over de næste ti år at foretage nogle konkrete indsatser. Og i regeringen vil vi nu gå i gang med at lægge planer for, hvordan vi kan realisere dette,” fastslog han. 

En af dem, der ser rigtig meget frem til at få omsat det faglige udspil til en egentlig psykiatriplan er Knud Kristensen, tidligere mangeårig formand i SIND. Han understregede på konferencen vigtigheden af, at det bliver en plan for mennesker og ikke for systemerne rundt om. 

“Vi skal tage udgangspunkt i dem, der er syge, og dem der er i risiko for at blive det,” sagde han og pegede også på behovet for denne gang at skabe en sammenhængende plan og ikke mindst en plan, som bliver fulgt op af en implementeringsplan:

“Jeg efterlyser, at vi får et nationalt psykiatriråd, som kan være med på sidelinjen, lige som vi har et klimaråd, der følger klimarindsatsen for at vurdere, om vi bevæger os i den rigtige retning. Og som i klimarådet skal vi i psykiatrirådet en gang om året se på, hvordan det går med psykiatriplanen og se fagfolkene og hinanden i kortene med udgangspunkt i de overordnede mål,” lød hans forslag.

På konferencen noterede sundhedsministeren sig også, at civilsamfundet i reaktionerne på 10-års planens offentliggørelse ikke synes, at den helt dækker deres behov. Og det lovede han, at regeringen vil imødekomme. 

Dette glædede ikke mindst patient- og pårørendeforeningernes repræsentanter på konferencen, hvor Mads Engholm, der både talte på Psykiatrialliancens og Bedre Psykiatris vegne, noterede sig, at han havde hørt mange sige, at de meget gerne vil bidrage til at realisere planens ambitioner, når de skal implementeres og følges op. 

“Så nu håber jeg, at man får lavet et ordentligt set-up på det hele, hvor der er plads til alle vores forskelligheder, og hvor vi alle kan komme til orde. Men det hører jeg også ministeren sige,” sagde han.

Mads Engholm havde også en opfordring, særligt til politikerne, om nu at holde fokus på bolden og sammenhængen. Ikke mindst fordi det hele også bliver hundedyrt, som han sagde. Omvendt pegede han på, at omkostningerne ved “at gøre det så dårligt i psykiatrien, som vi gør i dag, er på 110 mia. kr., og at vi derfor ikke har råd til at blive ved at gøre det så dårligt. Det må være nemt at lave det regnestykke, der viser, at det er en supergod ide at putte mange penge i psykiatrien”.

Tags: psykiatri

Like eller del denne artikel