Her er Venstre og Konservatives planer for sundhedsvæsnet

Med lidt over en uge til valg til Danmarks fem regionsråd, kom både Konservative og Venstre med sundhedsudspil i weekenden. Og der er i Venstres udspil lagt op til lidt flere sundhedshuse og lidt flere penge, end der er i regeringens udspil. 

27. oktober kunne regeringen afsløre en flig af det sundhedsudspil, som sundhedsvæsenet har ventet længe på. Nemlig at regeringen vil oprette en pulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer i 20 nærhospitaler. I weekenden fulgte både Venstre og Konservative trop med deres sundhedsudspil. Og Venstre har gang  i overbuddene og foreslår 35 sundhedshuse og vil afsætte 4,9 milliarder til sundhedshusene.

En del af Venstres udspil vil også sætte fokus på manglen på sygeplejersker og andet personale i sundhedsvæsnet. Her vil Venstre i første omgang sætte ti millioner kroner af til at analysere problemet og mulige løsninger.

Venstre fokuserer i udspillet på en del flere patientrettigheder for kronikere og foreslår nationale kvalitetsstandarder, der skal sikre ensartethed i hvilke opgaver, der kan klares af kommunerne, samt at der er tilbud med høj kvalitet og tilstrækkelig kapacitet. Der skal også være fælles hjælpemiddelcentraler på tværs af regioner og kommuner. 

Mere tydeligt udspil

Ifølge regeringens plan skal der være op til 20 nærhospitaler, hvis funktioner kun er beskrevet i generelle termer. Regeringen ville nemlig overlade det til Sundhedsstyrelsen at beskrive de konkrete opgaver, der fremover skal og kan løses på et nærhospital, og hvilke patientgrupper de retter sig mod.

Venstre er mere konkrete. Partiet skriver, at der i sundhedshusene for eksempel vil være alment praktiserende læger, ergoterapeuter, bioanalytikere, kiropraktorer, jordemødre, diætister, radiografer, lægesekretærer, sygeplejersker, den kommunale hjemmesygepleje og psykologer. Og de nye sundhedshuse skal danne rammen om lettere undersøgelser, kontroller og behandlinger af for eksempel patienter med kronisk sygdom, som lider af gigt, KOL eller diabetes. Det kan også være den psykiatriske patient, som har behov for ambulant behandling. Hele forebyggelsesområdet med tilbud om og vejledning i livstilsomlægning vil også kunne finde indpas i de nye sundhedshuse.

Venstre lægger en ære i ikke at kalde det for nærhospitaler, men sundhedshuse.

"Det ville være at stikke borgerne blår i øjnene. Venstre ønsker ikke at give køb på de mange landvindinger, som en øget specialisering af for eksempel kræftbehandlingen og hjerteområdet har betydet for de danske patienter igennem de senere år. Derfor skal der ikke være døgnfunktioner med sengepladser i de nye sundhedshuse," hedder det i oplægget.

Ifølge Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen, er det mere tydeligt, hvad der skal være i Venstres sundhedshuse end i regeringens nærhospitaler.

"Vi får i hvert fald fra Venstre en lidt tydeligere beskrivelse af, hvad det er for nogle aktører, de ser for sig i et sundhedshus. De lægger selvfølgelig vægt på ikke at kalde det et hospital, for det er det ikke. Det er en samling af nogle aktører, der løfter en større opgave i fællesskab," siger Camilla Rathcke til Ritzau.

I både regeringens og Venstre forslag er der ikke sat penge af til nogen løbende udgifter såsom løn i de nye nærhospitaler/sundhedshuse.

Konservative har fokus på forebyggelse

Lørdag fremlagde De Konservative et sundhedsudspil med 29 forslag til at styrke sundhedsvæsenet.

Partiet vil bl.a. uddanne 1.500 flere familielæger, så alle danskere har en familielæge, der skal flere speciallæger i psykiatrien, og nybagte forældre skal have mulighed for at få besøg af udkørende jordemødre efter fødslen via såkaldte ’ammebulancer’. Partiet går også ind for på sigt at at få udfaset it-systemet Sundhedsplatformen på Sjælland og få én fælles, landsdækkende sundhedsjournal.  

Konservative adskiller sig fra Venstre ved også at have mere fokus på forebyggelse.

Weekendens sundhedsudspil

De Konservative præsenterede lørdag et sundhedsudspil med titlen "Mere omsorg og et stærkere sundhedsvæsen". Udspillet indeholder 29 konkrete forslag.

1. Der skal uddannes 1.500 flere familielæger, så alle danskere har en familielæge. Optaget på speciallægeuddannelsen i almen medicin skal øges til 400 pladser i perioden 2022-2027
2. Begrænsning af stråmandsklinikkerne, så der indføres et krav om, at der i alle klinikker skal være ejerlæger, der kan sikre kontinuitet og relation mellem læge og patient
3. Praktiserende lægers aktivitetsloft skal fjernes, så familielægerne kan hjælpe alle de patienter, som de har brug for – og ansætte det personale, som der er brug for i deres praksis.
4. Praktiserende læger skal kun kunne eje et ydernummer for netop at kunne skabe tryghed og kontinuitet
5. Flere opgaver, som i dag varetages på hospitalerne, skal rykkes over i almen praksis. Det kunne for eksempel være kontrolbesøg for kronikere
6. Der skal nedsættes et lærings- og kvalitetsteam om kræftbehandling, som skal sikre, at erfaringer fra de regioner, som klarer sig bedst, bliver spredt til de regioner, som klarer sig dårligst
7. Der skal investeres 100 millioner kroner til forskning i kræft og alvorlige sygdomme i 2022
8. 3.500 nye hjertestartere i hele landet
9. Strategi for et fælles patientjournalsystem i Danmark, som ikke skal være sundhedsplatformen
10. 20 nye akutberedskaber i de områder i landet, hvor der er særligt behov for at forbedre responstiderne
11. Nye sundhedshuse, da de vil være med til at flytte behandlingen fra sygehusene ud i lokalmiljøerne – tættere på borgerne
12. Styrkelse af kapacitet og kvalitet for de mest syge psykiatriske patienter ved at øge antallet af intensivpladser
13. Forpligtende kvalitetsplaner for det nære sundhedsvæsen, der skal sikre sundhedstilbud på et højt og ensartet niveau i alle dele af landet
14. Ny forebyggelseskommission skal undersøge, hvordan vi forebygger de mest udbredte sygdomme i Danmark, og komme med forslag til forebyggelse for 250 millioner kroner årligt i årene efter 2022
15. Sundhedsmyndighederne skal fremlægge modeller for, hvordan vi øger tilslutningen til HPV-vaccinerne
16. Proxysalg (at børn og unge får ældre til at købe tobak for dem) skal gøres ulovligt i Danmark. For børn under 18 år skal ikke kunne købe tobak
17. Børn og unge skal ikke længere kunne købe hård alkohol
18. Ny national psykiatrihandlingsplan for børn og unge med fokus på forebyggelse
19. Medarbejdere skal ikke længere beskattes, når deres arbejdsgiver ønsker at betale for deres stressbehandling
20. Oprettelse af 400 ekstra sengepladser i psykiatrien over tre år

21. Uddannelse af 90 flere speciallæger i psykiatri og børnepsykiatri
22. Alternative behandlere skal forbydes at at tilbyde behandling af alvorlige sygdomme
23. Flere skal informeres om effekterne af alternativ behandling

24. Brodne kar i alternativ i behandling skal straffes hårdere

25. 244 ekstra jordemødre på de danske fødeafdelinger i 2022
26. Ammebulance og telefonrådgivning til fødende, som oplever problemer med amning
. Telefonrådgivning til barselsgangene ift. rådgivning om amning
27. Gravide vil som udgangspunkt være tilknyttet den samme jordemoder til alle jordemoderundersøgelser
28. Ret til seks fertilitetsbehandlinger mod de nuværende tre behandlinger
29. Mulighed for at den jordemoder, der tog imod barnet, kan runde fødslen af og tale fødslen igennem sammen med parret

Venstre fremlagde søndag et nyt sundhedsudspil med titlen "Et sundhedsvæsen, som rykker tættere på dig". Udspillet er bygget op omkring 6 overordnede initiativer:

• 35 moderne sundhedshuse i hele landet. Læs mere om det i artiklen herover.
• 15 nye kørende akutberedskaber med ambulancer og akutbiler i de områder, hvor behovet for at forkorte responstiderne er størst. 
• 1.700 flere praktiserende læger. Der skal bl.a. komme økonomiske incitamenter, der styrker lægedækningen - f.eks. skal praktiserende læger i lægedækningstruede egne af landet få ekstra betaling for at have flere patienter tilmeldt deres praksis ud over det aktuelle patienttal. Bedre fysiske rammer, der kan styrke lægedækning og rekruttering. 5.000 praktiserende læger i Danmark senest i 2035, især gennem flere uddannede. Mere tid i almen praksis på speciallægeuddannelsen. Økonomisk støtte til, at yngre læger under uddannelse etablerer sig i lægedækningstruede egne af landet. Bedre speciallægedækning i hele landet.
• Nationale kvalitetsstandarder for den kommunale del af det danske sundhedsvæsen på en række områder. Standarderne skal udarbejdes i samarbejde med de væsentlige aktører i sundhedsvæsnet – herunder med fokus på inddragelse af Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, de faglige organisationer samt patientorganisationerne.
• Patientrettigheder. Pakkeforløb skal etableres som en egentlig rettighed for den enkelte patient, når det gælder ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme samt patienter med psykiske lidelser. De skal også have ret til en patientansvarlig sundhedsperson, som har det overordnede ansvar for behandlingsforløbet. patienter med kroniske lidelser skal også være have en ret til en årlig helbredssamtale. Og der skal oprettes såkaldte ”JA-NEJ-klinikker” på de danske sygehuse, som kan be- eller afkræfte mistanken om kræft hos patienter med vage symptomer. Patienter skal også have ret til digital konsultation i de tilfælde, hvor det er sundhedsfagligt forsvarligt - rettigheden skal både gælde i almen praksis, lægevagt/1813 andre speciallægepraksis samt ved ukomplicerede konsultationer på sygehusene.
• Rekruttering af personale. Venstre vil give 10 millioner kroner til at få sat gang i en national analyse og en national plan for, hvordan personalemanglen i det danske sundhedsvæsen skal håndteres. Planen skal også adressere det voksende behov for at uddanne flere medarbejdere. Kommissorium for analyse og plan skal være klar i 2021, og analyse og plan skal være udarbejdet inden sommeren 2022.